Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1732826_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 14. marts 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 241 (Alm. del) af 9.
februar stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne aktivitetsvirkningerne af finanspolitiske tiltag i lyset af risi-
koen for overophedning, herunder oplyse hvad der bidrager mest til overophed-
ning? A) 1 mia. kr. ekstra i offentligt forbrug. B) 1 mia. kr. ekstra i offentlige an-
læg. C) 1 mia. kr. i lavere afgifter (delt op på moms, punktafgifter osv.) eller D) 1
mia. kr. ekstra i mindre indkomstskat (delt op på topskat, bundskat, lavere beskæf-
tigelsesfradrag osv.). I forlængelse heraf ønskes en tilsvarende beregning af aktivi-
tetsvirkningen af en permanent nedsættelse af vækstraten i det offentlige forbrug
fra 0,8 til 0,3 pct., anvendt til en varig nedsættelse af henholdsvis bundskat og
topskat.
Svar
En ufinansieret lempelse af finanspolitikken kan (ved uændret renteniveau og
uændret tillid til den økonomiske politik mv.) øge den samlede efterspørgsel, og
vil derfor på kortere sigt have en positiv virkning på BNP og beskæftigelse. Akti-
vitetsvirkningen vil afhænge af, hvilket finanspolitisk instrument der vælges.
En lempelse af finanspolitikken gennem højere offentligt forbrug og investeringer
indebærer, at den offentlige efterspørgsel øges samtidig med, at forøgelsen får
virkning (dvs. når der ses bort fra det tidsrum, der kan gå fra beslutning til ikraft-
trædelsestidspunkt, herunder til planlægning og miljøgodkendelser af investerings-
projekter mv.). Aktivitetsvirkningen på BNP og beskæftigelsen er derfor relativt
stor i det første år. Herefter bliver virkningen gradvist reduceret, da den øgede
offentlige efterspørgsel fortrænger privat efterspørgsel.
En lempelse af finanspolitikken på indtægtssiden har en mindre aktivitetsvirkning
i starten, da den højere reale disponible indkomst indledningsvist kun slår delvist
igennem på den private efterspørgsel, og da en del af efterspørgslen retter sig mod
import. Aktivitetsvirkningen vokser i de efterfølgende år, hvor den private efter-
spørgsel gradvist tilpasser sig den højere disponible indkomst. Lavere indkomst-
skatter og afgifter øger endvidere arbejdsudbuddet. Derfor vil der på nogle års sigt
være en positiv varig virkning på BNP og beskæftigelsen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om ministeren vil beregne aktivitetsvirkningerne af finanspolitiske tiltag i lyset af risikoen for overophedning, til finansministeren
1732826_0002.png
Side 2 af 5
Tabel 1
Aktivitetsvirkning af lempelse på 1 mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd)
År 1
BNP-virkning, pct.
Offentligt forbrug
Offentlige investeringer
Afgifter (moms)
Topskat
Bundskat
Beskæftigelsesfradrag
0,05
0,04
0,03
0,03
0,02
0,02
0,05
0,05
0,05
0,07
0,04
0,04
0,04
0,05
0,06
0,10
0,06
0,06
År 2
År 3
Beskæftigelsesvirkning, 1.000 fuldtidspersoner
Offentligt forbrug
Offentlige investeringer
Afgifter (moms)
Topskat
Bundskat
Beskæftigelsesfradrag
1,3
0,6
0,3
0,5
0,3
0,2
1,4
0,8
0,7
1,1
0,6
0,6
1,2
0,8
0,9
1,8
0,9
0,9
Virkning på arbejdsudbud, 1.000 fuldtidspersoner
Offentligt forbrug
Offentlige investeringer
Afgifter (moms)
Topskat
Bundskat
Beskæftigelsesfradrag
-
-
0,1
0,5
0,1
0,2
-
-
0,2
0,9
0,2
0,3
-
-
0,2
1,4
0,4
0,5
Højere timebeskæftigelse i forhold til arbejdsud-
bud, 1.000 fuldtidspersoner
Offentligt forbrug
Offentlige investeringer
Afgifter (moms)
Topskat
Bundskat
Beskæftigelsesfradrag
1,3
0,6
0,2
0,0
0,2
0,0
1,4
0,8
0,5
0,2
0,4
0,3
1,2
0,8
0,7
0,4
0,5
0,4
Anm.: Aktivitetsvirkningen afpejler en ufinansieret lempelse på 1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, svarende til, at
den strukturelle saldo forværres med 1 mia. kr. Det forudsættes i beregningen, at effekterne fra øget
arbejdsudbud af skattelettelser indfinder sig gradvist i løbet af 3 år. Beregningen er foretaget med forhøjede
elasticiteter i udenrigshandlen. Uden forhøjede elasticiteter er aktivitetsvirkningerne generelt en anselse større
i år 3, men forholdet mellem BNP-virkningerne er omtrent det samme.
Kilde: Egne beregninger.
Tabel 1
illustrerer aktivitetsvirkningen af en ufinansieret finanspolitisk lempelse
gennem forskellige instrumenter på 1 mia. kr., målt efter tilbageløb og adfærd.
Aktivitetsvirkningen er beregnet med ADAM-modellen.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om ministeren vil beregne aktivitetsvirkningerne af finanspolitiske tiltag i lyset af risikoen for overophedning, til finansministeren
Side 3 af 5
Som det fremgår af tabellen, vil en lempelse af de offentlige udgifter til forbrug
eller investeringer have en større aktivitetsvirkning i det første år end en lempelse
på indtægtssiden. Det gælder særligt det offentlige forbrug. I de efterfølgende år
fortrænges virkningen af højere offentligt forbrug og investeringer af lavere privat
efterspørgsel. Virkningen af lempelser på indtægtssiden vokser gradvist over de
første tre år i takt med, at den private efterspørgsel tilpasser sig.
I en situation med kapacitetspres på arbejdsmarkedet vil en finanspolitisk stram-
ning gennem en reduktion af det offentlige forbrug være et mere effektivt middel
til at reducere kapacitetspresset, mens en stramning via højere skatter vil være
mindre effektiv til at sænke kapacitetspresset på kort sigt.
I praksis vil øgede udgifter og lavere skatter skulle finansieres inden for de mel-
lemfristede budgetmål. Indregning af finansiering vil dæmpe aktivitetsvirkningen,
senest når finansieringen indtræffer, og afkorte fortrængningstiden af aktivitets-
virkningen.
Tabel 2
illustrerer aktivitetsvirkningen af, at realvæksten i det offentlige forbrug
sænkes med 0,5 pct.point om året i tre år. Reduktionen af det offentlige forbrug
udgør efter tre år ca. 7¾ mia. kr., som anvendes på en fuldt finansieret permanent
lempelse af hhv. topskatten og bundskatten. Den ændrede prioritering mellem
offentligt forbrug og skattelettelser er neutral for den strukturelle saldo (dvs. efter
tilbageløb og adfærd), hvilket indebærer, at den umiddelbare lempelse af skatten er
større end den umiddelbare stramning af det offentlige forbrug.
Skiftet fra offentlige forbrugsudgifter til skattelettelser har i det første år en nega-
tiv virkning på BNP og beskæftigelse ifølge beregningen. Det afspejler, at den
initiale aktivitetsvirkning for det offentlige forbrug er større end for skatterne,
jf.
ovenfor.
Over tid vil den højere disponible indkomst slå igennem på den private efter-
spørgsel, samtidig med at det øgede arbejdsudbud øger det underliggende vækst-
potentiale. Det vil have en positiv virkning på den økonomiske aktivitet, mens
efterspørgselsvirkningen af lavere offentlige forbrug gradvist svinder ind.
Lempelsen af topskatten er forbundet med større arbejdsudbudsvirkninger end
bundskattelempelsen. Når lempelsen foretages ved topskatten er BNP-virkningen
dermed positiv efter tre år, mens BNP-effekten af en lempet bundskat er omtrent
neutral.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om ministeren vil beregne aktivitetsvirkningerne af finanspolitiske tiltag i lyset af risikoen for overophedning, til finansministeren
1732826_0004.png
Side 4 af 5
Tabel 2
Aktivitetsvirkning af lavere top- og bundskat finansieret af lavere offentligt forbrug
År 1
Umiddelbar lempelse i mia. kr. (2017-niveau)
Lavere topskat
Lavere bundskat
5,0
3,7
9,3
7,3
13,2
10,7
13,2
10,7
År 2
År 3
Varig
BNP-virkning, pct.
Lavere offentligt forbrug og topskat
Lavere offentligt forbrug og bundskat
-0,04
-0,07
0,00
-0,07
0,13
-0,01
0,27
0,10
Beskæftigelsesvirkning, 1.000 fuldtidspersoner
Lavere offentligt forbrug og topskat
Lavere offentligt forbrug og bundskat
-2,3
-2,7
-3,3
-4,6
-2,9
-5,4
7,7
2,9
Ændring i timebeskæftigelse i forhold til arbejds-
udbud, 1.000 fuldtidspersoner
Lavere offentligt forbrug og topskat
Lavere offentligt forbrug og bundskat
-3,4
-3,1
-6,2
-5,6
-8,2
-7,3
0,0
0,0
Virkning på ledighed, 1.000 personer
Lavere offentligt forbrug og topskat
Lavere offentligt forbrug og bundskat
1,9
1,9
3,5
3,3
4,7
4,4
-0,1
-0,2
Anm.: Aktivitetsvirkningen afspejler en fuldt finansieret omlægning mellem offentligt forbrug og skattelettelser
regnet efter tilbageløb og adfærd. Det forudsættes i beregningen, at effekterne fra øget arbejdsudbud af
skattelettelser indfinder sig gradvist i løbet af 3 år. Beregningen er foretaget med forhøjede elasticiteter i
udenrigshandlen.
Kilde: Egne beregninger
I begge beregninger falder timebeskæftigelsen de første år mens arbejdsudbuddet
stiger. Det er udtryk for at kapacitetspresset på arbejdsmarkedet bliver reduceret
med 3.100-3.400 fuldtidspersoner i det første år, voksende til 7.300-8.200 fuld-
tidspersoner efter tre år. Det svarer til en reduktion af beskæftigelsesgabet med ca.
0,1-0,3 pct.
Den samlede virkning af en omlægning af offentligt forbrug til skattelettelser vil
således dæmpe aktiviteten i økonomien, da det offentlige forbrug på kort sigt har
en større aktivitetsvirkning end indkomstskatterne.
I en situation med kapacitetspres på arbejdsmarkedet vil en nedsættelse af top-
eller bundskatten finansieret af lavere vækst i det offentlige forbrug således være
svagt dæmpende for kapacitetspresset i økonomien. I en situation med et betyde-
ligt positivt beskæftigelsesgab kan der være behov for at supplere med andre ka-
pacitetsudvidende eller efterspørgselsdæmpende initiativer.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om ministeren vil beregne aktivitetsvirkningerne af finanspolitiske tiltag i lyset af risikoen for overophedning, til finansministeren
Side 5 af 5
Over tid vil det øgede arbejdsudbud fra lavere skat på arbejde have en positiv
virkning på den økonomiske aktivitet, mens efterspørgselsvirkningen af øget of-
fentligt forbrug gradvist svinder ind.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister