Folketingets Finansudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. marts 2017
Besvarelse af spørgsmål 233 alm. del stillet af udvalget den 3. februar
2017 efter ønske fra Josephine Fock (ALT)
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for Nordsøfondens store af- og nedskrivninger i
2015? Det lader til, at værdi af statens materielle olie-produktionsanlæg
har mistet over 5,5 mia. kr. i værdi i 2015 (kilde: Nordsøfondens årsrap-
port 2015 side 28). Hvor stor procentdel af anlæggenes værdi udgør af-
/nedskrivningen?
Svar:
En afskrivning er en regnskabsmæssig postering, som løbende formind-
sker den bogførte værdi af et anlægsaktiv over dets brugstid. Nordsøfon-
dens afskrivninger afspejler således den del af produktionsanlæggenes
værdi, der anses for ”forbrugt” i løbet af året. Nordsøfondens anlæg skal
afskrives fuldt ud inden produktionen ophører, når den ikke længere er
økonomisk rentabel. Afskrivningen foretages i takt med produktionen, der
er naturligt faldende.
En nedskrivning derimod er udtryk for en nedsættelse af anlægsaktivets
værdi, når der konstateres en værdiforringelse af mere varig karakter, dvs.
at den forventede fremtidige indtjening fra aktivet er reduceret (fx som
følge af faldende olie- og gaspriser).
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 230 stillet af samme
spørger, så er nedskrivningen i 2015 af produktionsanlæg mv. en direkte
følge af den kraftigt faldende oliepris. Nedskrivningen i 2015 afspejler en
lavere værdiansættelse af fondens andel i Dansk Undergrunds Consortium
(DUC) og foretages i overensstemmelse med anerkendt regnskabspraksis
for branchen.
I tabel 1 er opgjort værdiansættelsen af produktionsanlæggene ultimo
2015, hvor det ses, at anlæggene efter tilgang af nye investeringer på 0,7
mia. kr. blev af- og nedskrevet med henholdsvis 3,8 mia. kr. og 1,8 mia.
kr. Dette svarer til en nettoreduktion i produktionsanlæggenes værdi med
i alt 4,9 mia. kr. i 2015. Afskrivningen og nedskrivningen af produktions-
anlæggene svarer til henholdsvis 25 pct. og 12 pct. af anlæggenes værdi.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk