Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1732495_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. marts 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 207 (Alm. del) af 18.
januar 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i en tabel oplyse, hvor meget folkepension en enlig 57-årig HK’er
på mindsteløn mister retten til, hvis folkepensionsalderen hæves med hhv. 1, 2 og
3 år? Beløbet bedes beregnet ud fra en antagelse om, at personen har ret til pensi-
onstillæg.
Svar
Det skal indledningsvist bemærkes, at 57-årige normalt har en vis anciennitet på
arbejdsmarkedet og derfor meget sjældent arbejder til mindstelønnen. Det kan
således oplyses, at der i 2014 var mindre end 0,1 pct. af de 57-årige fuldtidsbe-
skæftigede HK’ere med lønindkomster på mindstelønsniveauet
1
. Der er derfor
ved besvarelsen af spørgsmålet taget udgangspunkt i en lavtlønnet HK’er, som
startede på arbejdsmarkedet med en løn svarende til mindstelønnen og herefter
har oplevet løbende lønstigning i takt med anciennitet, dog således at personen
gennem hele arbejdslivet har ligget lavt i lønfordelingen
2
.
Det er lagt til grund, at HK’eren har indbetalt til en pensionsordning siden udbre-
delsen af arbejdsmarkedspensionerne i 1993, samt at vedkommende har været
fuldtidsbeskæftiget i alle år frem til pensionering.
Der er videre lagt til grund, at den 57-årige HK’er er født d. 1. januar 1960 og
derfor med gældende regler kan gå på folkepension d. 1. januar 2027 som 67-årig.
En forøgelse af folkepensionsalderen med 1, 2 og 3 år betyder, at vedkommende
kan gå på folkepension som henholdsvis 68-, 69- og 70-årig i 2028, 2029 og 2030.
Forhøjelse af folkepensionsalderen med mere end ét år for en given generation er
en voldsom forøgelse, hvilket også afspejler sig i de gældende principper for leve-
tidsindeksering, hvor folkepensionsalderen maksimalt kan hæves med ét år, hvert
femte år.
En samlet optælling af fuldtidsbeskæftigede HK’ere i aldersgruppen 55-64 med en indkomst under 220.000 kr. i 2014
vurderes at være under 200 personer. Mindstelønnen på 18.024 kr. svarer til en årsløn på 208.070 kr. efter fradrag for
pensionsindbetaling. Fuldtidsbeskæftigede tæller alle, der arbejder min. 32 timer om ugen.
2
Lønprofilen for den lavtlønnede HK’er er beregningsteknisk givet ved den 15. lønindkomstpercentil for hvert alderstrin i
2014.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om, hvor meget folkepension en enlig 57-årig HK’er på mindsteløn mister retten til, hvis folkepensionsalderen hæves med hhv. 1, 2 og 3 år, til finansministeren
1732495_0002.png
Side 2 af 3
En lavtlønnet HK-arbejder vil opleve en nedgang i sit rådighedsbeløb ved over-
gangen til pension. Forhøjelsen af folkepensionsalderen med ét år betyder derfor,
at HK’erens rådighedsbeløb som 67-årig stiger med ca. 19.400 kr.,
jf. tabel 1.
Her-
udover er det muligt for HK’eren at påbegynde udbetaling af sin pensionsopspa-
ring i op til fem år før folkepensionsalderen, og vedkommende kan derved fast-
holde starttidspunktet for pensionsudbetalingen selvom pensionsalderen forøges.
Tabel 1
Disponibel indkomst for en for en lavtlønnet HK’er som beskæftiget og som folkepensionist ved gældende
regler, samt hvis folkepensionsalderen øges med 1-3 år, 2017-niveau
Folkepensionsalder
67 år
Lønindkomst
Fagforening og a-kasse
Folkepension
Privat pension og ATP
Boligstøtte
Indkomstskat
Disponibel indkomst
108.400
199.900
319.900
11.500
152.300
70.500
24.600
66.900
180.500
151.400
73.400
24.400
67.700
181.500
150.500
76.300
24.100
68.400
182.600
149.600
79.200
23.900
69.400
183.400
68 år
69 år
70 år
Kr., årligt
Beskæftigelse
Anm.: Det er antaget, at den lavtlønnede HK’er har været fuldtidsbeskæftiget i hele arbejdslivet og har indbetalt til
en pensionsordning siden 1993. Endvidere er det antaget, at personen fortsætter i beskæftigelse, når
tilbagetrækningsalderen forøges, og derfor fortsætter med at indbetale til pension. Se anm. til tabel 2 for
beregning af udbetaling af privat pension og ATP. Tallene er afrundet til nærmeste 100 kr.
Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.
Ved gældende regler, hvor den lavtlønnede HK’er kan gå på pension som 67-årig,
har vedkommende ret til 152.300 kr. (før skat) i folkepension. Forøges folkepen-
sionsalderen med ét år, så den lavtlønnede HK’er kan trække sig tilbage som 68-
årig, vil vedkommende derfor miste 152.300 kr. (før skat) i folkepension, men vil
ved fortsat beskæftigelse have højere disponibel indkomst som 67-årig samt øget
pensionsindbetaling og dermed højere disponibel indkomst i pensionstilværelsen.
Den mistede folkepension ved en forøgelse af folkepensionsalderen er som følge
af øgede pensionsindbetalinger gradvis aftagende jo mere folkepensionsalderen
øges.
En lavtlønnet HK’er, der har indbetalt til en pensionsordning siden udbredelsen
af arbejdsmarkedspensionerne til LO/DA området i 1993, vil ved overgangen til
folkepension have oparbejdet en pensionsformue på ca. 1.004.000 kr.
3
(inkl.
ATP). Udbetales pensionsformuen over en 15-årig periode, vil vedkommende
hvert år få ca. 70.500 kr. (før skat) udbetalt fra privat pension. Ét år længere på
arbejdsmarkedet forøger pensionsformuen med ca. 41.000 kr. og den årlige udbe-
taling med ca. 2.900 kr. (før skat),
jf. tabel 2.
3
Det er antaget, at 20 pct. af bidragene til arbejdsmarkedspension går til fx ægtefælle- og invalidedækning mv.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om, hvor meget folkepension en enlig 57-årig HK’er på mindsteløn mister retten til, hvis folkepensionsalderen hæves med hhv. 1, 2 og 3 år, til finansministeren
1732495_0003.png
Side 3 af 3
En højere pensionsalder vil derfor, trods lavere offentlig pension, indebære øget
indkomst som pensionist, ligesom de fleste vil opleve en højere indkomst inden
pensionering, når pensionsalderen forøges.
Tabel 2
Pensionsformue og pensionsudbetalinger for en lavtlønnet HK’er ved forskellige tilbagetrækningsaldre
Pensionsformue (inkl. ATP)
Tilbagetrækning som 67-årig
Tilbagetrækning som 68-årig
Tilbagetrækning som 69-årig
Tilbagetrækning som 70-årig
1.004.000
1.044.000
1.086.000
1.127.000
Årlig udbetaling
70.500
73.400
76.300
79.200
Anm.: Det er antaget, at HK’eren arbejder til løn svarende til den 15. percentil i lønfordelingen blandt HK’ere i de
enkelte år gennem hele sit arbejdsliv og har indbetalt til en pensionsordning siden 1993. Pensionsbidraget har
udviklet sig over tid fra 1,2 pct. i 1993 til 11,5 pct. i 2017, jf. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og
organisationsstudier (FAOS),
Arbejdsmarkedspensioner i overenskomster på DA/LO-området 1993-2010.
Det er
antaget, at pensionsbidraget fra 2017 og frem er uændret, samt at HK’eren fortsætter i beskæftigelse, når
tilbagetrækningsalderen forøges. Der er i beregningerne lagt til grund, at pensionsformuen udbetales over 15
år. Effekten på den årlige udbetaling af privat pension af en højere tilbagetrækningsalder kommer således
kun fra en stigning i indbetalings- og forrentningsperioden. Der er antaget en nominel rente på 4,5 pct., infla-
tion på 1,8 pct. og en reallønsudvikling på 1,2 pct. Tallene er inkl. ATP. Pensionsformuen er afrundet til
nærmeste 1.000 kr., mens de årlige udbetalinger er afrundet til nærmeste 100 kr.
Kilde: Egne beregninger.
Som følge af Velfærdsaftalen 2006 og justeringerne i Tilbagetrækningsaftalen 2011
stiger folkepensionsalderen i de kommende år for at tage højde for de forventede
stigninger i levealderen. Siden 2011 er levealderen imidlertid steget mere end
forventet, og de vedtagne indekseringsregler for folkepensionsalderen kan ikke
følge med. Det betyder, at de fødselsårgange, der går på pension i de kommende
årtier, har udsigt til flere år som folkepensionist end yngre årgange og derfor kan
forvente at få udbetalt mere i folkepension over livet. En forøgelse af folkepensi-
onsalderen kan derfor bidrage til en bedre balance mellem antal år på arbejdsmar-
kedet og år på pension på tværs af generationer. En forøgelse af folkepensionsal-
deren vil endvidere styrke den offentlige økonomi på sigt og muliggøre øget råde-
rum i de nærmeste år, som også vil kunne komme de påvirkede til gode gennem
offentlig service eller lavere skatter.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister