Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1721531_0001.png
Notat
Kommentar til analyse af deltagelseseffekten
Folketingets økonomiske konsulenter har efter ønske fra Finansudvalget udarbej-
det rapporten
Analyse af deltagelseseffekten – effekter af ændringer i den økonomiske tilskyn-
delse til beskæftigelse.
Rapporten er et review af eksisterende viden om deltagelsesef-
fekterne og af de økonomiske ministeriers anvendelse af denne viden i forbindelse
med vurderinger af konkrete skatte- og ydelsestiltag. Derudover er der et afsnit
om aktive beskæftigelsesindsatser. Finansministeriet har tre overordnede bemærk-
ninger til rapporten:
1. Det er en af rapportens hovedkonklusioner, at man ikke med sikkerhed
kan sige, hvor stor deltagelseselasticiteten er, men at de empiriske studier
tilsammen giver et billede i retning af, at deltagelseselasticiteten er positiv.
Finansministeriet finder, at den konklusion giver et ukorrekt billede af usikkerhe-
den om effekterne i den eksisterende forskningsbaserede viden. Der findes en
omfattende dansk og international empirisk litteratur om adfærdsvirkningerne ved
ændringer i ydelserne for ledige. I litteraturen findes samlet set stærk evidens for,
at både ydelsesafkortninger og ydelsesreduktioner øger arbejdsudbuddet.
2. Rapporten henviser til, at Finansministeriet siden 2002 har anvendt et ge-
nerelt regnesetup til beregning af deltagelseseffekter ved ændringer i såvel
skatte- som overførselssystemet, men at der er uklart hvilke grupper uden-
for arbejdsmarkedet der regnes på.
Dette er en ukorrekt beskrivelse af den måde Finansministeriet beregner deltagel-
seseffekter af skatte- og ydelsesændringer. Det omtalte regnesetup anvendes ho-
vedsageligt i forbindelse med skatteændringer og fx i forbindelse med den aftale
mindreregulering i forbindelse med skatteaftale 2012, mens specifikke ydelsesæn-
dringer så som ændringer i dagpenge- eller kontanthjælpsreglerne typisk vurderes
individuelt og på baggrund af relevant empiri. Det var fx tilfældet med ændringer-
ne gennemført som led i dagpengeaftalen fra 2015, der er baseret på regnemeto-
derne fra Dagpengekommissionen og dokumenteret i Dagpengekommissionens
tekniske baggrundsrapport. Vurderingerne af skatteændringer giver anledning til
deltagelseseffekter, der er på niveau med ækvivalente ændringer i ydelserne til le-
dige.
3. Det konkluderes i analysen, at der ikke findes
nogen effektstudier udgivet inden
for de sidste ti år med brug af danske data, der påviser en signifikant effekt af, at dag-
pengeydelsen sættes ned.
31. januar 2017
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om ministeren vil kommentere rapporten Analyse af deltagelseseffekten – Effekter af ændringer i den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse, til finansministeren
Side 2 af 2
Det er faktuelt forkert. Til dagpengekommissionen arbejde blev der i 2015 gen-
nemført en effektevaluering, som netop bygger på ydelsesændringer i løbet af
dagpengeperioden, som peger på en signifikant effekt,
jf. Dagpengekommissionen –
teknisk analyserapport.
DØR, SFI og Beskæftigelsesministeriet har ligeledes evalueret
virkningen af en reduktion af dagpengeydelsen, som følge af kortere ydelsesperio-
de, og når også frem til en signifikant effekt af lavere ydelse.
Endelig bemærkes, at Finansministeriet generelt indregner adfærdsvirkninger af
ændringer i skatter eller ydelser i fx dagpengesystemet, når der foreligger et empi-
risk grundlag, der er tilstrækkeligt til at opgøre pålidelige skøn over effekterne.
Indregnes adfærdsvirkninger ikke i disse tilfælde, vil det give en bias i de økono-
miske vurderinger.