Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1686277_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. november 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 13. okto-
ber 2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en del af værditilvæksten i Danmark der er
tilfaldet den rigeste procent år for år fra 1980 til i dag?
Svar
Indledningsvist skal det bemærkes, at værditilvækst er noget, der skabes af dem,
der er i beskæftigelse eller som stiller kapitalapparat til rådighed for produktionen
af vare og tjenester. Værditilvæksten er et mål for, hvor meget virksomhederne
bidrager til at øge værdien af output (varer og tjenester) gennem anvendelse af
arbejdskraft og kapitalapparat.
Det lægges i besvarelsen til grund, at befolkningens markedsindkomster kan an-
vendes som et mål for den enkeltes bidrag til værditilvæksten.
I en åben økonomi er en sådan opgørelse naturligvis ikke helt eksakt. En del af
markedsindkomsten kan henføres til aflønning af arbejdsindsats eller investeringer
i udlandet. Omvendt kan en del af værditilvæksten i Danmark henføres til perso-
ner bosiddende i udlandet og denne del indgår dermed ikke i markedsindkomsten.
En anden forskel mellem værditilvæksten og markedsindkomsten er, at den del af
aflønningen, der sættes ind på pensionsordninger, ikke indgår i de opgjorte mar-
kedsindkomster. Det er muligt at indregne pensionsindbetalingerne i markedsind-
komsten, men det vil begrænse den periode, opgørelsen kan laves for. Skal værdi-
tilvæksten henføres til enkeltpersoner i en periode, der rækker længere tilbage end
1994, vurderes markedsindkomsten at være det bedste mål.
Det lægges til grund, at der med ”rigeste” tænkes på årlig indkomst og ikke for-
mue. Endvidere lægges det til grund, at afgrænsning af den ”rigeste” procent tager
udgangspunkt i indkomsten efter skat (den disponible indkomst). Der er her taget
udgangspunkt i personens egen indkomst før deling af indkomst inden for hus-
standen. Dette er for at undgå, at fx nyfødte, der af gode grunde ikke har mar-
kedsindkomst, ender i gruppen blandt den ”rigeste” procent af befolkningen.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, hvor stor en del af værditilvæksten i Danmark der er tilfaldet den rigeste procent, til finansministeren
1686277_0002.png
Side 2 af 3
Datagrundlaget for indkomstfordelingsanalyser og dermed for besvarelse af
spørgsmålet dækker aktuelt perioden 1983 til 2014. Det er således alene muligt at
opgøre værditilvæksten på individniveau for denne periode.
Den ene pct. af befolkningen med de højeste disponible indkomster (”top 1 pct.”)
står for ca. 7-10 pct. af værditilvæksten, og omkring 1�½-3¼ pct. af værditilvæk-
sten går til personens eget forbrug,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Værditilvækst målt ved markedsindkomsten i faste priser, andel fra ”top 1 pct.’s” arbejds- og kapitalindsats
samt andelen, der går til ”top 1 pct.’s” eget forbrug, 1983-2014 i 2014-priser
Værditilvækst
Årstal
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Mia. kr.
645
651
670
708
726
724
721
725
722
723
721
755
776
802
831
862
890
916
933
939
940
972
1.005
1.049
1.107
1.086
1.032
1.068
1.061
1.063
1.090
1.114
Heraf fra top 1 pct.
Mia. kr.
(pct.)
45
(7,0)
47
(7,2)
46
(6,8)
48
(6,8)
49
(6,7)
50
(7,0)
49
(6,8)
54
(7,4)
49
(6,8)
46
(6,4)
52
(7,3)
55
(7,2)
58
(7,4)
60
(7,5)
65
(7,9)
69
(8,0)
72
(8,1)
81
(8,8)
77
(8,2)
75
(8,0)
75
(8,0)
79
(8,1)
85
(8,4)
94
(9,0)
105
(9,5)
92
(8,5)
79
(7,7)
100
(9,4)
100
(9,4)
98
(9,2)
106
(9,7)
109
(9,8)
Til top 1 pct.’s eget forbrug
Mia. kr.
(pct.)
11
(1,7)
11
(1,7)
11
(1,6)
11
(1,5)
11
(1,6)
12
(1,6)
12
(1,6)
13
(1,8)
12
(1,7)
12
(1,6)
14
(2,0)
15
(2,0)
16
(2,0)
17
(2,1)
20
(2,4)
21
(2,4)
22
(2,4)
24
(2,6)
22
(2,4)
22
(2,4)
22
(2,4)
24
(2,5)
26
(2,6)
29
(2,7)
34
(3,0)
28
(2,6)
24
(2,4)
31
(2,9)
31
(2,9)
31
(2,9)
35
(3,2)
35
(3,2)
Anm.: Værditilvæksten er opgjort som summen af befolkningens markedsindkomster (indkomsten før offentlige
overførsler og indkomstskat) i 2014-priser, hvor de årlige niveauer er reguleret til 2014-priser med
udgangspunkt i forbrugerprisindekset. ”Top 1 pct.” er afgrænset som den ene pct. af befolkningen med de
højeste disponible indkomster (før familieækvivalering).
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen (1983-1992) og 33,3 pct. af befolkningen
(1993-2014).
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, hvor stor en del af værditilvæksten i Danmark der er tilfaldet den rigeste procent, til finansministeren
Side 3 af 3
Den resterende del af værditilvæksten fra den ene procent med de højeste
disponible indkomster går til indkomstskat og dermed til andre indkomstgrupper
og til forsørgelse af andre medlemmer af husstanden. Det indebærer, at den ene
procent med de højeste disponible indkomster beholder meller ¼ og 1/3 af den
værditilvækst de bidrager med. Andelen de selv kan beholde har været jævnt
stigende over perioden.
Det skal bemærkes, at den ene procent af befolkningen, der har de højeste ind-
komster, ikke er de samme personer år for år, men at det er en gruppe med stor
udskiftning.
Endelig skal det bemærkes, at den samlede årlige værditilvækst i Danmark afhæn-
ger af bl.a. konjunkturer og befolkningssammensætning.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister