Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1722249_0001.png
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil
Ammitzbølls talepunkter og budskaber
Det talte ord gælder
Anledning
Dato / tid
Talens varighed
Sted
FIU samrådsspørgsmål Æ, Y og Z
Torsdag d. 9/2 kl. 13-14
5-10 minutter
Finansudvalget
FIU alm. del
Samrådsspørgsmål Æ
”Er regeringen uenig med bl.a. IMF, der har konkluderet, at øget
ulighed mindsker væksten i økonomien og at det er en styrke for
det danske samfund, at Danmark har en relativ lav ulighed,
sammenlignet med andre vestlige samfund?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) og
Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Samrådsspørgsmål Y
”Er det regeringens politik ikke at beskæftige sig med økonomisk
ulighed og hvordan vil dette i givet fald påvirke regeringens politik,
jf. artiklen ”Økonomisk ulighed er ikke værd at beskæftige sig
med” i Jyllands Posten den 10. januar 2017?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) og
Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Samrådsspørgsmål Z
”Vil regeringen aktivt arbejde for at øge den økonomiske ulighed i
de kommende år?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) og
Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 9/2 2017 om økonomisk ulighed, til økonomi- og indenrigsministeren
1722249_0002.png
Indledning
Tak for spørgsmålene om økonomisk ulighed.
Jeg formoder, at spørgsmålene blandt andet er afledt af mine
udtalelser om ulighed.
Det er måske lidt utraditionelt, men lad mig citerer mig selv:
”Jeg mener ikke, at Danmark er et land, hvor ulighed er et
problem, som er værd at beskæftige sig med”
Det er en udtalelse, som jeg gerne står på mål for.
Der er til gengæld en række andre forhold, som det er relevant
at beskæftige sig med.
Dansk økonomi står over for en række udfordringer, som det er
afgørende, at vi får adresseret.
Regeringen har i regeringsgrundlaget opsat en række mål,
som det er værd at styre efter i tilrettelæggelsen af den
økonomiske politik.
Højere velstand, højere beskæftigelse, lavere skattetryk og
lavere udgiftstryk for at nævne nogle centrale eksempler.
I takt med at målene bliver indfriet, får vi et Danmark med langt
flere muligheder, og det kommer forhåbentligt alle til gode.
Regeringen vil skabe et stærkere og rigere Danmark – hvor
velstandsudviklingen ikke alene er til gavn for de få, men giver
bedre muligheder for alle (jf. regeringsgrundlaget).
Økonomiske mål kan selvfølgelig ikke stå alene. Der er
udfordringer, der ikke handler om økonomi.
Der er fx sociale problemer – som det er vigtigt, at vi får
håndteret bedre end i dag.
1
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 9/2 2017 om økonomisk ulighed, til økonomi- og indenrigsministeren
1722249_0003.png
Socialt udsatte og mennesker med handicap får i dag en
velmenende og i mange tilfælde omfattende støtte. Men der
har været for lidt fokus på, om indsatsen gør en tilstrækkelig
stor forskel.
Regeringen arbejder derfor efter 10 mål for social mobilitet.
Der er blandt andet et mål for en øget
arbejdsmarkedstilknytning for mennesker med handicap og
øget arbejdsmarkedstilknytning for psykisk sårbare samt mål
om færre hjemløse.
Og så er der ”udfordringer”, som
ikke
er rigtige problemer. Som
jeg ikke mener, at vi skal styre efter i politikudviklingen. I hvert
fald ikke i Danmark.
I min verden falder økonomisk ulighed i den kategori.
Jeg mener faktisk, at der er store risici forbundet med at styre
efter økonomisk ulighed i en dansk kontekst.
Vi risikerer at overse de mennesker, der har store reelle
sociale problemer, men som ikke får glæde af lavere
indkomstforskelle.
Vi risikerer at dæmme op for fornuftige og afbalancerede
reformer, fordi de øger indkomstforskellene lidt.
Indkomstforskelle og økonomisk vækst – ”Æ”
Jeg bliver spurgt til, om regeringen er enig med blandt andet
IMF i, at ulighed mindsker væksten i økonomien.
Der er ikke en entydig og universel sammenhæng mellem
vækst og ulighed.
2
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 9/2 2017 om økonomisk ulighed, til økonomi- og indenrigsministeren
1722249_0004.png
I forbindelse med dette samrådsspørgsmål har jeg været
tilbage i gemmerne for at se, hvad der tidligere har været ment
om sammenhængen mellem vækst og ulighed.
Den tidligere SR-regering deler tilsyneladende mit synspunkt.
I forbindelse med et beslutningsforslag (B18 om en
ulighedsudredning) har den daværende økonomi- og
indenrigsminister Morten Østergaard svaret følgende:
”Der er ikke belæg for at sige, at der er en entydig og universel
sammenhæng mellem indkomstforskelle og vækst.
Sammenhængen er kompleks og afhænger af en række
forhold.”
Det fremgår endvidere, at:
”Man kan således ikke konkludere, at større ulighed entydigt
skader væksten (ligesom der heller ikke er belæg for det
modsatte udsagn).”
I samrådsspørgsmålet er der ikke refereret til en konkret
analyse.
Man skal imidlertid være opmærksom på, at analyser fra IMF
og OECD ofte trækker på landesammenligninger.
Sådanne landesammenligninger giver ikke et godt grundlag for
at drøfte sammenhængen mellem ulighed og vækst i en dansk
kontekst.
Det er blandt andet meget vanskeligt at vurdere
årsagssammenhænge på baggrund af landesammenligninger
(der er forskel på korrelation og en årsagssammenhæng).
Tag fx Kina sammenlignet med Danmark: Er væksten høj pga.
den store ulighed sammenlignet med Danmark? Eller falder
uligheden i Kina netop pga. den høje vækst, mens uligheden i
Danmark stiger marginalt?
3
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 9/2 2017 om økonomisk ulighed, til økonomi- og indenrigsministeren
1722249_0005.png
Analyserne tager ikke højde for landes meget forskellige
samfundsmodeller og indretning af uddannelsessystem,
arbejdsmarked, socialt sikkerhedsnet mv.
Der tages heller ikke højde for landenes forskellige
udgangspunkter med hensyn til indkomstniveauer og
indkomstforskelle.
Analyserne tager heller ikke højde for, at offentlige ydelser – fx
offentlig finansieret uddannelse og sundhed – har en stor
omfordelende virkning i eksempelvis Danmark.
I Danmark har De Økonomiske Råd også set på
sammenhængen mellem vækst og ulighed.
Rådet har også peget på, at sammenhængen ikke er entydig.
Samrådsspørgsmålet går også på, hvorvidt det er en styrke for
det danske samfund, at Danmark har en relativ lav ulighed.
Det er en styrke, at Danmark er et samfund, hvor der er høj
grad af lige muligheder.
Det er der grund til at være glad for, og det er der brug for at
bygge videre på. Og det kan gøres endnu bedre.
Regeringen vil eksempelvis lægge op til at tilpasse SU-
niveauet og samtidig styrke uddannelserne, så alle har gode
muligheder for at få de bedste kvalifikationer.
Det direkte provenu vil blive brugt til at styrke danskernes
kompetencer og ruste arbejdsstyrken til fremtidens
arbejdsmarked.
Det er et godt eksempel på, at reformer kan bidrage til at styrke
både
lige muligheder
og
væksten. Det er fornuftigt selv om
indkomstforskellene umiddelbart stiger en smule.
4
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 9/2 2017 om økonomisk ulighed, til økonomi- og indenrigsministeren
1722249_0006.png
Vil regeringen beskæftige sig med økonomisk ulighed og
betydningen for regeringens politik – ”Y”
Så er der spørgsmålet om, hvorvidt regeringen vil beskæftige
sig med økonomisk ulighed og betydningen for regeringens
politik.
Jeg har allerede redegjort for, at regeringen ikke vil styre efter
et mål for økonomisk ulighed – hverken i opad- eller
nedadgående retning.
Men regeringen vil overvåge udviklingen i levevilkår, herunder
indkomsterne.
Regeringen vil fortsat offentliggøre publikationen ”Fordeling
og
incitamenter”.
Der vil her være rig mulighed for at følge udviklingen i gini-
koeffiecienten, lavindkomstgrupper og andre mål. Målet og
håbet er, at vi får et nuanceret og fælles grundlag for debatten.
Når man fravælger at styre efter økonomisk ulighed, så giver
det meget bedre mulighed for at sætte fokus på de reelle
sociale problemer, som der er i det danske samfund.
Som allerede nævnt vil regeringen forfølge 10 mål for social
mobilitet. Det er mål, som Børne- og Socialministeriet hvert år
vil følge op på i Socialpolitisk Redegørelse.
Om hvorvidt regeringen vil arbejde aktivt for at øge den
økonomiske ulighed – ”Z”
Endelig spørgsmålet om regeringen vil arbejde aktivt for at øge
den økonomiske ulighed.
Helt kort svar på det spørgsmål. Nej, regeringen vil ikke
arbejde aktivt for at øge den økonomiske ulighed.
5
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 9/2 2017 om økonomisk ulighed, til økonomi- og indenrigsministeren
1722249_0007.png
Afslutning
Jeg synes, at der er god grund til at glæde sig over, at vi har et
samfund med gode og lige muligheder for at skabe det liv, man
ønsker for sig selv og sine børn.
Vi skal have mod og fremsyn. Vi skal lave reformer, der øger
arbejdsudbuddet og produktiviteten. Vi skal videreudvikle
velfærdssamfundet og modernisere den offentlige sektor.
Det gør vi ikke ved at styre efter økonomisk ulighed.
Indkomstforskellene i Danmark er relativt små, og de er ikke
steget kraftigt i de senere år fra 2008 til 2014 (målt ved gini-
koefficienten).
Der er til gengæld mange andre udfordringer, vi skal have
håndteret.
Den tidligere S-ledede regering gennemførte en række
reformer af blandt andet førtidspension, kontanthjælp og lavere
skat på arbejde. Det var reformer, der bidrog til at øge
indkomstforskellene moderat.
Jeg håber, at spørgerne og spørgernes parti har det i
erindringen, når der indledes forhandlinger om de forslag, som
regeringen i den kommende tid vil fremlægge.
Mit håb er også, at regeringen sammen med Folketingets
øvrige partier kan finde gode løsninger på de udfordringer, som
Danmark står overfor.
Tak for ordet.
6