Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1731771_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. marts 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 202 (Alm. del) af 16.
januar 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren fordele tallene i ”Tabel a. Forventede restleveår for 65-årige.” i
boks 2 på side 7 i Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigel-
se fra januar 2017, på uddannelsesbaggrund (ufaglært (ingen kompetencegivende
uddannelse), faglært (erhvervsfaglig uddannelse), KVU, MVU
og LVU)?
Svar
Tabellen, der henvises til, viser en beregning af det forventede antal ”gode” leveår
med ”fremragende,
vældig godt eller godt helbred”
for 65-årige. Analysen er udarbejdet af
Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen i 2014 ved at kombinere
registerdata for dødelig med spørgeskemaoplysninger om befolkningens (selvvur-
derede) helbredstilstand.
Statens Institut for Folkesundhed oplyser, at den pågældende opgørelse ikke er
lavet opdelt på uddannelse. Finansministeriet har ikke mulighed for at udarbejde
analysen, da ministeriet ikke har adgang til de detaljerede spørgeskemaoplysninger,
der danner grundlag for analysen.
Der foreligger imidlertid andre analyser, der belyser de uddannelsesmæssige for-
skelle i antal ”gode leveår” blandt ældre. En analyse fra Københavns Universitet
viser, at 65-årige med uddannelse på grundskoleniveau har færre forventede rest-
leveår uden funktionsbegrænsninger, end personer med længere uddannelser,
jf.
tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om, ministeren vil fordele tallene i Tabel a. Forventede restleveår for 65-årige.. i boks 2 på side 7 i Økonomisk analyse, til finansministeren
1731771_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Forventet levetid for 65-årige fordelt på køn og uddannelse, 2013/2014.
Mænd
Grundskole
Faglært og
gymnasial
Videregåen-
Grundskole
de
Kvinder
Faglært og
gymnasial
Videregåen-
de
----------------------- år -----------------------
Forventet restlevetid
Forventet restlevetid uden
funktionsbegrænsninger
(gode leveår)
16,9
8,0
17,5
9,6
19,3
10,9
------------------------- år -------------------
19,5
9,5
20,6
10,2
21,7
12,9
Anm.: Uddannelsesgrupperingen er baseret på den internationale uddannelsesklasifikation ISCED.
Kilde:
Persistent social inequality in life expectancy and disability-free life expectancy,
H. Brønnum-Hansen et al., Scandinavian
Journal of Public Health, 1-4, 2016.
Det bemærkes, at de målte uddannelsesforskelle blandt andet afspejler, at en for-
holdsvis stor andel af de lavest uddannede tildeles førtidspension tidligt i livet fx
som følge af medfødte lidelser, som typisk kan medføre flere funktionsbegræns-
ninger og højere dødelighed end andre, der ikke har modtaget førtidspension.
Hvis forskellene mellem uddannelsesgrupperne beregnes eksklusiv personer, der
tidligere har modtaget førtidspension, reduceres forskellene i den forventede leve-
tid (med gode leveår). En opgørelse fra 2016 viser fx at forskellen i den forvente-
de levetid mellem ufaglærte kvinder og kvinder med lange videregående uddannel-
ser reduceres fra knap 3 år til knap 2 år når tidligere førtidspensionister udelades,
jf. figur 1 og figur 2.
Figur 1
Forventet restlevetid for 65-årige mænd, 2016
År
25
År
25
Figur 2
Forventet restlevetid for 65-årige kvinder, 2016
År
25
År
25
20
20
20
20
15
15
15
15
10
10
10
10
5
5
5
5
0
Ufaglært
Alle
Faglært
KVU/MVU
LVU
0
0
Ufaglært
Alle
Faglært
KVU/MVU
LVU
0
Eksklusiv førtidspensionister
Eksklusiv førtidspensionister
Anm.: Opgørelsen er baseret på 2-årige dødelighedstavler for perioden 2015/2016. I opgørelsen eksklusiv
førtidspensionister er dødeligheden på de enkelte alderstrin beregnet ved at udelade personer, der modtog
førtidspension som 59-årig.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om, ministeren vil fordele tallene i Tabel a. Forventede restleveår for 65-årige.. i boks 2 på side 7 i Økonomisk analyse, til finansministeren
Side 3 af 3
Flere undersøgelser har endvidere dokumenteret, at forskellen i dødelighed mel-
lem uddannelsesgrupper i høj grad kan forklares ved forskelle i de såkaldte
KRAM-faktorer, det vil sige kost, rygning, alkohol og motion. Rygning og alkohol
kan således forklare hovedparten af udviklingen i dødeligheden mellem personer
med kortest og længst uddannelse, jf. fx
Juel og Koch (2013), Social ulighed i dødelighed
i Danmark gennem 25 år.
Der knytter sig en vis usikkerhed til opgørelsen af antal ”gode leveår” – bl.a. på
grund af stikprøveusikkerhed. Samtidig er opgørelsen følsom overfor den anvend-
te metode, herunder valget af spørgsmål til at belyse den selvvurderede ”helbreds-
tilstand”. I analysen fra Københavns Universitet er anvendt spørgsmål om funkti-
onsbegrænsninger, mens analysen fra Sundhedsstyrelsen (som der spørges til) er
baseret på spørgsmålet
Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister