Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1737022_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 27. marts 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16.
januar 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke OECD-lande, der har gennemført pensionsreformer
de seneste år, og hvor meget disse reformer vil øge de pågældende landes
beskæftigelse for de 60-64-årige frem mod 2025, jf. Boks 3 på side 12 i
Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse fra januar
2017?
Svar
OECD’s rapporter om pensionssystemerne i OECD-landene ”Pensions at a
Glance” viser, at alle OECD-lande har gennemført én eller flere pensionsreformer
i årene 2009-2013, og at næsten alle lande også har gennemført reformer i årene
2013-2015. Der henvises i øvrigt til OECD’s publikationer ”Pensions at a Glance
2013” og ”Pensions at a Glance 2015”, som indeholder mere detaljerede oversig-
ter over landenes reformer. OECD ventes desuden i den kommende ”Pensions at
a Glance 2017” at præsentere en oversigt over landenes pensionsreformer siden
2015.
De gennemførte/vedtagne reformer vedrører en række forskellige områder. Tabel
1 og 2 i bilaget viser de hovedparametre ved systemerne, som reformerne i hhv.
perioden 2009-2013 og perioden 2013-2015 ventes at påvirke.
Det er tydeligt, at der generelt er blevet lavet en lang række reformer på pensions-
området i de senere år. Reformerne er meget forskelligartede, men mange sigter
bl.a. efter at øge incitamentet til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det kan for
eksempel ske ved at hæve pensions-/efterlønsalderen, forlænge optjeningsperio-
den for fuld pension, give mulighed for en pensionsbonus til dem, der bliver lidt
længere på arbejdsmarkedet, eller give bedre muligheder for at have et deltidsar-
bejde ved siden af pensionisttilværelsen. OECD nævnte i sin 2015-rapport, at
mange af landenes reformer netop har fokus på at forlænge arbejdslivet og øge
beskæftigelsen blandt ældre, og understregede, at der i mange lande (særligt dem
der ligger under OECD-gennemsnittet) er betydelig plads til forbedring, hvad
angår beskæftigelsen blandt ældre
1
.
1
Se fx OECD - ”Pensions at a Glance 2015”, s. 22.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om, hvilke OECD-lande, der har gennemført pensionsreformer de seneste år, til finansministeren
1737022_0002.png
Side 2 af 5
Det er ikke muligt at oplyse nogen skøn for de gennemførte reformers konkrete
virkninger på beskæftigelsen blandt de 60-64-årige i landene. OECD har så vidt
vides ikke lavet sådanne beregninger, og det ville kræve et indgående kendskab til
samtlige OECD-landes arbejdsmarkeder, pensionssystemer mv. at udarbejde plau-
sible skøn. En række af reformerne vil imidlertid direkte påvirke incitamentet til at
arbejde for de 60-64-årige og vil derfor givetvis have en positiv effekt på beskæfti-
gelsesfrekvensen i denne gruppe. Sådanne reformer, der kan forventes direkte at
påvirke incitamentet til at arbejde for denne aldersgruppe, er i perioden 2013-
2015
2
bl.a. gennemført i Australien (seniorløntilskud), Østrig (større nedslag i pen-
sionen ved tidlig tilbagetrækning), Belgien (forhøjelse af efterlønsalderen og
strammere regler for tidlig tilbagetrækning), Canada (mulighed for at optjene pen-
sion efter man har passeret 60 år og øget mulighed for at arbejde ved siden af
pension), Danmark (forhøjelse af efterlønsalderen), Finland (strammere regler for
tidlig tilbagetrækning, herunder afskaffelse af ordning for langtidsledige), Frankrig
(forøgelse af indbetalingsperioden for fuld pensionsydelse) og Nederlandene (ud-
fasning af tidlig tilbagetrækning for visse fysisk krævende erhverv).
Pensionsreformerne i Danmark og andre lande skal ses i lyset af, at levetiden er
steget og ventes at stige yderligere i fremtiden. I Danmark har de allerede gennem-
førte forhøjelser af efterlønsalderen fra 2013 besluttet med Tilbagetrækningsre-
formen 2011 øget beskæftigelsesfrekvensen blandt de 60-64-årige i de seneste år. I
de kommende år ventes beskæftigelsesfrekvensen blandt de 60-64-årige øget end-
nu mere i takt med at efterlønsalderen forhøjes yderligere, at årgange med færre
medlemmer af efterlønsordningen (primært som følge af det store antal frivillige
udmeldelser i 2012) når efterlønsalderen, samt at reglerne for pensionsmodregning
i efterlønsydelsen skærpes. Potentialet for at øge beskæftigelsen blandt de danske
seniorer i de kommende år understøttes af, at beskæftigelsesfrekvensen blandt de
danske 60-64-årige ligger på gennemsnittet for OECD-landene, mens beskæftigel-
sesfrekvensen for de danske 55-59-årige er blandt de højeste niveauer i OECD.
I de kommende år ventes beskæftigelsen også øget blandt personer over 64 år i
takt med at folkepensionsalderen hæves fra 65 til 67 år over årene 2019-2022. På
sigt ventes seniorernes beskæftigelse at stige yderligere i kraft af, at levetiden for-
ventes at stige med flere leveår med godt helbred til følge, samt at folkepensions-
alderen i overensstemmelse med princippet fra Velfærdsaftalen 2006 følger med
udviklingen i levetiden. Velfærdsaftalen 2006 er et centralt element for holdbarhe-
den af de offentlige finanser og de langsigtede vækst- og beskæftigelsesudsigter.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
2
Ifølge oversigten i OECD’s ”Pensions at a Glance 2015”, s. 34-43.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om, hvilke OECD-lande, der har gennemført pensionsreformer de seneste år, til finansministeren
1737022_0003.png
Side 3 af 5
Tabel 1
Oversigt over de hovedaspekter, som pensionsreformerne i OECD-landene er rettet imod – 2009-2013
Tilstrække-
Incitamenter
lig-
Holdbarhed
til arbejde
hed/ydelser
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
X
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
X
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
X
x
x
x
X
x
x
x
x
x
x
x
x
x
X
X
x
x
x
x
x
x
x
X
X
X
x
x
x
x
x
x
X
X
x
x
x
x
x
X
x
x
x
x
Administrativ
effektivitet
X
Diversifice-
ring og
sikkerhed
Dækning
Australien
Østrig
Belgien
Canada
Chile
Tjekkiet
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Tyskland
Grækenland
Ungarn
Island
Irland
Israel
Italien
Japan
Korea
Luxembourg
Mexico
Nederlandene
New Zealand
Norge
Polen
Portugal
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Sverige
Schweiz
Tyrkiet
UK
USA
x
x
Andet
x
x
Anm.: Se forklaring på s. 5
Kilde: OECD – Pensions at a Glance 2013
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om, hvilke OECD-lande, der har gennemført pensionsreformer de seneste år, til finansministeren
1737022_0004.png
Side 4 af 5
Tabel 2
Oversigt over de hovedaspekter, som pensionsreformerne i OECD-landene er rettet imod – 2013-2015
Diversifi-
Tilstrække-
Skatter og
Incitamenter Administrativ
Dækning cering og
Indeksering
Andet
lighed/Ydelser indbetalinger
til arbejde
effektivitet
sikkerhed
Australien
Østrig
Belgien
Canada
Chile
Tjekkiet
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Tyskland
Grækenland
Ungarn
Island
Irland
Israel
Italien
Japan
Korea
Luxembourg
Mexico
Nederlandene
New Zealand
Norge
Polen
Portugal
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Sverige
Schweiz
Tyrkiet
UK
USA
x
x
x
x
x
X
x
x
x
x
X
X
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
X
x
x
X
x
X
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
X
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
X
X
X
x
x
x
x
x
x
X
x
x
x
x
x
X
X
X
X
x
x
Anm.: Se forklaring på s. 5
Kilde: OECD – Pensions at a Glance 2015
Forklaringer til tabel 1 og 2
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om, hvilke OECD-lande, der har gennemført pensionsreformer de seneste år, til finansministeren
Side 5 af 5
Dækning:
Reformer der ændrer på, hvor stor en andel af befolkningen, der er
dækket af systemet.
Diversificering og sikkerhed:
Reformer der styrker risikospredning i pensions-
investeringer (fx ved at tillade flere typer af investeringer) og finansiel robusthed
(fx solvenskrav til pensionsfonde).
Tilstrækkelighed/ Ydelser:
Reformer der vedrører størrelsen af udbetalingerne
til den enkelte pensionsmodtager og/eller omfordeling mellem grupper (fx tillæg
til de dårligst stillede pensionister).
Skatter og indbetalinger:
Reformer af beskatningen af pensioner, fx skattefra-
drag for indbetalinger til pensionsordninger, eller ændringer i størrelsen af indbe-
talinger til obligatoriske pensionsordninger.
Indeksering:
Reformer der vedrører indekseringen af pensionsydelser, dvs. hvor-
dan pensionsydelserne reguleres ift. lønninger og/eller priser. Denne kategori
dækker
ikke
indeksering af pensionsalderen, men kun af ydelserne.
Incitament til arbejde:
Reformer der har indflydelse på incitamentet til at blive
længere tid på arbejdsmarkedet, fx ved at give mulighed for forhøjet udskudt pen-
sion. Markeringen ved Danmark i tabellen for reformer mellem 2009 og 2013
skyldes Tilbagetrækningsreformen fra 2011, der indebærer en gradvis forøgelse af
efterløns- og pensionsalderen. Danmark får ligeledes et kryds i perioden 2013-
2015, idet Tilbagetrækningsreformens forøgelser af efterlønsalderen træder i kraft
i 2014, samtidig med at der også i 2014 blev indført en seniorførtidspensionsord-
ning.
Administrativ effektivitet:
Reformer der sænker administrationsomkostningerne
ved pensionssystemerne, fx ved at sammenlægge flere mindre ordninger. Marke-
ringen ved Danmark i tabellen for reformer mellem 2009 og 2013 kan henføres til
oprettelsen af Udbetaling Danmark, som samler udbetalingen af en række offent-
lige ydelser, bl.a. folkepension, i én administrativ enhed mhp. at opnå en mere
effektiv administration.
Holdbarhed:
Reformer, der styrker den finanspolitiske holdbarhed ved at skabe
en bedre balance mellem indtægter og udgifter i pensionssystemet.
Det bemærkes, at OECD i 2015-udgaven af Pensions at a Glance har ændret nog-
le af kategorierne. Særligt er kategorierne ”skatter/indbetalinger” og ”indeksering”
indført. Disse kan i høj grad ses som udspecificeringer af kategorien ”holdbar-
hed”, som samtidig er udgået.