Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1731649_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. marts 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 199 (Alm. del) af 16.
januar 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den faktiske og forventede beskæftigelsesfrekvens for de 60-
64-årige i hvert af årene fra 2014 til og med 2025 i en tabel?
Svar
Fra 2014 til 2025 ventes beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige øget med 19
pct.-point. Beskæftigelsesfremgangen modsvares af færre efterlønsmodtagere
blandt 60-64-årige,
jf. tabel 1 nedenfor.
Tabel 1
Arbejdsmarkedsstatus for de 60-64-årige, 2014-2025
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Pct. af 60-64-årige
1 Beskæftigelse,
heraf:
- Ordinær
- Efterløn med beskæftigelse
- Anden støttet beskæftigelse
47
43
1
3
49
45
1
3
51
47
1
3
53
49
1
3
57
53
1
3
60
56
1
3
63
59
0
4
63
59
0
4
65
61
0
4
66
61
0
4
66
62
0
4
66
62
0
4
2 Ledige
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
3 Udenfor arbejdsstyrken,
heraf:
- Efterløn uden beskæftigelse
- Fleksydelse
- Førtidspension uden beskæftigelse
- Andre grupper
51
26
2
15
8
50
24
2
15
9
48
21
1
15
10
45
18
1
16
10
41
13
1
16
11
38
9
1
16
13
35
6
1
16
12
35
6
1
16
13
33
4
1
16
13
32
3
0
16
13
32
2
0
16
13
31
2
0
16
13
I alt
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100 100
Anm.: Anden støttet beskæftigelse omfatter fx beskæftigede førtidspensionister, fleksjob og dagpengemodtagere i
jobtrækning. Den aldersfordelte beskæftigelsesfrekvens i 2014 er baseret på registeroplysninger, mens den
aldersfordelte beskæftigelse i de følgende år er fremskrevet. Der er angivet strukturelle værdier fra 2019.
Bemærk at summer kan afvige fra totalen på grund af afrunding til nærmeste hele procent.
Kilde: DK2025-grundforløb uden nye tiltag samt egne beregnigner
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om den faktiske og forventede beskæftigelsesfrekvens for de 60-64-årige, til finansministeren
1731649_0002.png
Side 2 af 2
Det forventede fald i antallet af efterlønsmodtagere afspejler for det første, at en
stigende andel af de enkelte årgange har valgt efterlønsordningen fra, og for det
andet, at efterlønsalderen, som led i Tilbagetrækningsreformen, gradvist hæves, så
efterlønsperioden reduceres fra 5 til 3 år
1
. Dertil kommer, at en mindre andel af de
efterlønsberettigede forventes at udnytte deres efterlønsret fra 2018 og frem, da
disse årgange i højere grad end ældre årgange får modregnet deres private pensi-
onsordninger i efterlønsydelsen.
I fremskrivningen forudsættes det, at det faldende antal efterlønsmodtagere blandt
de 60-64-årige medfører en stigende beskæftigelse. Det underbygges af, at efter-
lønsmodtagere generelt er en gruppe med høj tilknytning til arbejdsmarkedet.
Men der påregnes også en øget tilgang til forskellige former for støttet beskæfti-
gelse, offentlig forsørgelse og øvrige grupper uden for arbejdsstyrken. Det forven-
tede samlede fald fra 2014 til 2025 i andelen af modtagere af efterløn og fleksydel-
se (der også er omfattet af forhøjede aldersgrænser) udgør 27,0 pct.-point,
jf. tabel
1.
Det modsvares af ventede stigninger i den ordinære beskæftigelse med 19,3
pct.-point, i den støttede beskæftigelse (ekskl. efterløn) med 1,1 pct.-point, i ledig-
heden med 0,8 pct. point, samt personer uden for arbejdsstyrken (ekskl. efterløn
og fleksydelse) med 5,7 pct.-point.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
Efterlønsalderen forhøjes fra 60�½ år i 2014 til 63 år 2019, og den forhøjes yderligere til 64 år over årene 2022-2023.