FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren vil skønne over effekten på hhv. de offentlige finanser, beskæftigelse, arbejdsudbud, ledigheden og antal kontanthjælpsmodtagere m.v., til beskæftigelsesministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

[email protected]

Martin Lidegaard

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

13. februar 2017

Finansudvalget har i brev af 13. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 193

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Li-

degaard (RV).

Spørgsmål nr. 193:

J.nr. 2017-925

”Vil ministeren skønne over effekten på hhv. de offentlige finanser, beskæftigelse,

arbejdsudbud, ledigheden og antal kontanthjælpsmodtagere m.v. af et tiltag, hvor

man giver kontanthjælpsmodtagere lov til at arbejde de første 1-10 timer per uge

uden modregning i kontanthjælpen? Tiltaget gælder alle kontanthjælpsmodtagere,

både arbejdsmarkedsparate, dem der allerede arbejder mere end 10 timer og ikke

arbejdsmarkedsparate m. v.”

Svar:

Det vil ikke være muligt at foretage et retvisende skøn over de samlede beskæfti-

gelsesvirkninger af tiltaget, da der er relativt begrænset viden om de adfærdsmæs-

sige konsekvenser af aftrapning af kontanthjælpen – herunder bortfald ved over-

gang til fuldtidsbeskæftigelse.

Da det konkrete tiltag, som beskrevet nedenfor, kan svække kontanthjælpsmodta-

geres incitamenter til såvel småjob som fuldtidsbeskæftigelse, vurderes det imidler-

tid, at tiltagets samlede virkning på beskæftigelsen vil være negativ.

For regeringen er det afgørende, at det altid kan betale sig at arbejde – det gælder

for såvel få timer som fuldtid. Derfor har regeringen også allerede indført kontant-

hjælpsloftet og 225-timers-reglen, der betyder, at selv få timers beskæftigelse om

ugen giver en mærkbar fremgang i rådighedsbeløbet. Det er en bedre måde at sikre

de rette incitamenter for kontanthjælpsmodtagerne end at lempe modregningen i

kontanthjælpen.

Større gevinst ved deltidsarbejde fremfor fuldtidsarbejde

I svaret er det lagt til grund, at tiltaget indføres i forlængelse af gældende modreg-

ningsregler i kontanthjælpssystemet. Hermed vil ingen kontanthjælpsmodtagere

blive modregnet på baggrund af indkomst fra de første 10 timers arbejde om ugen,

mens der foretages modregning efter gældende regler for indkomst fra arbejdsti-

mer, der ligger ud over 10 timer om ugen.

For at være berettiget til kontanthjælp skal man være udsat for en social begiven-

hed, eksempelvis arbejdsløshed. Det indebærer, at en person som udgangspunkt ik-

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren vil skønne over effekten på hhv. de offentlige finanser, beskæftigelse, arbejdsudbud, ledigheden og antal kontanthjælpsmodtagere m.v., til beskæftigelsesministeren

ke længere kan modtage kontanthjælp, når vedkommende atter finder

fuldtidsbe-

skæftigelse

Hermed vil en lempelig modregning i kontanthjælpen indebære, at nogle kontant-

hjælpsmodtagere opnår et højere rådighedsbeløb ved at have et deltidsarbejde og

modtage supplerende kontanthjælp end ved at arbejde fuld tid i et lavtlønsjob.

Jo lempeligere modregningen er, jo flere kontanthjælpsmodtagere vil stå i denne si-

tuation, og jo færre timers beskæftigelse vil det kræve at opnå samme rådighedsbe-

løb som i et fuldtidsjob.

Kontanthjælpsloftet giver allerede i dag gevinst ved småjobs

Regeringens kontanthjælpsloft betyder, at der allerede i dag er en markant økono-

misk gevinst ved at tage småjobs med en ugentlig arbejdstid under 10 timer, selv

ved en lav timeløn.

Tiltaget kan svække incitamentet til småjobs

Som følge af samspillet med kontanthjælpsloftet vil en delvis fritagelse for mod-

regning i kontanthjælpen endvidere betyde, at incitamentet til at tage småjobs kan

blive reduceret, idet det er modregningen i kontanthjælpen, der skaber plads under

loftet, så der kan udbetales mere i skattefri boligstøtte.

Ydelsesstigning til ægtepar, hvor den ene arbejder

Endeligt vil den delvise fritagelse for modregning i praksis indebære en højere kon-

tanthjælp for ægtepar, hvor den ene ægtefælle allerede arbejder, hvilket alt andet

lige vil reducere den ledige ægtefælles incitament til at søge beskæftigelse. For æg-

tepar, hvor begge er på kontanthjælp, vil den lempeligere modregning dog øge ge-

vinsten ved, at den ene ægtefælle finder beskæftigelse.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

En fuldtidsbeskæftiget kan dog i princippet godt modtage supplerende kontanthjælp, når

personen er gift med en kontanthjælpsmodtager. Ægtepar hvor begge ægtefæller er i fuld-

tidsbeskæftigelse kan derimod ikke modtage kontanthjælp.