FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 26: MFU spm. om ministeren vil beregne ændringen i uligheden ved en nedsættelse af topskatten med hhv. 5,10 og 15 point, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

9. februar 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 26 (Alm. del) af 14.

oktober 2016 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren beregne ændringen i uligheden målt ved Gini-koefficienten ved en

nedsættelse af topskatten med hhv. 5,10 og 15 point? Både effekten på

den statiske Gini (dvs. 1 år) og effekten på Gini set over et livsforløb bedes

beregnet.

Svar

Topskatten på 15 pct. betales af den del af topskattegrundlaget som overstiger

499.700 kr. svarende til 543.200 kr. før arbejdsmarkedsbidrag, hvis der er tale om

lønindkomst (med 2025-regler i 2017-niveau). Topskattegrundlaget består af den

personlige indkomst, samt positiv nettokapitalindkomst, som overstiger et grund-

beløb på 42.800 kr. for enlige

Indkomstforskellene måles ofte ved gini-koefficienten opgjort indenfor et enkelt

år. Ud fra denne definition er gini-koefficienten opgjort til 26,6 pct. i 2014,

jf. For-

deling og Incitamenter 2016.

En sænkning af topskattesatsen med 5 pct.-point vurde-

res at øge indkomstforskellene, målt ved den 1-årige gini-koefficient, med 0,3 pct.-

point,

jf. tabel 1.

Tilsvarende vurderes en lempelse af topskattesatsen med hen-

holdsvis 10 pct. og en fuld afskaffelse at øge gini-koefficienten med henholdsvis

0,6 pct.-point og 0,9 pct.-point.

Når indkomstforskellene betragtes i et enkelt år, vil der være en række aldersbe-

tingede og midlertidige forhold som gør, at indkomstforskellene er større, end

hvis indkomstforskellen betragtes over en længere periode. Midlertidige udsving

kan fx skyldes ledighedsperioder, hvor personen derfor oplever et fald i den di-

sponible indkomst. Ved at betragte indkomstforskellene over en 2-årig periode,

frem for i et enkelt år, falder gini-koefficienten fra 26,6 pct. til 25 pct. og ved læn-

gere måleperioder reduceres indkomstforskellene yderligere,

jf. figur 2.19, s.40 i

Fordeling og Incitamenter 2016.

For ægtefæller indgår den del af parrets samlede nettokapitalindkomst, som overstiger 85.600 kr.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 26: MFU spm. om ministeren vil beregne ændringen i uligheden ved en nedsættelse af topskatten med hhv. 5,10 og 15 point, til finansministeren

Side 2 af 2

Tabel 1

Ændring i gini-koefficient som følge af lavere topskat (2025-regler i 2017-niveau)

1-årig gini-koefficient

-Reduktion af topskat med 5 pct.-point

-Reduktion af topskat med 10 pct.-point

-Afskaffelse af topskat

+0,3

+0,6

+0,9

Gini-koefficient ved typiske

livsindkomster

+0,2

+0,4

+0,7

Anm.: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i 2025-skatteregler i 2017-niveau og er baseret på 2014-

modelbefolkningen fremskrevet med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2016. Det skrå

skatteloft for personlig indkomst sænkes parallelt med reduktionen af topskattegrænsen. Det skrå skatteloft

for kapitalindkomst, som i udgangspunktet er 42 pct. sænkes kun, når det skrå skatteloft for personlig ind-

komst også bliver mindre end 42 pct. Ved en fuld afskaffelse af topskatten er det antaget, at det skrå skatte-

loft bortfalder.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen på en 33 pct. stikprøve.

Ud over indkomstforskelle som kan tilskrives midlertidige forhold, kan en del af

indkomstforskellene forklares ved aldersbetingede forhold. De fleste studerende

kan se frem til væsentligt højere indkomst senere i livet, og pensionister vil typisk

have haft en højere indkomst tidligere i livet. Ved at betragte indkomstforskellene

over sammenstykkede livsforløb er det muligt at få en indikation af, hvor stor en

del af indkomstforskellen som ikke knytter sig til aldersbestemte og midlertidige

faktorer

Når indkomstforskellene måles ud fra gennemsnitlige indkomster over sammen-

stykkede livsforløb, udgør gini-koefficienten 13,6 pct.,

jf. Familiernes økonomi 2015

–

altså godt det halve i forhold til når indkomstforskellene opgøres i et enkelt år.

Tilsvarende er den målte stigning i indkomstforskellene også mindre, når topskat-

ten lempes,

jf. tabel 1.

En sænkning af topskattesatsen med hhv. 5, 10 og 15 pct.-

point vurderes således at ville øge livsindkomstforskellene, målt ved gini-

koefficienten, med hhv. 0,2, 0,4 og 0,7 pct.-point., hvilket er mellem 0,1-0,2 pct.-

point mindre end stigningen i gini-koefficienten målt på et enkelt år. Det skyldes

bl.a., at mange studerende vil skulle betale topskat i fremtiden. Samt at en del

fremtidige pensionister får gavn af topskattelempelserne i deres erhvervsaktive år.

Når gini-koefficienten målt på sammenstykkede livsindkomster alligevel stiger,

afspejler det, at alle ikke får lige meget ud af en topskattelempelse, heller ikke set

over et livsforløb. Det skyldes, at topskatten er relativt koncentreret på en mindre

del af befolkningen – det gælder også set i et livsindkomstperspektiv.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

For en nærmere beskrivelse af metoden til beregning af livsindkomstforskelle henvises der til afsnit 3.3 i Familiernes

Økonomi 2015.