Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1730239_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 7. marts 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 244 (Alm. del) af 14.
februar stillet efter ønske fra Søren Espersen (DF)
Spørgsmål
Er ministeren bekendt med en undersøgelse, som Norges regering har ladet udfø-
re, og som viser, at den norske stat bruger 104 mia. norske kroner pr. år på ind-
vandringsudgifter og at nettobidraget til det offentlige fra en norsk mand fra det
25. år og resten af livet i gennemsnit andrager 54.000 kroner, mens tilsvarende tal
for en mand fra Asien/Afrika er minus 94.000 kroner – altså plus 3,6 mio. for en
nordmand og minus 6,2 mio. for en indvandrer, og agter regeringen at lade udføre
en lignende beregning af den danske stats udgifter til indvandringen?
Svar
Ministeren er bekendt med den norske rapport
Integration og tillit – Langsiktige kon-
sekvenser av høy innvandring
fra 2017. Rapporten blev udarbejdet af et udvalg, der
blev nedsat i slutningen af 2015 bestående af et større antal forskere og embeds-
mænd. Udvalget skulle vurdere de langsigtede konsekvenser af høj indvandring
med særlig vægt på flygtninge. Udredningen belyser indvandringens samfunds-
økonomiske konsekvenser samt i hvilken grad fortsat høj indvandring vil påvirke
sammenholdet og tilliden i Norge samt betydningen af kulturelle og værdimæssige
forskelle i denne sammenhæng.
I rapportens udredning af indvandringens langsigtede økonomiske konsekvenser
for de offentlige finanser indgår bl.a. beregninger af de gennemsnitlige årlige net-
toudgifter til de offentlige finanser over det resterende livsforløb for en mandlig
indvandrer fra ikke-vestlige lande
1
, der kommer til landet som 25-årig og en tilsva-
rende 25-årig norsk mand. De beregnede gennemsnitlige årlige nettoudgifter for
disse to typer er i rapporten opgjort til henholdsvis 94.000 og -54.000 kr.
Det skal understreges, at der er stor usikkerhed forbundet med sådanne livsfor-
løbsberegninger bl.a. fordi en række offentlige udgifter og indtægter ikke umiddel-
bart kan fordeles på enkeltpersoner (fx udgifter til forsvar, offentlige administrati-
on mv.) Dertil kommer, at der typisk er stor individuel variation i størrelsen af
nettobidraget, bl.a. på grund af forskelle i sammensætningen af indvandrere med
hensyn til fx opholdsgrundlag, kulturel baggrund og uddannelsesniveau.
1
I gruppen af ikke-vestlige indvandrere indgår indvandrere fra bl.a. Asien og Afrika.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 244: MFU spm. om ministeren er bekendt med en undersøgelse, som Norges regering har ladet udføre, og som viser, at den norske stat bruger 104 mia. norske kroner pr. år på indvandringsudgifter, til finansministeren
Side 2 af 2
I Finansministeriet er der (også) igangsat et større analysearbejde, der skal belyse
indvandringens økonomiske konsekvenser for de offentlige finanser.
Analysearbejdet er opdelt i to dele.
Første
del omfatter en individuel fordeling af de offentlige indtægts- og udgiftspo-
ster i 2014, som er det seneste år, hvor der foreligger detaljerede registeroplysnin-
ger. Der er tale om en detaljeret registeropgørelse, hvor alle indtægts- og udgifts-
områder så vidt muligt individualiseres. Det giver mulighed for at belyse forskelli-
ge befolkningsgruppers nettobidrag til de offentlige finanser, herunder indtægter
og udgifter blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Anden
del af analysearbejdet omfatter en fremskrivning af indvandreres nettobi-
drag til de offentlige finanser i de kommende årtier.
Første del af analysearbejdet forventes at kunne færdiggøres i 1. kvartal 2017 og
planlægges offentliggjort kort tid herefter. Anden del af analysearbejdet forventes
afsluttet og offentliggjort i 2. kvartal 2017.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister