Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. februar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 227 (Alm. del) af
31.januar 2017 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere rapporten ”Analyse af deltagelseseffekten – Effekter
af ændringer i den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse”, jf. FIU alm.
del-bilag 52, herunder oplyse om man overvejer at gennemføre nye studier,
der kan give et mere præcist billede af elasticiteterne?
Svar
Finansministeriet finder, at rapporten på en række punkter giver et ukorrekt bille-
de af usikkerheden om effekterne i den eksisterende forskningsbaserede viden. I
litteraturen findes således samlet set stærk evidens for, at både ydelsesafkortninger
og ydelsesreduktioner øger arbejdsudbuddet.
Finansministeriet finder også, at rapporten rummer en ukorrekt beskrivelse af den
måde Finansministeriet beregner deltagelseseffekter af skatte- og ydelsesændrin-
ger.
Endelig er det faktuelt forkert, når analysen konkluderer, at der ikke findes nogen
effektstudier udgivet inden for de sidste ti år med brug af danske data, der påviser
en signifikant effekt af, at dagpengeydelsen sættes ned.
I vedlagte notat kommenterer Finansministeriet rapportens hovedkonklusioner.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk