Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1716052_0001.png
25. januar 2017
Besvarelse af samrådsspørgsmål P, Q og R
Samrådsspørgsmål P
Spørgsmål:
Hvad er konsekvensen af, at kommunerne og ATP får en ekstraregning på mindst 1,2 mia.
kr., som følge af at flere systemer fra landets største IT-selskab KMD er voldsomt forsinkede,
som TV2 Business beskriver den 8. december 2016? Ministeren bedes herunder oplyse hvad
ministeren vil gøre i den konkret beskrevne sag, og hvilke konsekvenser forsinkelserne og ekstra-
regningen bør få.
Svar:
Det talte ord gælder.
Lad mig indlede med at slå fast, at den sag, som bl.a. er omtalt af
TV2 den 8. december 2016, handler om forsinkelse af it-systemer,
som KMD skal levere til KOMBIT, der er et kommunalt it-
fællesskab, og ATP som følge af kontrakter indgået mellem parter-
ne.
KOMBIT har på vegne af kommunerne gennemført en række
komplekse it-indkøb til kommunerne.
Der er altså tale om et kontraktligt mellemværende mellem KOM-
BIT og KMD, som jeg ikke kan gå nærmere ind i, herunder hvilke
nærmere konsekvenser forsinkelserne og ekstraregningen vil få i
den konkrete sag.
Det gælder også for så vidt angår den kontrakt, som ATP på vegne
af Udbetaling Danmark har indgået med KMD om at levere et it-
system til udbetaling af folke- og førtidspension, som der også
henvises til i artiklen.
Jeg synes dog, at det er væsentligt at bemærke, at udbuddene af it-
systemerne er sket som led i det monopolbrud, som kommunerne
har indledt efter salget af KMD. Kommunernes mål med mono-
polbruddet er at skabe konkurrence, opnå besparelser og åbne
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 25/1-2017 om KMD, til ministeren for offentlig innovation
Side 2 af 9
markedet for flere leverandører på de områder, hvor KMD i man-
ge år har haft monopol på at tilbyde løsninger til kommunerne.
Det er en helt nødvendig proces, som kommunerne har igangsat,
og som på sigt vil skabe bedre konkurrence og dermed bedre pro-
dukter og priser til gavn for kommunerne - og i sidste ende også
for borgerne.
Det er selvfølgelig ærgerligt, at der nu opstår en forsinkelse på leve-
ringen af støttesystemet, som ovenikøbet forsinker leveringen af de
øvrige it-systemer, men på sigt vil de nye it-løsninger medføre be-
sparelser i kommunerne.
Det er målet, at kommunerne under ét skal få et samlet prisfald på
mindst 25 pct., når de nye monopolbrudsløsninger er idriftsat i
forhold til omkostningerne til KMD’s monopolsystemer.
I forhold til konsekvenserne af forsinkelsen afhænger det bl.a. af,
hvad kontrakterne mellem KOMBIT og KMD samt ATP og
KMD bestemmer.
KOMBIT og ATP har oplyst til Finansministeriet, at kommunerne
ønsker en skadesfriholdelse fra KMD i forbindelse med forsinkel-
sen.
Jeg har således noteret mig, at formanden for KOMBITs bestyrel-
se, Erik Nielsen, har meldt ud, at de mener, at situationen er - og
jeg citerer - ”fuldstændig uholdbar”, og at de vil insistere på, at
KMD sætter den månedlige udgift til monopolløsningerne ned til
det niveau, som de nye løsninger koster, så kommunerne ikke skal
betale for meget på grund af KMDs forsinkelse.
Samtidig har KOMBIT tilkendegivet, at de vil undersøge mulighe-
derne for at få en anden leverandør til at levere systemerne til
kommunerne
Ligeledes har jeg noteret mig, at ATP har meddelt, at de er i dialog
med KMD for at finde en løsning på forsinkelserne af it-systemet
til udbetaling af folke- og førtidspension.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 25/1-2017 om KMD, til ministeren for offentlig innovation
Side 3 af 9
ATP har meldt klart ud over for KMD, at de på sigt kan se sig
nødsaget til at hæve kontrakten med KMD, hvis de ikke i nær
fremtid får en fornuftig aftale.
Og ATP har meddelt, at de ønsker en aftale, hvor KMD leverer det
forudsatte it-system til udbetaling af folke- og førtidspension, og
hvor KMD kompenserer ATP og kommunerne for deres økono-
miske tab.
Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at jeg ikke har fuld-
stændigt kendskab til sagens forhold og således ikke kender til
KMDs side af sagen.
Jeg hæfter mig ved, at der allerede er en dialog i gang mellem par-
terne om håndteringen af forsinkelserne på systemerne.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 25/1-2017 om KMD, til ministeren for offentlig innovation
Side 4 af 9
Samrådsspørgsmål Q
Mener ministeren, at det er rimeligt, at KMD ifølge TV2 Business den 8. december 2016 tjener
på forsinkelsen af nye såkaldte støttesystemer, der er forudsætningen for øget konkurrence?
Svar:
Det talte ord gælder.
Lad mig sige helt generelt, at forsinkelser i it-projekter er meget
ærgerlige. Hvis, der så samtidigt opstår en situation, hvor en it-
leverandør også tjener store penge på ikke at levere det aftalte sy-
stem, er det selvfølgelig helt urimeligt.
Om det så er tilfældet i den konkrete sag, det har jeg ikke tilstræk-
keligt grundlag til at udtale mig om.
KOMBIT og ATP er kommet med en række udmelding, men jeg
har ikke kendskab til de samlede økonomiske forhold i sagen.
Som jeg også redegjorde for i min besvarelse af samrådsspørgsmål
P
er monopolbruddet, som kommunerne er i gang med, efter min
opfattelse en helt nødvendig proces..
Udskiftningen af de gamle KMD-systemer bidrager til at sikre, at
det kommunale marked åbnes for flere it-leverandører.
Det skaber konkurrence, og det betyder, at kommunerne kan høste
store økonomiske gevinster.
KOMBIT har, som led i monopolbruddet, gennemført 4 fællesud-
bud på vegne af landets kommuner og tildelt kontrakt til KMD for
to af udbuddene, hvor KMD ud fra KOMBITs vurdering altså har
afgivet det mest fordelagtige tilbud.
ATP har, ligeledes som del i monopolbruddet, gennemført udbud
på fire fagsystemer, og tildelt kontrakt til KMD på et af disse ud-
bud, som er it-systemet til udbetaling af folke- og førtidspension
Når de nye monopolbrudsløsninger er i drift vil kommunerne for-
venteligt få et samlet prisfald på 25 procent i forhold til omkost-
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 25/1-2017 om KMD, til ministeren for offentlig innovation
Side 5 af 9
ningerne til KMD’s monopolsystemer. ATP forventer også betyde-
lige besparelser ved deres udbud.
Forsinkelsen betyder, at de forudsatte gevinster først kan høstes
senere.
Den konkrete sag er baseret på kontrakter mellem KMD og hhv.
KOMBIT og ATP og jeg kan derfor ikke gå ind i detaljerne i sa-
gen.
Og, generelt er det sådan, at der i en kontrakt fastsættes bestem-
melser, som regulerer, hvad der skal ske i tilfælde af forsinkelse og
misligholdelse af kontrakten. Der kan fx være bestemmelser om
bod. Der kan også være grundlag for at søge erstatning efter dansk
rets almindelige regler.
Som jeg forklarede i min besvarelse af samrådsspørgsmål
P
har bå-
de KOMBIT og ATP tilkendegivet, at de ønsker økonomisk kom-
pensation for omkostningerne ved forsinkelserne. ATP er allerede i
dialog med KMD om at sikre leveringen af it-systemet til udbeta-
ling af folke- og førtidspension.
Jeg har tillid til, at KOMBIT og ATP i dialog med leverandøren
træffer de beslutninger, der er hensigtsmæssige for at håndtere for-
sinkelserne.
Hvis parterne ikke kan nå til enighed omkring håndteringen af for-
sinkelsen, så er det på helt almindelig vis retssystemet, der kan tage
stilling til parternes krav, og hvad de hver især er forpligtet til.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 25/1-2017 om KMD, til ministeren for offentlig innovation
Side 6 af 9
Samrådsspørgsmål R
Hvilke initiativer vil ministeren tage fremadrettet for at undgå lignende sager med forsinkelser af
offentlige IT-systemer og deraf følgende ekstraregninger, som beskrevet i TV2 Business den 8.
december 2016?
Svar:
Det talte ord gælder.
Det er vigtigt, at offentlige myndigheder arbejder målrettet for at
professionalisere offentlige it-udviklingsprojekter og bl.a. undgå
forsinkelser.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at fortælle lidt om, hvordan sta-
ten arbejder med it-projekter og fortælle om et nyligt initiativ, der
er taget for at imødegå udfordringer med fx forsinkelser.
Og så vil regeringen tage initiativ til en ny strategi for mere profes-
sionel it-styring i staten. Det fremgår også af regeringsgrundlaget.
Det vil jeg også benytte lejligheden til at sige et par ord om.
Lad mig starte fra en ende af.
Siden 2011 har
Statens It-projektråd
spillet en væsentlig rolle i at un-
derstøtte de enkelte statslige myndigheder i at gennemføre it-
projekter.
Rådet blev etableret for at bidrage til en professionalisering af de
statslige myndigheders arbejde med store it-projekter, sikre et
overblik på tværs af den statslige it-projektportefølje og gøre det
muligt for offentligheden at følge med i status og fremdrift i it-
projekterne.
Københavns Kommune har – med inspiration fra Statens It-
projektråd – etableret et tilsvarende råd for Københavns kommu-
nes it-projekter.
Statens It-projektråd fungerer på den måde, at alle statslige it-
projekter over 10 millioner kr. skal risikovurderes af rådet før de
sendes i udbud. Risikovurderingen munder ud i en række anbefa-
linger til minimering af risici i projektet. It-projektrådet er løbende
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 25/1-2017 om KMD, til ministeren for offentlig innovation
Side 7 af 9
igennem projektperioden i dialog med myndighederne bl.a. gen-
nem halvårlige statusrapporteringer.
Projektrådets arbejde er for nyligt blevet evalueret. Evalueringen
viser overordnet, at de statslige myndigheder generelt er tilfredse
med It-projektrådets håndtering af risikofyldte projekter.
Lad mig fremhæve et par konklusioner.
It-projektrådet har særligt bidraget til at styrke det ledelsesmæssige
fokus på it-projekterne hos myndighederne.
Derudover har oprettelsen af It-projektrådet også betydet, at den
fællesstatslige It-projektmodel i dag er bredt forankret hos myn-
dighederne, og at der er tilfredshed med modellen.
Evalueringen viser altså, at Projektrådet har været medvirkende til
at skabe en øget professionalisering af arbejdet med it-projekter i
staten over de sidste 5 år.
Dermed er det dog ikke sagt, at der ikke er plads til forbedringer.
Tidligere på efteråret tog Statens It-projektråd i samarbejde med
Dansk IT og it-brancheorganisationerne initiativ til at formulere et
kodeks for det gode samarbejde mellem kunde og leverandør.
Baggrunden er, at et godt samarbejde er en væsentlig forudsætning
for, at et it-projekt kommer godt i mål.
Erfaringerne i staten viser, at i de tilfælde, hvor it-projekter er gået
galt, har der typisk været forudgående problemer med kommunika-
tionen mellem den statslige kunde og it-leverandøren.
Det nye kodeks for godt leverandørsamarbejde indeholder 7 prin-
cipper, der skal fremme det gode samarbejde mellem myndigheder
og leverandører. Det handler bl.a. om at skabe en åben og tillids-
fuld kultur om projekterne.
Det er hensigten, at Statens It-projektråd løbende vil følge myn-
dighedernes anvendelse af de 7 principper i arbejdet med at skabe
et godt samarbejde med deres leverandører.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 25/1-2017 om KMD, til ministeren for offentlig innovation
Side 8 af 9
Det er således også baggrunden for, at regeringen vil fremlægge en
strategi for bedre it-styring i staten.
Det er tydeligt for mig, at vi på en række punkter kan blive langt
bedre til at styre det samlede it-område i staten.
Der er potentiale for at skabe et langt bedre overblik og koordina-
tion på tværs af det statslige it-område og sikre, at statens it-
systemer løbende bliver vedligeholdt og udbudt til konkurrence.
Samtidig skal vi styrke indsatsen rettet mod de store it-projekter, så
vi høster de opstillede gevinster, og så vi understøtter, at projekter-
ne bliver færdige til tiden.
Vi sætter derfor fuld kraft på at udarbejde en ny statslig it-strategi,
som skal forbedre og professionalisere den måde, som vi arbejder
med it på i staten. Både projekter og den løbende drift og vedlige-
holdelse af eksisterende systemer.
Også i regionerne og kommunerne er der udarbejdet digitalise-
ringsstrategier, der skal være er med til at sikre et tæt og forpligten-
de samarbejde om it-projekter mellem kommuner, regioner og sta-
ten
Regionerne har fx udarbejdet en model for ledelse og styring af
digitaliseringsprojekter som grundlag for de fællesregionale projek-
ter, der omhandler regionernes sundhed-it. Modellen bidrager også
til at understøtte samarbejdet om fællesoffentlige it-projekter mel-
lem regionerne, kommunerne og staten.
Selvom vi tager en række tiltag for, at vi fremover bliver bedre til at
styre de store it-projekter og it-området generelt, så vil der også i
fremtiden opstå situationer, hvor et it-projekt bliver forsinket.
Der kan være mange årsager til en forsinkelse: uforudset komplek-
sitet i projektet, dårligt samarbejde mellem kunden og leverandøren
eller forsinkelse hos leverandøren, som eksempelvis ved KOMBIT
og KMD.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 25/1-2017 om KMD, til ministeren for offentlig innovation
Side 9 af 9
Vi kan – og skal – blive bedre fremover, men det kan aldrig helt
undgås, at der med store og komplicerede it-projekter kan opstå
forsinkelser undervejs.