FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 25/1-2017 om skattestoppet, øget arbejdsudbud og velfærd, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

8. februar 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 25.

januar 2017

Spørgsmål

Vil ministeren oversende de talepapirer der blev anvendt under besvarelsen af det

åbne samråds d. 25/1-2017 om skattestoppet, øget arbejdsudbud og velfærd, jf.

FIU alm. del – samrådsspørgsmål D, O og S.

Svar

Der henvises til vedlagte talepapir for samrådsspørgsmål S. Der er ikke udarbejdet

talepapir til spørgsmål D og O.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 25/1-2017 om skattestoppet, øget arbejdsudbud og velfærd, til finansministeren

Side 2 af 5

Samrådsspørgsmål S

Samrådsspørgsmål S:

Vil ministeren, med udgangspunkt i nedenstående afsnit fra regeringsgrundlaget,

redegøre for regeringens definition af velfærd, herunder om velfærd således ude-

lukkende skal forstås som det offentlige forbrug? Og at offentlige overførsler,

såsom SU, pension, førtidspension, sygedagpenge og lignende, ikke er at betegne

som velfærd?

Regeringsgrundlag, side 12-13: ”Regeringen ønsker, at de samlede offentlige udgif-

ter skal udgøre en mindre andel af samfundsøkonomien. Samtidig skal en større

andel af de samlede offentlige udgifter gå til offentlige forbrugsudgifter og til of-

fentlige investeringer, der øger grundlaget for vækst. Derfor vil vi eksempelvis

omlægge SU’en og overføre penge til udgifter, der styrker danskernes kompeten-

cer og dermed også grundlaget for økonomisk vækst. Ligesom vi på finansloven

for 2016 bruger mindre på udviklingsbistand for til gengæld at bruge mere på

sundhed og ældre. Sådanne omprioriteringer øger teknisk set det offentlige for-

brug, men ikke de samlede offentlige udgifter. Dermed kan vi både styrke velfær-

den og reducere det strukturelle skattetryk (skattebelastningen).”

Det talte ord gælder

Svar:



Det offentlige forbrug udgør ca. halvdelen af de samlede

offentlige udgifter. Det er særligt udgifter til sundhed, dag-

institutioner, ældre, uddannelse og folkeskole, politi og

forsvar.



Det er kerneområder i det danske velfærdssamfund. Det er

de for regeringen. Og jeg har svært ved at forestille mig, at

nogen i dette lokale er uenige i det.



Det er også områder, denne regering vil prioritere. Og vi

har allerede taget en del skridt i den retning.



På finansloven for 2016 blev der landet en ny flerårsaftale

for politiet. Vi har løbende løftet sundhedsområdet. Både

på FL16 og senest med Kræftplan IV på FL17. Vi har af-

sat en ældremilliard, vi har afsat penge til et nyt dagtil-

budsudspil, som kommer i løbet af foråret 2017.



Vi vil også prioritere en række andre områder.

Side 3 af 5



Vi vil modernisere den offentlige sektor. Vi skal have en

offentlig sektor, der kører længere på literen, og hvor vi får

mere kvalitet for pengene.



Vi vil afsætte penge til at løfte de svageste elever i Folke-

skolen.



Vi vil styrke forsvaret.



Vi vil lette skatten på arbejde så, almindelige hårdtarbej-

dende danskere kan få mere luft i privatøkonomien og

større selvbestemmelse i hverdagen.



Det er også velfærd – den nære velfærd.



Vi vil fremme et samfund, hvor det er mere attraktivt at

forsørge sig selv og sin familie.

***



Listen over vore prioriteringer er lang. Men flere af dem

koster penge. Og de udgifter skal jo finansieres.



Vi er en regering, som tør prioritere og sætte retning. Som

tør sige, at vi ikke kan få alt.



Og i den forbindelse vil vi alt andet lige hellere bruge lidt

flere penge på fx styrket sundhed, bedre daginstitutioner

eller styrket infrastruktur. Og til gengæld nedbringe den

andel af samfundskagen, som går til at finansiere personer

på offentlig forsørgelse, som kunne være i beskæftigelse.



Det er grundlæggende det, vi siger i regeringsgrundlaget,

når vi skriver, at vi vil øge det offentlige forbrug, men ikke

de samlede offentlige udgifter.

Side 4 af 5



Politik handler om prioriteringer. Ikke – som jeg sagde

indledningsvist – en lidt akademisk diskussion om, om no-

get er mere velfærd end andet.



Der vil jeg gerne sige helt klart, at vi vil prioritere forbed-

ringer på vores kernevelfærdsområder. Og vi har modet til

at foreslå konkrete reformer, der skaffer pengene.



Jeg synes fx, at en reform af SU er på sin plads. Vi har et af

verdens mest generøse systemer for uddannelsesstøtte.

Hvis vi laver en fornuftig reform af dette område, kan vi

både øge beskæftigelsen og frigøre midler, vi kan bruge på

at løfte danskerne kompetencer.



Så ja, vi flytter penge fra indkomststøtte til de studerende

til at forbedre de selvsamme studerendes uddannelser.

Fordi vi får mere ud af at investere en krone i uddannelse

og kompetencer end at finansiere verdens højeste SU, som

i øvrigt også efter SU-reformen vil være højere end i de

øvrige nordiske lande.



Det giver også god mening at bede danskerne om at arbej-

de lidt længere. Det vil styrke de offentlige finanser og øge

beskæftigelsen.



Og hvis vi kan flytte flere fra passiv forsørgelse og over i

beskæftigelse, vil vi både spare offentlige udgifter og styrke

beskæftigelsen. Til gavn for både den enkelte og Danmark.

***



Vi har gjort det klart, hvordan vi vil prioritere pengene, og

hvilken retning vi ønsker for Danmark.

Side 5 af 5



Igennem skarpere prioriteringer af midlerne og igennem

fornyelse af den offentlige sektor kan vi forbedre kernevel-

færden, uden at det skal koste mere for danskerne.



Det er derfor, at vi i regeringsgrundlaget skriver, at vi læg-

ger op til en

basisrealvækst

i det offentlige forbrug på 0,3

pct. årligt.



Er det et udtryk for, at forbrugsvæksten ikke må blive hø-

jere? Nej, selvfølgelig ikke.



Vi vil gerne bruge flere penge på det offentlige forbrug. Fx

til danskerne sikkerhed, som vi også siger i regeringsgrund-

laget. Men også på andre områder.



Vi minder bare om, som jeg allerede har sagt, at politiske

prioriteringer koster. Pengene skal findes. Både hvis man

øger forbrugsvæksten, og når man vil lette skatten på ar-

bejde.



Vi vil gerne finde penge til både skattelettelser, bedre vel-

færd og tryghed og sikkerhed for danskerne. Det er vores

retning for Danmark. Det er ambitiøst. Men det kan lade

sig gøre.