FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om arbejdsudbud og lønkonkurrenceevne, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

9. februar 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 190 (Alm. del) af 13.

januar 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

I gennemgangen af Finansministeriets regnemetoder redegøres der for, at når øget

arbejdsudbud som følge af f.eks. økonomiske reformer omsætter sig i øget be-

skæftigelse, skyldes det, at det øgede arbejdsudbud vil afdæmpe lønstigningerne

hvilket vil forbedre lønkonkurrenceevnen overfor udlandet, hvilket vil løfte be-

skæftigelsen. Denne forbedring af lønkonkurrenceevnen må i så fald forudsætte,

at de lande vi eksporterer til, ikke i samme periode øger deres arbejdsudbud tilsva-

rende eller mere. Kan ministeren bekræfte, at hvis de lande vi eksporterer til har

øget deres arbejdsudbud mere end Danmark eller tilsvarende, så vil lønkonkur-

renceevnen ikke forbedres og dermed vil de reformgevinster i form af øget be-

skæftigelse og dermed øgede statslige indtægter udeblive, og det økonomiske råde-

rum blive tilsvarende mindre?

Svar

Økonomien vil kunne tilpasse sig et øget arbejdsudbud (fx fra arbejdsmarkedsre-

former eller fra flere personer i den erhvervsaktive alder) gennem en række kana-

ler, der eksempelvis er redegjort for i

Finansredegørelsen 2014,

kap. 5.

Blandt andet vil øget arbejdsudbud og beskæftigelse også øge privatforbrug og

investeringer og dermed den indenlandske efterspørgsel. Den forbedring af den

strukturelle offentlige saldo, som øget arbejdsudbud giver anledning til, vil kunne

omsættes til lavere skat eller højere offentlige serviceudgifter, som ligeledes under-

støtter den indenlandske efterspørgsel. For så vidt angår Danmarks samhandels-

partnere, sættes pengepolitikken generelt med henblik på en stabil inflationstakt. I

tilfælde af øget arbejdsudbud vil dette tilsige mere lempelig politik end ellers, hvil-

ket ligeledes understøtter, at beskæftigelsen stiger svarende til det øgede udbud.

Der er derfor ikke tale om, at efterspørgselsstigningen i de forskellige lande alene

skal komme fra øget konkurrenceevne og nettoeksport.

En del af tilpasningen til et stigende arbejdsudbud i Danmark (hvor renten sættes i

overensstemmelse med fastkurspolitikken) vil imidlertid kunne ske ved en af-

dæmpet lønstigningstakt i en periode, som forbedrer konkurrenceevnen og der-

med eksporten og beskæftigelsen. Som udgangspunkt vil der her være tale om en

midlertidig effekt på lønstigningstakten og konkurrenceevnen. På sigt vil det høje-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om arbejdsudbud og lønkonkurrenceevne, til finansministeren

Side 2 af 3

re arbejdsudbud øge kapitalapparatet og genoprette produktivitetsniveauet, og

som udgangspunkt vil lønniveauet på længere sigt være upåvirket af det stigende

arbejdsudbud. Der er her taget udgangspunkt i antagelserne i

Svar på Finansudvalget

spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 3. oktober 2012 stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).

Over

tid følger lønudviklingen produktivitetsudviklingen i økonomien.

I forhold til spørgsmålet er der således som udgangspunkt tale om en midlertidig

konkurrenceevneforbedring som følge af et stigende arbejdsudbud. Også i andre

landes økonomier vil lønudviklingen på sigt følge produktivitetsudviklingen. Der

kan derfor ikke svares bekræftende på den sidste del af spørgsmålet. Aktivitetsni-

veauet i dansk økonomi vil ikke varigt være påvirket af ændringer i arbejdsudbud-

det hos vores samhandelspartnere.

Der er et meget solidt empirisk grundlag for, at et øget arbejdsudbud øger beskæf-

tigelsen tilsvarende på sigt. Det gør sig både gældende i et historisk og internatio-

nalt perspektiv, jf. også

Finansredegørelsen 2014,

kap. 5. For eksempel er der en tæt

sammenhæng mellem ændring i arbejdsstyrke og beskæftigelse i langt de fleste

OECD-lande i perioden 1990-2015,

jf. figur 1.

Spanien og Grækenland afviger fra

denne sammenhæng i den viste periode, hvilket skal ses i lyset af faldende beskæf-

tigelse i forbindelse med finanskrisen og den efterfølgende statsgældskrise.

Der er ligeledes et solidt empirisk grundlag for, at lønudviklingen følger produkti-

vitetsudviklingen på sigt. Siden 1970 har der således været en meget tæt sammen-

hæng med udviklingen i produktiviteten og lønnen i Danmark,

jf. figur 2.

Figur 1

Ændring i arbejdsstyrke og beskæftigelse i

udvalgte OECD-lande, 1990-2015

Ændring i beskæftigelsen, pct.

Figur 2

Produktiviteten og lønudvikling i Danmark, 1970-

2015

Indeks (gns.=100)

250

Indeks (gns.=100)

250

200

Spanien

Danmark

Grækenland

150

100

-10

Ændring i arbejdsstyrken, pct.

-10

Timeløn

Timeproduktivitet

Anm.: I figur 1 er timelønnen beregnet som lønsum pr. præsteret arbejdstime, og timeproduktiviteten er beregnet

som BVT i løbende priser pr. præsteret time. Indekset er lavet i forhold til gennemsnittet i hele perioden.

Kilde: Danmarks Statistisk, OECD og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om arbejdsudbud og lønkonkurrenceevne, til finansministeren

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister