Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1692663_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. november 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 19 (Alm. del) af 13.
oktober 2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan pensionsformuen er fordelt på personer opdelt
i 20 grupper efter formue og hvordan kan årlig betalt PAL-skat (gennemsnit for
de seneste 3 år) fordeles på de enkelte grupper?
Svar
Registerinformation om danskernes pensionsformue findes kun for 2014, hvor
den samlede værdi var ca. 3.172 mia. kr. (2014-niveau)
1
svarende til en gennem-
snitlig pensionsformue på ca. 568.000 kr. pr. person i familier, hvor mindst én
voksen i familien har boet i Danmark i hele 2014 og har været fuldt skattepligtig.
Denne samlede pensionsformue består både af formuer, der endnu ikke er ind-
komstbeskattet (men som kommer til beskatning på udbetalingstidspunktet), og
formuer, der er blevet beskattet på indbetalingstidspunktet. Det er afkastet af disse
pensionsformuer, der ligger til grund for PAL-skatten. Der er derfor ikke foreta-
get omregning af fx de ubeskattede pensionsformuer til en efter-skat værdi. For-
delingen af den samlede formue på 20 lige store grupper fremgår af figur 1.
Der findes ikke information om afkastet af de individuelle pensionsformuer eller
den årlige betalte PAL-skat på individniveau, og registerinformation om dansker-
nes pensionsformue findes som nævnt kun for 2014. På denne baggrund er det
ikke muligt at give et præcist billede af den gennemsnitlige indbetalte PAL-skat
over de seneste tre år fordelt på forskellige grupper.
Ifølge ADAM var det samlede gennemsnitlige provenu fra PAL-skatten i den
treårige periode fra 2012 til 2014 knap 40 mia. kr., mens den gennemsnitlige pen-
sionsformue for de samme år var 3.130 mia. kr. Dette giver et PAL-skatteprovenu
pr. pensionsformuekrone på ca. 0,013 kr. Lægges dette forhold ned over pensi-
onsformuerne fra 2014 fra figur 1, fås fordelingen af PAL-skatteindtægter på de
20 grupper vist i figur 2. Forholdet mellem de opgjorte PAL-skatteindtægter på
tværs af grupperne i figur 2 afspejler alene forskelle i pensionsformuernes størrel-
Dette afviger fra pensionsformuen oplyst i BEU 597, som var baseret på tal fra ADAM. Forskellen skyldes til dels, at
pensionsformuen i nærværende besvarelse er opgjort for familier, hvor minimum en voksen i familien har boet i Danmark
hele året og har været fuldt skattepligtig. Denne betingelse er foretaget for at skabe overensstemmelse med DST’s ind-
komststatistik, hvor der i 2014 er 2.882.246 familier. Herudover skyldes noget af forskellen, at der er depoter i pengeinsti-
tutter, der er for små til at indgå i de kilder, som ADAM benytter.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvordan pensionsformuen er fordelt på personer opdelt i 20 grupper efter formue, til finansministeren
1692663_0002.png
Side 2 af 3
se. Denne opgørelse ser således bort fra, at pensionsformuerne kan have forskel-
ligt gennemsnitligt afkast på tværs af grupperne.
Tabel 1
PAL-skatteindtægter fra 2012-2014, 2014-niveau
2012
Indtægter fra PAL-skat, mia.
kr.
44,2
2013
20,1
2014
54,4
Gns. 2012-
2014
39,6
Kilde: ADAM
Det bemærkes, at der de seneste år har været store udsving i det årlige afkast på
pensionsformuerne og derfor også store udsving i de offentlige indtægter fra
PAL-skatten,
jf. tabel 1.
I den betragtede periode (2012-2014) har afkastet af pensi-
onsformuerne endvidere i gennemsnit været højere end det forventes fremadret-
tet.
De fem pct. med den højeste pensionsformue havde en gennemsnitlig pensions-
formue på godt 4 mio. kr. i 2014 og en årlig PAL-skattebetaling på ca. 51.000 kr.
Figur 1
Samlet pensionsformue opdelt i 20 grupper efter
pensionsformuens størrelse, 2014
Mia. kr.
1.200
1.000
800
Mia. kr.
1.200
1.000
800
Figur 2
Fordeling af PAL-skat på 20 grupper baseret på
gns. PAL-skatteprovenu i perioden 2012 til 2014
Mia. kr.
15
Mia. kr.
15
12
12
9
9
600
400
200
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 1011121314151617181920
600
6
400
200
0
3
3
6
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
0
Anm.: I opgørelsen af pensionsformuerne indgår oplysninger fra forsikringsselskaber, pengeinstitutter,
pensionskasser, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Beregnede data for tjenestemandspensioner er ikke
medregnet, da der ikke er tale om egentlige pensionsformuer.
Kilde: Egne beregninger på registerdata.
En medvirkende årsag til de store forskelle i størrelsen af pensionsformuerne på
tværs af grupperne i figur 1 er, at der er en naturlig tendens til store forskelle i den
gennemsnitlige pensionsformue over alder,
jf. figur 3.
Fx har unge, der netop er
trådt ind på arbejdsmarkedet, typisk ingen eller meget lav pensionsformue, lige-
som ældre, der har været på pension i mange år, har en beskeden pensionsformue
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvordan pensionsformuen er fordelt på personer opdelt i 20 grupper efter formue, til finansministeren
1692663_0003.png
Side 3 af 3
tilbage. Omvendt har personer lige før folkepensionsalderen i gennemsnit en rela-
tivt stor opsparet pensionsformue.
Figur 3
Gennemsnitlig pensionsformue for aldersgrupper, 2014
1.000 kr.
1.600
1.400
1.200
1.000 kr.
1.400
1.200
1.000
800
600
1.000
800
600
400
200
0
16-20 år 21-25 år 26-30 år 31-35 år 36-40 år 41-45 år 46-50 år 51-55 år 56-60 år 61-65 år 66-70 år 71-75 år 76-80 år 80+ år
Alder
400
200
0
Anm.: Se anmærkning til figur 1 og 2.
Kilde: Egne beregninger på registerdata.
Det bemærkes, at størrelsen og fordelingen af pensionsformuerne vil udvikle sig
betydeligt i de kommende årtier. Dette skyldes, at arbejdsmarkedspensionerne for
alvor blev udbredt i starten af 1990’erne, og at bidragssatserne gradvist er forøget
siden. Der vil derfor gå mange år, før alle, der er dækket af arbejdsmarkedspensi-
oner, vil have indbetalt til ordningerne med de nuværende bidragssatser igennem
et helt arbejdsliv.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Tusinde
1.600