FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 23/2 2017 om udstedelsen af 30-årige statsobligationer, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. februar 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 252 (Alm. del) af 23.

februar 2017

Spørgsmål

Vil ministeren oversende talepapir fra åbent samråd d. 23/2 2017 om udstedelsen

af 30-årige statsobligationer, jf. FIU alm. del - samrådsspørgsmål U, V

og W.

Svar

Til udvalgets orientering vedlægges talepapir til de tre samråds

spørgsmål.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 23/2 2017 om udstedelsen af 30-årige statsobligationer, til finansministeren

Side 2 af 7

Samrådsspørgsmål V

Blev der i september og oktober 2008 mellem staten/Nationalbanken og ATP

opnået en ”forståelse” om, at ATP skulle sælge en betydelig del af sine værdipapi-

rer i US dollars for på den måde at styrke den danske valutabeholdning og dermed

sikre likviditet til, at bl.a. danske banker havde adgang til dollars for at kunne ind-

fri sine låneforpligtelser i den valuta? Blev der i den forbindelse indgået en forstå-

else om, at staten for første gang udstedte 30-årige obligationer, som pensionskas-

serne efterspurgte, og at disse obligationer blev udstedt i to omgange fordi ATP i

første omgang ikke fik en andel af disse obligationer som forventet?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (Ø).

Det talte ord gælder.

Udkast til svar



Jeg vil starte med at sige, at der er en helt klar arbejdsdeling mellem

Nationalbanken og Finansministeriet på statsgældsområdet.

Finansministeren har det overordnede og politiske ansvar for sta-

tens låntagning og gæld. Selve forvaltningen af statsgælden og rela-

terede opgaver, herunder kontakt med investorer varetages af Na-

tionalbanken på vegne af Finansministeriet.



Den overordnede målsætning for statsgældspolitikken er at dække

statens finansieringsbehov til lavest mulige, langsigtede låneom-

kostninger under hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau. Her-

udover sigtes mod at understøtte et velfungerende indenlandsk ka-

pitalmarked og at lette statens adgang til kapitalmarkederne på læn-

gere sigt.



Det er helt almindeligt, og en del af arbejdsdelingen mellem Fi-

nansministeriet og Nationalbanken, at Nationalbanken har kontakt

til investorer for at afdække efterspørgsel efter statsobligationer.

Nationalbanken afslører aldrig enkelte kunder, herunder heller ikke

pensionsselskaber.



Der var ikke en forståelse med nogen investorer om, at de skulle

sælge værdipapirer i US dollars for at købe den nye 30-årige stats-

obligation.



Staten kan bidrage til at understøtte fastkursen ved at sælge danske

statsobligationer i kroner, såfremt investorerne, uagtet om de er

danske eller udenlandske, sælger udenlandske papirer for at købe

Side 3 af 7

kronepapirer. I den situation køber investorerne danske kroner, in-

den de kan købe kronepapirer. Det styrker kronekursen ved at øge

efterspørgslen efter kroner og i sidste ende bidrager det til at styrke

valutareserven.



Som det fremgår af Rangvid rapporten, så købte de danske pensi-

onsselskaber ca. 80 mia. kr. ud af de 90 mia. kr. der blev udstedt

for. Og ATP var den største køber med et samlet køb på ca. 50

mia. kr. Det er ikke overraskende, at de var den største køber, da

de er det største danske pensionsselskab.



I den udstrækning pensionssektoren finansierede købet af den 30 –

årige statsobligation ved at sælge udenlandske obligationer under-

støttede det efterspørgslen efter kroner og dermed fastkurspolitik-

ken.



Beslutningen om udstedelsen af en 30-årig statsobligation i efter-

året 2008 skal således ses i lyset af to problemer 1) presset på den

danske fastkurspolitik, og 2) stor usikkerhed omkring statens fi-

nanser. Udstedelsen af den 30-årige statsobligation imødekommer

begge dele.



Afledt deraf ville udstedelsen af et langt dansk statspapir lette sta-

tens adgang til kapitalmarkedet i det 30-årige segment på længere

sigt.



Udstedelsen af 30-årige obligationer bidrog således til at reducere

presset på kronen, i den udstrækning pensionsselskaberne solgte

ud af udenlandske obligationer for at købe den nye lange danske

statsobligation.



Sammen med en ansvarlig finanspolitik, har den faste kronekurs og

det resolutte forsvar af kronen bidraget til, at Danmark er kommet

godt gennem finanskrisen og i øvrigt har bevaret sin triple-a rating

til gavn for det danske samfund.



Da Pensionssektoren var den primære køber, betyder det, at sta-

tens renteudgifter forbundet med udstedelsen af den lange obliga-

tion gives videre til de danske pensionsopsparer.

Side 4 af 7



Man skal huske på, at den gennemsnitlige effektive rente på udste-

delserne var 4,3 pct., mens den gennemsnitlige effektive rente på 2-

og 10-årige danske statsobligationer i samme periode var hen-

holdsvis 3,2 og 3,9 pct.



Det er normalt, at renten er lidt højere på obligationer med længere

løbetid. For låntager skal det holdes op imod den ekstra sikkerhed,

der opnås i form af lavere risiko omkring de fremtidige rentebeta-

linger.



Renten var i øvrigt på udstedelsestidspunktet lav i en historisk kon-

tekst. Det har efterfølgende vist sig, at renterne er faldet yderligere

– til historisk lave niveauer - hvilket får udstedelsen til at fremstå

dyr.



Men en sådan ex-post vurdering er ikke meningsfuld givet den sto-

re usikkerhed om renteudviklingen på udstedelsestidspunktet.



Det blev valgt at holde en auktion mere, fordi der generelt var stor

efterspørgsel fra investorerne efter den 30-årige statsobligation.

Samrådsspørgsmål W

Er ministeren enig i, at salget af 30-årige obligationer i omfang langt oversteg

statens behov for likviditet under finanskrisen i 2008 og 2009?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (Ø).

Udkast til svar



Nej, det er jeg ikke enig i. Det er alt for let med vores nuværende

viden om den faktiske udvikling i statens finanser og på de finan-

sielle markeder, at sige, at der ikke var så stort et behov for de 30-

årige obligationer.



Som nævnt under det forrige spørgsmål, så bidrog udstedelsen af

den 30-årige statsobligation i efteråret 2008 til at løse to store pro-

blemer:

1) Udstedelsen reducerede et stort pres på den danske fastkurspo-

litik ved at øge efterspørgslen efter kroner.

Side 5 af 7

2) Udstedelsen reducerede også den store usikkerhed omkring sta-

tens finanser ved at opbygge en stor likviditets buffer.



Men det er korrekt at indeståendet på statens konto ca. blev for-

doblet fra 100 mia. kr. i midten af 2008 til 200 mia.kr. i midten af

2009 bl.a. som følge af udstedelsen af den 30-årige statsobligation.



Det er en stigning som på daværende tidspunkt blev vurderet at

være hensigtsmæssig, fordi der var et massivt pres på kronen og en

enorm usikkerhed omkring statens likviditetsbehov.



Staten kan også hjælpe Nationalbanken med at forsvare fastkurs-

politikken gennem sin udenlandske låntagning. Når staten tager lån

i valuta, modtager Nationalbanken valutaen i sin valutareserve og

indsætter tilsvarende kroner på statens konto i Nationalbanken.

Det øger valutareserven og giver dermed Nationalbanken mulighed

for at købe flere kroner og dermed øge efterspørgslen efter kroner.



Udover at låne for 90 mia. kr. ved at udstede den nye 30-årige obli-

gation i slutningen af 2008, blev det efterfølgende vurderet hen-

sigtsmæssigt at øge valutareserven på bagrund af den finansielle

uro. Statens udenlandske låntagning steg med ca. 70 mia. kr. fra

starten af 2008 til ultimo 2009. Lånene var primært fordelt på 3-

årige dollarlån og et 5-årigt eurolån. De 70 mia. kr. bidrog til at in-

deståendet på statens konto voksede så markant og til at øge valu-

tareserven.



Kombinationen af udstedelsen af den 30-årige statsobligation og

den øgede udenlandske låntagning betød at indestående på statens

konto steg markant i perioden.



Efterfølgende har det vist sig at krisehåndteringen var tilstrækkelig

til at sikre statens finanser og fastkurspolitikken.



En stor buffer har en beroligende effekt på investorerne, fordi den

danske stat hermed signalerer, at den har værktøjerne til at håndte-

re krisen. Det blev fremhævet af flere rapporter fra de internationa-

le anerkendte kreditvurderingsbureauer.

Side 6 af 7



Uden den store likviditetsbuffer kunne nogle investorer tolke det

som at den danske stat kunne komme i store vanskeligheder – at vi

ganske enkelt

ikke

havde beredskabet klar, til at håndtere de udfor-

dringer, der måtte komme. Det kunne føre til øget pres på kronen

og stigende renter.



Jeg vil sådan set sige, at staten viste handlekraft og rettidig omhu,

som sikrede, at landet kom helskindet igennem krisen.



Det er værd at nævne at Danmark gennem hele perioden har be-

holdt sin triple-a rating til stor gavn for det danske samfund.

Samrådsspørgsmål U

Er ministeren enig i, at udstedelsen af 30-årige statsobligationer under finanskrisen

i 2008 var en væsentlig del af statens kriseløsning?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (Ø).

Udkast til svar



Ja, det er jeg helt sikkert enig i.



Udstedelsen af den 30-årige statsobligation bidrog til at forsvare

den danske fastkurspolitik og reducerede usikkerheden omkring

statens likviditet i en ekstremt usikker situation.



Staten opbyggede en likviditetsbuffer som signalerede til omverde-

nen, at staten kunne håndtere den store usikkerhed i det finansielle

system.



Dette bidrog også til at opretholde Danmarks triple-a rating og

dermed sikre lavere renter som understøttede dansk økonomi i en

krisesituation - til gavn for danske virksomheder og private hus-

holdninger. Hermed er der svaret på det stillede spørgsmål.



Men jeg vil gerne tilføje en ting. I forbindelse med forberedelserne

til dette samråd har ministeriet kunne konstatere, at der i Økono-

misk Redegørelse maj 2009 bl.a. er skrevet følgende om udstedel-

sen af den 30-årige statsobligation:

”Kreditpakken finansieres således ikke ved at optage lån i år, men ved træk på statens kon-

to i Danmarks Nationalbank. Dermed bliver kreditpakken finansieret via de ekstraordi-

nære udstedelser af det 30-årige lån i 2008.”

Side 7 af 7



Det vil jeg gerne knytte en kommentar til, da jeg mener denne be-

skrivelse er misvisende, og kan give anledning til at tro at udstedel-

sen var en del bankpakkerne.



Selv om jeg synes, at det er helt fair at medregne udstedelsen af

den 30-årige statsobligation som en del af statens samlede håndte-

ring af de økonomiske risici, der opstod i forbindelse med finans-

krisen, er det ikke hele historien.



Jeg kan godt forstå at formuleringen fra 2009 kan give anledning til

forvirring. Det er en lidt firkantet formulering.



Kreditpakken blev finansieret af træk på statens konto. En del af

det der stod på statens konto kom fra udstedelsen af den 30-årige

statsobligation – det var ca. 90 mia. kr., mens de resterende over

100 mia. kr., der stod på kontoen da pakken blev vedtaget, skyldes

anden finansiering.



Kreditpakken endte med at staten lånte 46 mia. kr. til den finansiel-

le sektor. De 46 mia. kr. blev trukket på statens konto. Men da sta-

tens konto var på over 200 mia. kr., som var finansieret ved at ud-

stede mange forskellige statspapirer til mange forskellige renter

gennem årene, er det ikke korrekt at sige, at den blev finansieret af

den 30-årige danske statsobligation. Der havde også været rigeligt

plads på kontoen til at dække kreditpakken uden udstedelsen af

den 30-årige statsobligation.



Der er ganske enkelt ikke en 1 til 1 sammenhæng mellem kredit-

pakken og udstedelsen af den 30-årige statsobligation. Som nævnt

var baggrunden for udstedelsen en anden, og udstedelsen blev fo-

retaget flere måneder inden kreditpakken blev vedtaget af folketin-

get.