Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1721263_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. februar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 192 (Alm. del) af 13.
januar 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse den årlige vækst i OECD-landene i perioden 2000-2016,
sammenholdt med udviklingen i nettokompensationsgraden ved ledighed i de
samme lande.
Svar
I
figur 1
er vist den gennemsnitlige årlige BNP-vækst på tværs af OECD-landene i
perioden 2000-2015
1
.
De lande, der har haft den højeste gennemsnitlige BNP-vækst, er navnlig de lande,
der i udgangspunktet har haft et relativt lavt produktivitets- og velstandsniveau.
Det er fx lande som Tyrkiet, Korea og flere tidligere østeuropæiske lande. Deres
relativt højere BNP-vækst afspejler således bl.a., at de har et ”indhentningspoten-
tiale” i forhold til de mere velstående landes produktivitetsniveau.
Danmark har i perioden haft en relativt lav BNP-vækst, hvilket navnlig afspejler
en relativt beskeden produktivitetsvækst.
Desuden kan forskellene i OECD-landenes BNP-vækst i perioden 2000-2015
afspejle forskelle i landenes konjunkturudvikling.
De lande, der har haft den laveste BNP-vækst i perioden er sydeuropæiske lande
som Italien, Portugal og Grækenland, der i kølvandet på finanskrisen blev ramt af
statsgældskrise.
1
Der foreligger endnu ikke faktiske tal for BNP-væksten i 2016.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om den årlige vækst i OECD-landene i perioden 2000-2016, til finansministeren
1721263_0002.png
Side 2 af 4
Figur 1
Gennemsnitlig årlig BNP-vækst på tværs af OECD-landene, 2000-2015
Pct.
5,0
4,5
4,0
Pct.
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
1,5
1,0
0,5
0,0
0,0
KOR
POL
ISR
ISL
JPN
CAN
NOR
DEU
AUS
PRT
LUX
AUT
FIN
IRL
NLD
SWE
Anm.: Irlands høje BNP-vækst i perioden afspejler bl.a. en betydelig tilflytning af internationale virksomheder.
Kilde: OECD
En stigende nettokompensationsgrad ved ledighed vil isoleret set reducere den
økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse og dermed reducere beskæftigelsen
2
.
Det har desuden betydning, i hvor lang tid den ledige vil kunne modtage ydelsen,
og under hvilke øvrige betingelser ydelsen gives. Herudover kan en lang række
andre institutionelle forhold påvirke arbejdsudbuddet og beskæftigelsen – fx flek-
sibiliteten på arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau, kvinders deltagelse på arbejds-
markedet etc. Endelig er det samlede arbejdsudbud også påvirket af befolknings-
udviklingen, skatte- og pensionsregler mv.
I
figur 2
er vist nettokompensationsgraden for lavtlønnede ved ledighed på tværs
af OECD i 2001 og 2014. Landene er rangeret efter nettokompensationsgraden i
2001.
Figur 2
Nettokompensationsgraden for lavtlønnede ved ledighed på tværs af OECD-landene, 2001 og 2014
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
ISR
LUX
JPN
GRC
USA
CHE
NZL
TUR
SVK
ESP
CZE
HUN
SVN
FRA
CHL
LVA
EST
BEL
ITA
UK
DK
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
IRL
ISL
KOR
CAN
NOR
DEU
AUS
POL
PRT
AUT
NLD
FIN
GRC
USA
ITA
DK
NZL
SWE
CHE
2001
2014
Kilde: OECD
Se fx ”Litteraturreview af effekter af indretning af arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet”, Torben M. Andersen m.fl.,
2015, hvori der gennemgås empiriske studier af effekter af ydelsessystemets indretning for arbejdsmarkedets funktionsevne.
2
HUN
SVN
TUR
FRA
CZE
CHL
LVA
ESP
SVK
EST
BEL
UK
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om den årlige vækst i OECD-landene i perioden 2000-2016, til finansministeren
1721263_0003.png
Side 3 af 4
Danmark havde den højeste nettokompensationsgrad ved ledighed for lavtlønne-
de på tværs af OECD-landene i 2001. I 2014 er nettokompensationsgraden i
Danmark reduceret lidt i forhold til 2001, ligesom enkelte OECD-lande ifølge
opgørelsen har en marginalt højere kompensationsgrad end Danmark. Kompensa-
tionsgraden i Danmark er i 2014 den 4. højeste. Endvidere er dagpengeperioden i
Danmark længere end i de fleste andre lande.
I
figur 3
er vist ændringen i nettokompensationsgraden for lavtlønnede ved ledig-
hed på tværs af OECD-landene fra 2001 til 2014
3
. Landene er rangeret efter deres
BNP-vækst i perioden 2000-2015,
jf. figur 1.
Der er som man ville forvente – i lyset af de mange andre forhold, der påvirker
BNP-væksten – ingen klar sammenhæng mellem BNP-væksten fra 2000 til 2015
og ændringer i nettokompensationsgraden for lavtlønnede ved ledighed på tværs
af OECD-landene. Det kan ikke fortolkes som, at der ikke er en sammenhæng
mellem nettokompensationsgraden og BNP-niveauet. Det afspejler blot, at der
også er andre forhold end nettokompensationsgraden, der har betydning for be-
skæftigelsen og BNP.
Der skal ligeledes udvises varsomhed i fortolkningen af forskelle mellem to lande.
Fx har Sverige haft en meget betydelig reduktion i nettokompensationsgraden ved
ledighed og en høj BNP-vækst sammenholdt med Danmark. Men heraf kan man
ikke konkludere, at Sveriges højere BNP-vækst alene kan forklares ved den relativt
store reduktion i nettokompensationsgraden.
Figur 3
Ændring i nettokompensationsgrad for lavtlønnde ved ledighed på tværs af OECD-landene, 2001-2014
Pct.-point
Pct.-point
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
-5,0
-10,0
-15,0
-20,0
-25,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
-5,0
-10,0
-15,0
-20,0
-25,0
ISR
LUX
AUS
AUT
KOR
POL
CAN
USA
NOR
PRT
NLD
JPN
FIN
ITA
IRL
ISL
SWE
Anm.: OECD-landene er rangeret efter gennemsnitlige BNP-vækst i periode 2000-2015.
Kilde: OECD
OECD’s indikator for nettokompensationsgraden for lavtlønnede er opgjort som første måneds kompensation for ledige
som har haft en løn lavere end 67 pct. af en gennemsnitlig arbejders løn. Nettokompensationsgraden er beregnet som
simpelt gennemsnit af nettokompensationsgraderne for de familietyper, der indgår i OECD’s ”Tax-Benefit Calculator”.
3
GRC
UK
HUN
DEU
CZE
TUR
SVN
CHE
SVK
ESP
FRA
CHL
NZL
LVA
EST
BEL
DK
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om den årlige vækst i OECD-landene i perioden 2000-2016, til finansministeren
Side 4 af 4
I forhold til beskæftigelsens betydning for BNP og velstand på tværs af OECD-
landene skal det afsluttende bemærkes, at Danmark har en relativt høj erhvervs-
frekvens, men også en relativt lav gennemsnitlig arbejdstid.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister