Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. marts 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 260 (Alm. del) af 3. marts
2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor selve udviklingsarbejdet er placeret i
DREAM-gruppen, og ikke i Danmarks Statistik, som ellers har været hovedan-
svarlig for ADAM-modellen?
SvarPå baggrund af de ønsker, der haves til en ny makroøkonomisk model
1
, vil
der forventeligt blive tale om en grundlæggende anden modeltype end ADAM – i
tråd med den internationale udvikling indenfor makroøkonomisk modellering.
Der oprettes derfor en ny modelgruppe, som kan sammensættes af specialister
med relevante erfaringer i forhold til at bygge denne type modeller.
Den nye modelgruppes placering er afgjort af en vurdering af, hvor der kan høstes
det størst mulige omfang af stordriftsfordele i forhold til det samlede udviklings-
og vedligeholdelsesarbejde på området for makroøkonomiske modeller. Dette skal
også ses i lyset af, at udviklingen af DREAM-modellen har givet erfaringer, som er
relevante i forhold til en række af de punkter, hvorpå den nye makroøkonomiske
model skal repræsentere en styrkelse set i forhold til ADAM.
ADAM drives videre i den treårige periode, hvor den nye makroøkonomiske mo-
del udvikles. Danmarks Statistiks arbejde med at vedligeholde ADAM forventes at
fortsætte uændret, idet Finansministeriet forsat vil efterspørge vedligeholdelse af
ADAM, indtil den nye model er færdigudviklet og taget i brug.
Der er samtidig et ønske om, at erfaringer med udvikling og vedligeholdelse af
ADAM også inddrages i arbejdet med en ny makroøkonomisk model. Model-
gruppens bestyrelse er derfor sammensat af medlemmer fra både DREAM-
gruppens og ADAM-gruppens bestyrelser.
Se
Opdrag for makroøkonomisk modelgruppe
på Finansministeriets hjemmeside
(https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/02/finansministeriet-vil-styrke-makrooekonomisk-model).
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk