Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. oktober 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Alm. del) af 5. oktober
2016 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministerens angive effekten på beskæftigelse af forhøjelsen af topskattegræn-
sen i skattereformen fra 2012?
Svar
I
Aftale om skattereform,
2012 blev det besluttet gradvist frem mod 2022 at forhøje
topskattegrænsen med i alt 57.900 kr. til 467.000 kr. (2013-niveau). Det svarer til,
at årsindkomster op til 507.600 kr. (før AM-bidrag) vil være fritaget fra topskat.
Isoleret set skønnes forhøjelsen af topskattegrænsen fuldt indfaset at medføre et
varigt mindreprovenu på 1,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd (2013-niveau).
Dette mindreprovenu er finansieret indenfor rammer af den samlede skattere-
form. Den indregnede adfærdseffekt som følge af den forhøjede topskattegrænse
svarer til en stigning i den strukturelle beskæftigelse på ca. 6.600 personer. Samlet
blev der skønnet en stigning i den strukturelle beskæftigelse på ca. 15.800 personer
som følge af skattereformen i 2012.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk