Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1721300_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. februar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 191 (Alm. del) af 13.
januar 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid år for år
for beskæftigede danskere i perioden 2000-2015 – fordelt på indkomstgrupper?
Svar
Den gennemsnitlige normale og faktiske arbejdstid for beskæftigede er faldet med
henholdsvis 1,5 og 1 time i perioden 2000-2015,
jf. figur 1
1
.
Faldet i den faktiske
arbejdstid i starten af 00’erne skal bl.a. ses i lyset af, at der i perioden fra 2001-
2003 blev tilføjet i alt fire ekstra feriefridage i overenskomsterne. I perioden 2008-
2010 ses et lille kortvarigt fald i arbejdstiderne, der formentlig kan tillægges kon-
junkturudvikling. Herudover påvirkes den gennemsnitlige arbejdstid negativt af, at
grupper med lavere arbejdstid end gennemsnittet – fx kvinder og studerende –
udgør en stigende andel af beskæftigelsen.
Figur 1
Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid
Timer
38
Timer
38
36
36
34
34
32
32
30
30
28
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
28
Normal arbejdstid
Faktisk arbejdstid i hovedbeskæftigelsen
Faktisk arbejdstid i samtlige jobs
Anm.: Normal arbejdstid er angivet for personer med mindst 1 normal arbejdstime, mens faktisk arbejdstid er for
alle beskæftigede.
Kilde: Egne beregninger på Arbejdskraftundersøgelsen og registeroplysninger om indkomst, Danmarks Statistik.
Besvarelsen tager udgangspunkt i opgørelsen af arbejdstiden i Arbejdskraftundersøgelsen, der løbende hvert år spørger et
stort antal danskere om emner vedrørende deres tilknytning til arbejdsmarkedet herunder aftalt, normal og faktiske antal
arbejdstimer i referenceugen. Den normale arbejdstid er det antal timer respondenten vurderer som sin normal ugentlige
arbejdstid, hvorimod den faktiske arbejdstid er det antal timer, der faktisk er arbejdet i referenceugen, hvor der tages højde
for ferie, sygdom og andre fraværsdage.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid år for år for beskæftigede danskere i perioden 2000-2015, til finansministeren
1721300_0002.png
Side 2 af 5
Opdeles den gennemsnitlige arbejdstid på kvintiler af årlig arbejdsindkomst, ses en
klar positiv sammenhæng mellem arbejdsindkomst og arbejdstid,
jf. figur 2.
Udvik-
lingen i arbejdstiden fra 2000 til 2015 udviser markant forskellige forløb for ind-
komstgrupperne. Hvor de tre øverste kvintiler ligger nogenlunde stabilt, er der en
klar nedadgående tendens for særligt den nederste kvintil, men arbejdstiden er
også faldet mærkbart for den 2. kvintil.
Der kan nævnes en række forhold, der påvirker udviklingen i de enkelte ind-
komstgruppers arbejdstid over den viste periode. Overordnet har det betydning,
at indkomstgrupperne er opdelt på kvintiler for den årlige arbejdsindkomst i hvert
enkelt år, hvilket indebærer, at sammensætning af de beskæftigede i kvintiler skif-
ter fra år til år. Det betyder konkret, at sammensætningseffekter kan påvirke ud-
viklingen i gruppernes gennemsnitlige arbejdstid. Dette gør sig særligt gældende
for 1. kvintil, hvor et stigende antal beskæftigede studerende med relativt lave
arbejdstider trækker den gennemsnitlige arbejdstid ned. Det betyder også, at den
gennemsnitlige arbejdsindkomst er faldet markant, særligt fra 2008 til 2011 hvor
der er tilgået mange studerende med lav arbejdstid til gruppen. Tendenserne til
faldende arbejdstid for de laveste indkomstgrupper kan således i vid udstrækning
forklares af et stigende antal studerende, der trækker den gennemsnitlige arbejds-
tid ned blandt de beskæftigede. Det øgede antal deltidsbeskæftigede bidrager imid-
lertid også til en (mindre) tendens til faldende gennemsnitlig arbejdstid for de øvre
kvintiler som følge, at beskæftigede med lavere arbejdstid ”flytter opad” i ind-
komstgrupperne.
Figur 2
Faktisk arbejdstid fordelt på indkomstgrupper
Figur 3
Faktisk arbejdstid for helårsbeskæftigede fordelt
på indkomstkvintiler
Timer
40
Timer
40
Timer
40
Timer
40
35
35
35
35
30
30
30
30
25
25
25
25
20
20
20
20
15
2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014
1. kvintil
2. kvintil
3. kvintil
4. kvintil
15
15
2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014
1. kvintil
2. kvintil
3. kvintil
4. kvintil
15
5. kvintil
5. kvintil
Anm.: Indkomstgrupperne er beregnet på baggrund af arbejdsindkomst i det enkelte år. I figur 3 er
helårsbeskæftigede definret som lønmodtagere der har indbetalt ATP svarende til den højeste sats i 12
måneder.
Kilde: Egne beregninger på Arbejdskraftundersøgelsen og registeroplysninger om indkomst, Danmarks Statistik .
Hvis der i stedet afgrænses til at se på personer, der har været beskæftiget i et om-
fang, der svarer til en fuldtidsstilling hele året, opnås et mere konsistent billede af
udviklingen i arbejdstiden, hvor ovennævnte sammensætningseffekter i mindre
grad spiller ind,
jf. figur 3.
Ved således at se bort fra deltidsbeskæftigede med lave
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid år for år for beskæftigede danskere i perioden 2000-2015, til finansministeren
Side 3 af 5
timetal ligger niveauet for den gennemsnitlige arbejdstid for 1. og 2. kvintil mar-
kant højere, og udviklingen i arbejdstiden for de enkelte kvintiler forløber nu rela-
tivt jævnt henover perioden.
Tallene i figurerne er vedlagt i bilag 1.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid år for år for beskæftigede danskere i perioden 2000-2015, til finansministeren
1721300_0004.png
Side 4 af 5
Bilag 1
Tabel 1
Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid
År
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Normal arbejdstid
36,1
36,3
36,1
35,9
35,6
35,7
35,5
35,7
35,4
35,0
35,0
35,0
34,9
35,0
34,7
34,5
Faktisk arbejdstid i
hovedbeskæftigelsen
30,8
31,1
30,7
30,4
29,9
30,2
29,7
30,0
29,8
29,3
29,7
30,1
30,0
30,0
29,9
29,9
Faktisk arbejdstid i
samtlige jobs
31,6
31,8
31,5
31,1
30,7
31,0
30,4
30,7
30,5
30,1
30,4
30,7
30,6
30,7
30,5
30,5
Anm.: Normal arbejdstid er angivet for personer med mindst 1 normal arbejdstime, mens faktisk arbejdstid er for
alle beskæftigede.
Kilde: Egne beregninger på Arbejdskraftundersøgelsen og registeroplysninger om indkomst, Danmarks Statistik.
Tabel 2
Faktisk arbejdstid fordelt på indkomstgrupper
År
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
1. kvintil
21,8
22,8
21,9
21,9
20,9
21,0
20,5
21,6
21,3
20,1
18,9
2. kvintil
29,7
29,7
29,7
29,5
29,2
30,0
28,8
29,2
29,4
28,7
28,2
3. kvintil
32,3
32,2
32,5
31,7
31,6
32,3
31,8
32,0
32,0
31,3
31,6
4. kvintil
34,2
34,5
34,1
33,6
33,5
34,1
33,9
34,1
34,2
33,3
33,4
5. kvintil
38,5
38,1
37,9
37,7
37,5
38,2
38,1
37,8
37,9
37,2
37,5
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid år for år for beskæftigede danskere i perioden 2000-2015, til finansministeren
1721300_0005.png
Side 5 af 5
2011
2012
2013
2014
2015
18,0
17,9
18,2
17,6
19,3
27,7
27,7
28,0
28,1
27,8
31,7
31,8
31,8
32,2
31,5
34,0
34,0
33,5
33,7
33,5
37,9
37,6
38,1
37,6
37,2
Anm.: Indkomstgrupperne er beregnet på baggrund af arbejdsindkomst i det enkelte år. I figur 3 er
helårsbeskæftigede definret som lønmodtagere der har indbetalt ATP svarende til den højeste sats i 12
måneder.
Kilde: Egne beregninger på Arbejdskraftundersøgelsen og registeroplysninger om indkomst, Danmarks Statistik .
Tabel 3
Faktisk arbejdstid for helårsbeskæftigede fordelt på indkomstgrupper
År
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
1. kvintil
30,7
30,6
30,5
30,2
30,0
30,6
29,6
29,8
30,3
29,6
30,3
29,8
30,4
30,2
30,2
31,4
2. kvintil
32,0
32,3
32,5
31,4
31,7
32,2
31,8
31,9
32,4
31,4
31,8
32,3
32,2
32,1
32,5
32,4
3. kvintil
33,5
33,8
33,6
33,3
33,1
33,2
33,2
33,1
33,7
32,7
32,9
33,5
33,6
33,6
33,3
33,6
4. kvintil
34,8
34,6
34,8
34,2
34,2
35,3
35,0
34,7
36,8
34,4
35,2
35,4
35,1
35,6
34,8
34,9
5. kvintil
39,5
38,9
38,5
38,5
38,5
38,7
38,5
38,7
38,6
38,2
38,1
38,8
38,8
38,8
38,7
38,0
Anm.: Indkomstgrupperne er beregnet på baggrund af arbejdsindkomst i det enkelte år. I figur 3 er
helårsbeskæftigede definret som lønmodtagere der har indbetalt ATP svarende til den højeste sats i 12
måneder.
Kilde: Egne beregninger på Arbejdskraftundersøgelsen og registeroplysninger om indkomst, Danmarks Statistik .