FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om ministeren vil oversende talepapir og talmateriale fra åbent samråd d. 26/1-2017 om regeringens vurdering af dansk økonomi, til økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil

Ammitzbølls talepunkter og budskaber

Det talte ord gælder

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

FIU samrådsspørgsmål T

Torsdag d. 26/1 kl. 13-14

FIU alm. del

Samrådsspørgsmål T

”Vil ministeren redegøre for, hvordan Danmarks Statistiks nylige

revision af dansk økonomi har påvirket regeringens vurdering af

dansk velstand, herunder hvordan det stiller dansk økonomi, at vi

målt på BNP per indbygger klarer os bedre end nabolande som

Sverige og Tyskland?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om ministeren vil oversende talepapir og talmateriale fra åbent samråd d. 26/1-2017 om regeringens vurdering af dansk økonomi, til økonomi- og indenrigsministeren

Indledning



Tak for spørgsmålet om de nye nationalregnskabstal.



Tallene har været brugt til at mene meget om tilstanden i dansk

økonomi. Derfor godt med grundig drøftelse.



Revisionen ændrer ikke grundlæggende ved tilstanden i dansk

økonomi eller ved de udfordringer, som dansk økonomi står

overfor.



Reformer har i de seneste år bidraget til at styrke dansk

økonomi. De virker, og det giver god mening at fortsætte ad

den vej.



Regeringen har ambitioner på vegne af dansk økonomi, og det

danske samfund. Regeringens ambitioner er ikke styret af, om

Danmark målt på BNP pr. indbygger ligger lidt foran eller lidt

efter Sverige eller Tyskland.



Der kan være vigtige lektioner at hente i vores nabolande, og

det er oplagt kigge på, hvordan de har skabt vækst og lade det

inspirere til nye tiltag herhjemme.



Politikere skal have visioner og skal skabe de bedste rammer

for udvikling og vækst til gavn for den enkelte og for

samfundet.

Hvad er nationalregnskabet?



Nationalregnskabet giver et helhedsindtryk af den samlede

aktivitet og værdiskabelse i Danmark.



Et helt centralt tal i nationalregnskabet er bruttonational-

produktet eller BNP, som er det bedste mål for den samlede

aktivitet i dansk økonomi.



BNP siger ikke alt og er heller ikke et perfekt mål. Ikke al

produktion kan måles direkte, så der må nødvendigvis gøres

en række antagelser. Det gælder fx vedrørende gør-det-selv-

arbejde og sort arbejde.



Samfundet er desuden under stadig forandring. Det skal

afspejles i nationalregnskabet. Derfor løbende revisioner. Nye

datakilder inddrages, og metoder ændres.



De seneste tre år i nationalregnskabet betragtes altid som

foreløbige, blandt andet fordi noget input, fx virksomhedernes

regnskaber, først foreligger med en vis forsinkelse.



Det er normalt, at der løbende sker betydelige revisioner, både

på grund af nye oplysninger og nye metoder.

Ekstraordinær revision den 15. november 2016



Danmarks Statistik offentliggjorde den 15. november 2016 en

ekstraordinær revision. Revisionen indebærer, at niveauet for

BNP er 42 mia. kr. højere i 2015.



Revisionen skyldes ikke en overset guldgrube. På papiret

bliver danskerne rigere, men der er ikke ekstra penge at gøre

godt med – hverken den enkelte husholdning, danske

virksomheder eller den offentlige sektor.



Nu medregnes nogle aktiviteter, som hele tiden har været der,

men som det ikke tidligere var muligt at tage højde for. Det har

især påvirket opgørelsen af eksporten.



Traditionel eksport: en dansk vare eller tjeneste sælges til en

kunde i udlandet. Men verden er blevet mere globaliseret.

Produktionsprocessen er blevet splittet op, og dele af

produktionen foregår nu i andre lande.



Eksempel på ”ny” type eksport: En dansk virksomhed køber en

vare hos en udenlandsk virksomhed og sælger den videre til

en udenlandsk kunde. Fortjenesten går til den danske

virksomhed, dvs. der er tale om dansk eksport.



Et andet eksempel: Dele af fremstillingen eller forarbejdningen

af en dansk vare foregår i udlandet, og varen sælges herefter

direkte til en kunde i udlandet. Det er også eksport.



Der er ikke tale om nye aktiviteter. Men det er nyt, at Danmarks

Statistik kan indarbejde dem i nationalregnskabet.



Den ekstraordinære revision indeholder også andre

metodeforbedringer og brug af nye kilder, som forbedrer

opgørelsen.



Der er også indarbejdet nye oplysninger for årene 2013-2015,

som det er tilfældet med en ordinær revision.



Økonomisk Redegørelse,

december 2016, findes en mere

detaljeret gennemgang af den ekstraordinære revision (afsnit

I.4).

Hvad indebærer revisionen?



Både BNP-niveauet og BNP-væksten er højere med de nye tal.



Udviklingen i BNP stemmer nu bedre overens med

jobvæksten. Det var tidligere været svært at forklare, hvorfor

BNP kun voksede beskedent, når der havde været en klar

fremgang på arbejdsmarkedet siden 2013.



På niveauet for velstand, målt som købekraftskorrigeret BNP

pr. indbygger, går Danmark fra at ligge lidt efter Tyskland og

Sverige til at ligge lidt foran.



Væksten er stadig forholdsvis moderat. Det gælder især, når

man ser på fremgangen i BNP pr. indbygger.



Med de reviderede tal er produktivitetsvæksten i dansk

økonomi fortsat svag, både i et historisk og internationalt

perspektiv.

Dansk økonomis tilstand og udfordringer



De reviderede tal giver et bedre billede af udviklingen i dansk

økonomi, men kan ikke løse de udfordringer, som dansk

økonomi står overfor.



Dansk økonomi er inde i et opsving, og opsvinget og

stigningen i beskæftigelsen ventes at fortsætte i de kommende

år (Økonomisk Redegørelse december).



Ledigheden er allerede historisk lav og har kun været lavere i

2007 og 2008. Beskæftigelsen er tæt på det strukturelle

niveau.



Det er glædeligt, men også forbundet med risici.



Flere virksomheder melder allerede nu om mangel på

arbejdskraft. Hver tredje af DI’s medlemsvirksomheder oplever,

at det er blevet mere svært at besætte ledige stillinger. Det

gælder alle typer af job – også ufaglærte.



Der er en reel risiko for, at der inden for en overskuelig fremtid

kan opstå flaskehalse, og at virksomheder må sige nej til nye

ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.



Uden tidligere reformer, ville dansk økonomi allerede nu være i

en situation med udpræget mangel på arbejdskraft.



Med nye reformer, som øger arbejdsudbuddet og styrker

vækstpotentialet, kan vi forlænge opsvinget.

Regeringens ambitioner



Der er stadig et reformbehov, selv om de nye tal nogle steder

er blevet brugt til at afblæse behovet for flere reformer.



Jeg har noteret mig, at sunde offentlige finanser også er brugt

til at tale reformbehovet væk.



Regeringens ambitionsniveau er højere, og vi ser flere

muligheder for at styrke dansk økonomi.



Regeringens vision er et Danmark i vækst. Vækst og velstand

er forudsætningen for velfærd, og uden vækst er mulighederne

små.



Regeringen vil føre en vækstskabende og ansvarlig økonomisk

politik, som målrettet styrker grundlaget for vækst gennem

fortsatte reformer og vækstinitiativer.



Regeringen vil bruge pengene i den offentlige sektor med

omhu, så vi får en solid velfærd og service for en så lav skat

som muligt.



Vi vil øge arbejdsudbuddet og styrke produktiviteten.



Vi vil sænke skatter og afgifter, så det bliver billigere at være

dansker og drive virksomhed.



Vi vil hjælpe flere danskere fra offentlig forsørgelse til

selvforsørgelse.



Der er gode grunde til at gennemføre nye reformer nu. Hvis vi

venter, risikerer vi at komme for sent i gang. Det tager tid at

gennemføre nye tiltag, og det tager tid, inden de slår igennem.



Der er udfordringer på lidt længere sigt, som før eller siden skal

adresseres. Det gælder blandt andet den demografiske

udvikling, hvor store årgange går på pension.



Den svage produktivitetsudvikling er en væsentlig udfordring.

En stigende produktivitet er afgørende for udviklingen i

velstand på længere sigt.



Der er allerede gjort meget, men det er ikke et argument for at

holde en reformpause.



Mange af de politikere, der i dag siger nej til nye reformer,

havde præcis det samme synpunkt, da man i sin tid vedtog

tilbagetrækningsreformen, dagpengereformen og satte skatten

på arbejde ned i 00’erne.



Mange vedkender nu, at de reformer har været særdeles

nyttige. Reformkritikerne er også klar til at høste gevinsterne af

tidligere reformer, men er ikke villige til at lære af historien.



Regeringens ambition er at se fordomsfrit på mulighederne for

nye reformer.

Afslutning



Der er grund til at glæde sig over, at dansk økonomi er kommet

på den anden side af den økonomiske krise, men det er ikke et

argument for at slække på reformambitionerne.



Vi skal skabe grundlaget for, at den gode udvikling kan

fortsætte.



Lad mig slutte med et citat, som kan være nyttigt at huske på,

hvis man har en reformskeptiker i maven.



Poul Schlüter udtalte i sin nytårstale i 1988: ”[Jamen, hvad er

der da galt med Danmark? Det skal jeg såmænd sige Dem:] Vi

er for langsomme til at tage os sammen, og vi er for hurtige til

at slappe af igen. Vi er forvænte, sorgløse og urealistiske”



Risiko for, at citatet passer på en stor del af politiker-standen:

For langsomme til at komme i gang med reformer i 00’erne, og

i 10’erne for hurtige til at slappe af igen.



Vi ved, at reformer virker, og regeringen har ambitioner om at

gå videre ad reformvejen. Det vil gøre dansk økonomi endnu

stærkere og understøtte højere beskæftigelse og større

velstand.