FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 2/2 2017 om kvalitetsforringelser af de bløde velfærdsydelser, til økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil

Ammitzbølls talepapir

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Samråd i Finansudvalget

2. februar 2017

Ca. 8 minutter

Folketinget

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål K

”Vil ministeren i lyset af de svenske erfaringer med udliciteringer

redegøre for, hvordan ministeren vil undgå kvalitetsforringelser af

de bløde velfærdsydelser som eksempelvis dagtilbud, ældrepleje,

folkeskole, som følge af ministerens ambition om øget

konkurrenceudsættelse og udlicitering, jf. artiklen ”Minister

vil have flere private hænder” i Politiken den 6. december 2016?”

Samrådsspørgsmål M

”Kommuner og regioner har længe haft mulighed for at udbyde

opgaver til private aktører. Vil ministeren redegøre for, hvorfor

ministeren mener, at der skal fastsættes et obligatorisk måltal for

hvor mange opgaver, der skal sendes i udbud, i stedet for at lade

kommuner og regioner afgøre behovet?”

Samrådsspørgsmål N

”Er ministeren enig eller uenig i, at udbud er en administrativt

krævende proces, og vil ministeren redegøre for de samlede

forventede meromkostninger til udbudsprocesser i kommuner og

regioner som følge af et øget måltal for udlicitering?”

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 2/2 2017 om kvalitetsforringelser af de bløde velfærdsydelser, til økonomi- og indenrigsministeren

[Indledning]



Konkurrenceudsættelse medvirker til at sikre den bedste og

mest effektive opgaveløsning i den offentlige sektor.



Øget konkurrenceudsættelse en central del af

regeringsgrundlaget.



Plan for udbud af flere opgaver ved brug af obligatoriske

måltal.



Ikke afgørende, om det er private eller offentlige hænder -

men at borgerne får mest muligt for skattekronerne.



De tre samrådsspørgsmål besvares enkeltvis.

[Samrådsspørgsmål K – kvalitet og svenske erfaringer]



Udnytte ressourcerne bedre – den samme service for færre

penge eller mere service for de samme penge.



Kan ikke bare trække mere ud af de offentlige budgetter til

velfærdsydelser.



Lægge ideologisk visir - hører en svunden tid til. Hvorfor

ikke være pragmatisk? Sker i andre lande. Sker i mange

kommuner. Borgmesterfarve er stort set uden betydning for,

hvor meget kommunerne konkurrenceudsætter.



Udvikle og fastholde et moderne og effektivt

velfærdssamfund. Konkurrenceudsættelse får de forskellige

leverandører op på mærkerne.



Konkurrence tilskynder leverandøren til at være effektiv,

produktiv og innovativ. Såvel offentlig som privat. Debatten

skal også kredse om kvalitet og innovation.



Udbudsprocessen - fokus på den politiske efterspørgsel.

Hvilke opgaver? Serviceniveau? Hvordan fås den bedste

opgaveløsning?



Sund øvelse i sig selv. Afstemme forventninger og krav til

leverandøren.



Mange gode erfaringer med konkurrenceudsættelse på de

tekniske områder.



Også gode erfaringer på velfærdsområdet – hente

inspiration herfra.



Gribskov Kommune - i 2014 et rekordstort udbud på social-

og sundhedsområdet. Konkurrenceudsatte i 2015 ca.

halvdelen af de opgaver, det var muligt at

konkurrenceudsætte.



Christians Have Plejecenter - den ene del drives af en privat

leverandør, den anden del af kommunen.



På velfærdsområderne ikke samme tradition for

konkurrenceudsættelse som på tekniske områder.



Store gevinster - gælder om at komme i gang og få flere

erfaringer.



Gøre op med fordomme - private leverandører kan

selvfølgelig levere kvalitet.



Handler om, at den offentlige udbyder er god til at beskrive

det ønskede serviceniveau i udbudsmateriale. Og løbende

opfølgning på den leverede service i forhold til aftalt

kvalitetsniveau.



Også mindre gode eksempler, fx konkurser blandt private

leverandører af hjemmehjælp.



KL og involverede organisationer selv søgt at tage hånd om

det. 11 pejlemærker. Fx kommunikere tydeligt om de

konkrete vilkår i udbuddet. Og stille større krav til

virksomhedernes økonomiske robusthed.



Offentlige udbydere skal måske være mere opmærksomme

på, at det ikke kun er prisen, der er afgørende.



Virksomhederne skal være realistiske. De skal kun byde ind

på de opgaver, de kan løfte.



Går altså ganske godt langt de fleste steder, hvor private

står for opgaveløsningen.



Heller ikke alle steder i det offentlige, hvor tingene kører

problemfrit.



Mange gode eksempler på offentlig-privat samarbejde i

Sverige – mange års erfaringer med udlicitering af

velfærdsydelser.



Nacka Kommune - fokus på kvalitetsmålinger af dagtilbud.

Skaber konkurrence om at levere den bedste kvalitet for

pengene.



Pysslingen - stor privat aktør på dagtilbudsområdet. Formål

at opnå stordriftsfordele gennem bl.a. fælles administration.

Hver enkelt institution har sin egen pædagogiske profil.



Attendo - etableret i 1987. Har godt 19.000 medarbejdere i

Sverige, Danmark, Finland og Norge inden for pleje- og

omsorgsområdet. En række aktiviteter på flere

velfærdsområder, særligt i Sverige.

[Samrådsspørgsmål M – obligatoriske måltal for

konkurrenceudsættelse]



Måltal et effektivt redskab til at øge

konkurrenceudsættelsen.



Et stort potentiale for konkurrenceudsættelse, som kan og

skal udnyttes.



Aftale om måltal i perioden 2007-2010 under den

daværende VK-regering. Udviklingen i graden af

konkurrenceudsættelse i kommunerne højere i denne

periode end i de efterfølgende år uden aftale om måltal.



En årlig gennemsnitlig stigning på 0,8 procentpoint i

perioden 2007-2010 - i efterfølgende periode 2010-2015 en

stigning på 0,3 procentpoint pr. år.



Konkurrenceudsættelsen stagneret. I kommunerne er

stigningen fra 2014 til 2015 kun 0,1 procentpoint.



Stor indbyrdes forskel mellem kommunerne. Den kommune,

der konkurrenceudsætter mest, konkurrenceudsætter mere

end tre gange så meget som den kommune, der

konkurrenceudsætter mindst.



Lille simpelt regnestykke. Hvis de 10 kommuner, der

konkurrenceudsætter mindst, kommer op på

landsgennemsnittet, ville der samlet set blive

konkurrenceudsat for 1,8 mia. kr. mere om året.



Mod til at udfordre vaneforestillinger - hvad kan løses af det

offentlige, og hvad kan løses ved, at det offentlige betaler

det private for det?



Den enkelte offentlige myndighed skal forholde sig

systematisk til inddragelse af private leverandører i

opgavevaretagelsen. Også på velfærdsområderne.



Måltal kan udformes på flere måder. Regeringen vil vurdere,

hvordan måltal kan opstilles på en hensigtsmæssig og

effektiv måde.



Måltal for konkurrenceudsættelse – ikke urealistiske, men

ambitiøse. Mange kommuner kan smøge ærmerne højere

op.



Måltal en vigtig del af regeringens program for fornyelse af

den offentlige sektor.

[Samrådsspørgsmål N – transaktionsomkostninger]



Konkurrenceudsættelse ikke altid er så nemt, som det lyder.



Ikke tale om, at det hele drukner i et kæmpe bureaukrati.



Modbevist af de kommuner, som ligger i front og aktivt og

konsekvent bruger konkurrenceudsættelse.



Selvfølgelig en vis administration forbundet med en

udbudsproces. Men overordnet set vejer gevinsterne klart

mere.



Lettere, jo flere gange man har prøvet at

konkurrenceudsætte og får opbygget en ekspertise på

området.



Lever nu 10 år efter kommunalreformen - som blandt andet

betød administrativt stærkere kommuner end tidligere.



Ny udbudslov trådte i kraft for ca. et år siden.



Ny udbudslov - større klarhed, fleksibilitet og forenkling af

udbudsreglerne. Mere effektive rammer for samarbejdet

mellem det offentlige og private virksomheder. Derfor

antagelse om markant lavere transaktionsomkostninger.

Både for offentlige myndigheder og private virksomheder.



Ny udbudslov - væsentligt bredere adgang til at anvende

fleksible udbudsprocedurer. Understøtter dialog og

forhandling. Også helt ny udbudsprocedure for

innovationspartnerskaber.



Nye regler - gør det nemmere at gennemføre udbud på

velfærdsområderne.



Vigtigt at lære af hinandens erfaringer med

konkurrenceudsættelse. Hvad fungerer godt i hvilke

sammenhænge? Og hvad fungerer mindre godt?

[Afrunding]



Stramme rammer i den offentlige sektor er og bliver et

grundvilkår.



Derfor et enkelt spørgsmål: Er offentlig opgaveløsning altid

den bedste og den billigste? Eller er der private

leverandører, som kan løse opgaven bedre – og måske på

en mere opfindsom måde?



Det skylder vi skatteborgerne. Og dem, der har brug for

offentligt finansierede ydelser.



Konkurrenceudsættelse viser, hvem der har de bedste og

billigste løsninger.



Ikke noget godt argument imod.