Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1737025_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 27. marts 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 203 (Alm. del) af 16.
januar 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Hvor mange EU-lande vil i 2022 have en formel pensionsalder på mere end de 67
år, som vil være gældende i Danmark med de nuværende regler?
Svar
Det skal bemærkes, at pensionsalderen kun er ét aspekt af mange ved landenes
pensionssystemer, som varierer betydeligt fra land til land, hvorfor en sammenlig-
ning af pensionsalderen isoleret set langt fra giver et fuldstændigt billede af for-
skellene mellem systemerne. Nogle lande har således i stedet for stigninger i pen-
sionsalderen bl.a. indført mekanismer, som reducerer de offentlige pensionsydel-
ser, når levetiden stiger – fx Sverige, Finland, Spanien og Tyskland (der henvises
til tabellen i bilaget). Derudover giver nogle lande (herunder Danmark) visse mu-
ligheder for tidlig tilbagetrækning (efterløn).
I lyset af at de fleste lande står overfor demografiske udfordringer, og selvom der
allerede er gjort en del i mange EU-lande, kan det forventes, at der i de kommen-
de år gennemføres yderligere tiltag. De formelle pensionsaldre i 2022 er derfor i
høj grad et udtryk for, hvor langt man i de enkelte lande på nuværende tidspunkt
er kommet i forhold til at indrette pensionssystemerne til en stigende levealder. At
Danmark har en relativt høj pensionsalder i 2022 ift. andre EU-lande, er således et
resultat af, at Danmark, sammenlignet med andre lande, er kommet relativt langt
med at sikre et bæredygtigt pensionssystem. Derudover skyldes det også, at hold-
barhedstilpasningen af det danske system bygger på en højere pensionsalder frem-
for fx lavere pensionsydelser, som det er tilfældet i visse andre lande.
Det bemærkes, at sammenligningen bygger på den normale pensionsalder som
opgjort af Europa-Kommissionen, og at der i nogle lande er fleksible muligheder
for tidligere og senere tilbagetrækning. Herudover afhænger den konkrete pensi-
onsalder i nogle lande fx af antal år på arbejdsmarkedet, antallet af børn og fag-
gruppe. Der er ligeledes variationer i dækningsgraden af pensionsudbetalingerne
og reglerne for bidrag til pensionsordningerne.
Baseret på data indsamlet af Europa-Kommissionen i rapporten ”Pension Re-
forms in the EU since the Early 2000’s: Achievements and Challenges Ahead”
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvor mange EU-lande der i 2022 vil have en formel pensionsalder på mere end de 67 år, til finansministeren
1737025_0002.png
Side 2 af 4
ventes der i 2022 at være to EU-lande, som har en højere pensionsalder end 67 år.
Det drejer sig om Grækenland og Finland (det bemærkes dog at den normale pen-
sionsalder er fleksibel i Finland og svinger fra 62 til 68 år, således at der ikke er
nogen konkret specifik formel pensionsalder i intervallet). I Danmark er der om-
vendt en konkret lovgivningsmæssig pensionsalder, om end der også er forskellige
muligheder for fleksibel tilbagetrækning (opsat folkepension til dem, der udskyder
folkepensionen, mulighed for tidlig tilbagetrækning for dem, der har indbetalt til
efterløn, jf. nedenfor, samt mulighed for selvfinansieret tidlig tilbagetrækning på
basis af opsparinger i arbejdsmarkedspensionsordninger).
Yderligere fire EU-lande (Polen, Frankrig, Sverige og Danmark) ventes at have en
pensionsalder på præcis 67 år i 2022 for mænd, mens tre lande (Frankrig, Sverige
og Danmark) ventes at have en pensionsalder på præcis 67 år i 2022 for kvinder.
Det bemærkes om Sverige, at pensionsalderen er fleksibel mellem 61 og 67 år,
således at der ikke er nogen nærmere defineret formel pensionsalder i dette inter-
val. Yderligere syv EU-lande ventes at have en pensionsalder på mindst 66 år for
både mænd og kvinder i 2022.
22 EU-lande ventes at have en lavere pensionsalder for mænd end de 67 år gæl-
dende i Danmark i 2022. For kvinder gælder dette i 23 EU-lande.
Figur 1 nedenfor viser fordelingen af formelle pensionsaldre i EU-landene.
Figur 1
Overblik over antal lande i EU med given pensionsalder for hhv. mænd og kvinder i 2022
Antal
10
Antal
10
9
8
7
6
5
4
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
< 64,1 år
64,1-64,5 år 64,6-65,0 år 65,1-65,5 år 65,6-66,0 år 66,1-66,5 år 66,6-67,0 år 67,1-67,5 år
Mænd
Kvinder
> 67,5 år
3
2
1
0
Anm.: Se tekst ovenfor og anmærkninger til tabel 1 for antagelser og forbehold.
Kilde: Kommissionen: Discussion Paper 042 - ”Pension Reforms in the EU since the Early 2000’s: Achieve-
ments and Challenges Ahead” (December 2016) samt bagvedliggende data.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvor mange EU-lande der i 2022 vil have en formel pensionsalder på mere end de 67 år, til finansministeren
Side 3 af 4
Ses der i stedet på efterlønsalderen (eller lignende ordninger for tidlig tilbagetræk-
ning) har 1 EU-land (Italien) en højere efterlønsalder for mænd i 2022 end de 63,5
år, som på det tidspunkt vil være gældende i Danmark ifølge nuværende lovgiv-
ning, mens 19 EU-lande har en lavere efterlønsalder (eller lignende ordning for
tidlig tilbagetrækning). 6 EU-lande giver ikke mulighed for tidlig tilbagetrækning –
i alle disse 6 lande er den normale pensionsalder for mænd højere end efterlønsal-
deren i Danmark, mens det samme gælder 5 af landene, når man ser på den nor-
male pensionsalder for kvinder.
Til sidst skal det bemærkes, at både Norge og Island aktuelt har en pensionsalder
på 67 år, svarende til den pensionsalder, der vil være gældende i Danmark i 2022.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvor mange EU-lande der i 2022 vil have en formel pensionsalder på mere end de 67 år, til finansministeren
1737025_0004.png
Side 4 af 4
Tabel 1
Den lovbestemte/aftalte formelle pensionsalder (efterlønsalder i parentes) for EU-landene i 2022
Mænd
Finland
Grækenland
Polen
Danmark
Frankrig
Sverige
Italien
Nederlandene
Portugal
Irland
Spanien
UK
Tyskland
Cypern
Ungarn
Bulgarien
Belgien
Østrig
Slovenien
Kroatien
Rumænien
Luxembourg
Litauen
Letland
Estland
Tjekkiet
Malta
Slovakiet
68,0 (63,0)
67,4 (62,4)
67,0 (67,0)
67,0 (63,5)
67,0 (62,0)
67,0 (61,0)
66,9 (63,9)
66,6 (66,6)
66,5 (55,0)
66,4 (66,4)
66,1 (63,0)
66,0 (66,0)
66,0 (63,0)
65,2 (63,2)
65,0 (65,0)
65,0 (65,0)
65,0 (63,0)
65,0 (62,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (57,0)
64,4 (59,3)
64,3 (62,3)
64,2 (61,2)
63,9 (60,0)
63,4 (61,0)
63,1 (61,1)
Kvinder
68,0 (63,0)
67,4 (62,4)
62,5 (62,5)
67,0 (63,5)
67,0 (62,0)
67,0 (61,0)
66,9 (63,9)
66,6 (66,6)
66,5 (55,0)
66,4 (66,4)
66,1 (63,0)
66,0 (66,0)
66,0 (63,0)
65,2 (63,2)
65,0 (65,0)
63,0 (63,0)
65,0 (63,0)
60,0 (60,0)
65,0 (60,0)
63,0 (58,0)
61,7 (56,7)
65,0 (57,0)
64,0 (58,7)
64,3 (62,3)
64,2 (61,2)
62,3 (59,3)
63,4 (61,0)
63,1 (61,1)
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Pensionsalder er
knyttet til levetid
(x)
x
x
Udbetalinger er
knyttet til levetid
x
Automatisk
balancering
1
Anm.: Den forventede levetid er baseret på Eurostats seneste befolkningsfremskrivning (EUROPOP 2013).
Finland: Pensionsalderen er fleksibel ml. 62 og 68 år. Jo længere tid pensionen udskydes, desto højere
ydelse. Pensionsalderen er knyttet til levetid ved at indbetalingsperioden for fuld ydelse øges i takt med
levetiden.
Sverige: Pensionsalderen er fleksibel. En ansat er berettiget til at forblive i sin ansættelse indtil sit 67. år.
Tjekkiet: Pensionsalderen for kvinder afhænger af antallet af børn. Den angivne alder forudsætter to
børn.
Kilde: Kommissionen: Discussion Paper 042 - ”Pension Reforms in the EU since the Early 2000’s: Achieve-
ments and Challenges Ahead” (December 2016) samt bagvedliggende data.
”Automatisk balancering” dækker over mekanismer, der sænker ydelsen og/eller hæver indbetalingerne automatisk for at
opretholde holdbarheden af pensionssystemet, dvs. at justeringen er knyttet til holdbarheden af pensionssystemet i stedet
for direkte til levetiden.
1