Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. marts 2017
Svar på spørgsmål nr. 198 af 16. januar 2016 (FIU – alm. del) ef-
ter ønske fra Martin Lidegaard (RV).
Spørgsmål nr. 198:
Vil ministeren kommentere den henvendelse fra Papyrus Suppliers som er omdelt
på FIU alm del- bilag 47 og herunder oplyse hvilke overvejelser SKI gør sig for at
sikre balancen mellem at gå efter stordriftsfordele og sikre tilstrækkelig mange
leverandører kan byde på en opgave til at sikre, at der er tilstrækkelig konkurrence
til at drive priserne ned?
Svar:
Det følger af udbudsloven, at ordregiver ved sin tilrettelæggelse af et udbud skal
følge det såkaldte ”opdel eller forklar-princip”, hvor ordregiver, hvis kontrakten
ikke opdeles i delkontrakter, skal oplyse om baggrunden herfor i udbudsmateria-
let.
En opdeling af en kontrakt i delkontrakter betyder, at det kan blive nemmere for
små og mellemstore virksomheder at afgive tilbud på en del af kontrakten. Ud-
budslovens ”opdel eller forklar-princip” er således et vigtigt element i at sikre, at
ordregiveren nøje overvejer, hvordan der skabes et konkurrencefelt, der kan på-
virke konkurrencen om den enkelte kontrakt i en positiv retning.
I tilrettelæggelsen af et givent udbud vil ordregiver altid skulle foretage en konkret
vurdering af, om det i den givne situation er hensigtsmæssigt at opdele en kon-
trakt i delkontrakter.
I efteråret 2016 besluttede den tidligere regering en bedre arbejdsdeling mellem
Statens Indkøbsprogram (SI) og Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S
(SKI). Baggrunden herfor er, at der i dag eksisterer en række parallelle aftaler mel-
lem SI og SKI på i alt 16 indkøbsområder.
Den nye arbejdsdeling betyder, at SKI over fire år overtager udbud og kontrakt-
styring af 16 aftaler i Statens Indkøbsprogram, hvor SKI har parallelle aftaler.
Formålet med arbejdsdelingen er at undgå dobbeltarbejde, udnytte synergier og at
opnå storkøbsfordele. I forhold til at opnå storkøbsfordele er det en forudsæt-
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk