Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1725770_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. februar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 189 (Alm. del) af 13.
januar 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse hvor meget Danmark har øget arbejdsudbuddet i perio-
den 2000-2015, sammenlignet med hhv. de øvrige OECD-lande, EU-landene og
Danmarks fem største eksportmarkedslande i samme periode?
Svar
Den beregnede strukturelle arbejdsstyrke (dvs. arbejdsstyrken renset for konjunk-
turmæssige udsving) kan anvendes som et mål for størrelsen af arbejdsudbuddet.
Af tabel 1 fremgår den strukturelle arbejdsstyrke og befolkningen opgjort for alle
OECD-landene, som også omfatter Danmarks fem største eksportmarkedslande
1
.
OECD har ikke offentliggjort deres skøn for landenes strukturelle arbejdsstyrke i
deres seneste Economic Outlook, december 2016, hvorfor
tabel 1
er baseret på
data fra juni 2016.
Strukturelt øges arbejdsstyrken i Danmark med 3,2 pct. fra 2000 til 2015, svarende
til ca. 88.000 personer,
jf. tabel 1.
For stort set alle OECD-landene øges den struk-
turelle arbejdsstyrke fra 2000 til 2015 (eneste undtagelse er Japan). Forskellene på
tværs af landene skal navnlig ses i sammenhæng med befolkningsudviklingen.
Lande med en stigning i befolkningen i de erhvervsaktive aldre (i tabel målt som
de 15-74 årige) vil således som udgangspunkt også have en stigende strukturel
arbejdsstyrke.
Den strukturelle arbejdsstyrke kan også øges gennem reformer af arbejdsmarkedet
og skattesystemet. Der findes imidlertid ingen samlede opgørelser af reformernes
bidrag til arbejdsudbuddet på tværs af lande.
Baseret på Danmarks Statistiks opgørelser af eksport af varer og tjenester var Danmarks fem største eksportmarkedslande
i 2015: Tyskland, Sverige, USA, Norge og Storbritannien.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om, hvor meget Danmark har øget arbejdsudbuddet i perioden 2000-2015, til finansministeren
1725770_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Udvikling i strukturel arbejdsstyrke og befolkningen for OECD-landene, 15-74 årige.
Strukturel arbejdsstyrke
2000
2015
2000-2015
Ændring i
pct.
12.507
5.087
19.396
8.488
2.859
684
2.710
28.823
5.029
8.952
2.205
191
3.850
25.656
65.662
26.744
264
53.142
2.509
2.761
17.397
5.295
4.887
2.734
1.023
23.410
32.971
5.249
5.301
29.465
41.943
4.337
160.781
4.403
30,8
13,0
21,7
41,7
3,2
2,7
5,7
10,0
8,8
13,2
27,6
23,7
44,3
7,3
-3,1
19,7
39,8
30,1
29,1
19,4
4,6
1,0
19,9
6,0
5,8
31,2
13,6
14,4
3,3
43,7
6,3
6,2
13,8
13,5
Befolkningen i den alderen 15-74 år
2000
2015
2000-2015
Ændring i
pct.
17.923
8.361
27.704
13.494
4.290
982
4.102
47.853
8.142
12.776
3.344
243
5.418
45.851
94.184
40.471
430
88.601
3.364
3.877
29.625
7.855
6.319
4.287
1.587
35.127
48.012
7.272
8.207
56.182
62.159
7.686
240.671
6.597
27,3
8,6
19,9
26,3
8,1
-8,7
5,3
7,1
-5,4
6,8
20,9
20,5
33,2
3,5
-4,5
14,2
31,8
35,0
21,3
19,9
2,1
-0,4
16,9
4,7
1,2
12,5
11,2
13,0
2,4
31,5
0,0
-2,7
16,7
8,7
1.000 personer
Australien
Belgien
Canada
Chile
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Holland
Irland
Island
Israel
Italien
Japan
Korea
Luxemborg
Mexico
New Zealand
Norge
Polen
Portugal
Schweiz
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Storbirtannien
Sverige
Tjekkiet
Tyrkiet
Tyskland
Ungarn
USA
Østrig
9.560
4.502
15.933
5.990
2.772
666
2.564
26.210
4.623
7.906
1.728
155
2.668
23.901
67.757
22.337
188
40.835
1.944
2.313
16.630
5.242
4.077
2.579
967
17.836
29.024
4.587
5.134
20.510
39.459
4.084
141.325
3.878
1.000 personer
14.075
7.698
23.112
10.681
3.969
1.075
3.897
44.671
8.603
11.961
2.765
201
4.066
44.306
98.581
35.437
326
65.606
2.774
3.235
29.025
7.882
5.405
4.094
1.568
31.231
43.192
6.436
8.013
42.722
62.188
7.897
206.253
6.071
Anm.: Tal for Danmark er Finansministeriets skøn. OECD skønner en lidt større arbejdsstyrkevækst for Danmark.
Kilde: OECD - Economic Outlook juni 2016, Økonomisk redegørelse december 2016 og egne beregninger
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om, hvor meget Danmark har øget arbejdsudbuddet i perioden 2000-2015, til finansministeren
Side 3 af 4
I Danmark har reformer bidraget til at øge den strukturelle arbejdsstyrke i perio-
den 2000-2015. Det gælder blandt andet
Efterlønsreformen
fra 1998, nedsættelse af
skatten på arbejde af flere omgange (fx skatteaftaler i 2003, 2007, 2009 og 2012)
samt
Velfærdsaftalen
(2006) og
Aftale om senere tilbagetrækning
(2011).
En stigende uddannelsestilbøjelighed blandt de unge har trukket i modsat retning.
På kort sigt reducerer øget uddannelsestilbøjelighed arbejdsstyrken fordi flere un-
ge er under uddannelse. Efterfølgende vil et højere uddannelsesniveau ofte have
en positiv effekt på arbejdsudbuddet for den enkelte gennem en øget tilknytning
til arbejdsmarkedet.
Sammenlignet med de øvrige OECD-lande er den danske stigning i arbejdsstyrken
relativ beskeden. Det skal dog også ses i sammenhæng med, at reformerne blandt
andet har været rettet mod at reducere den strukturelle ledighed, som skønsmæs-
sigt er faldet med godt 75.000 personer fra 2000 til 2015. Sammen med stigning i
den strukturelle arbejdsstyrke har det bidraget til, at den strukturelle beskæftigelse
er steget med op mod 165.000 personer.
Tilpasningen af beskæftigelsen til et højere arbejdsudbud sker gennem en række
kanaler,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 190 (Alm. del) af 13. januar 2017 stillet
efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
I den forbindelse kan det nævnes, at der på tværs af OECD-lande
ikke
er tendens
til, at lande med højere trend-vækst i arbejdsstyrken (fra reformer eller befolk-
ningsvækst) oplever lavere reallønsfremgang eller real depreciering af den effektive
valutakurs, som man ellers ville forvente, hvis de langsigtede udenrigshandelsela-
sticiteter var små,
jf. figur 1 og 2.
Der er i perioden ikke nogen sammenhæng på
tværs af OECD-lande mellem arbejdsstyrkevækst og reallønsfremgang eller real
effektiv valutakurs.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om, hvor meget Danmark har øget arbejdsudbuddet i perioden 2000-2015, til finansministeren
1725770_0004.png
Side 4 af 4
Figur 1
Sammenhæng mellem trend vækst i
arbejdsstyrken og reallønsstigningstakten over
perioden 2000-2015
Realløn
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-1
-0,5
0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
Trendvækst i arbejdsstyrken
Danmark (OECD)
Tyskland
Danmark (FM)
Sverige
Storbritannien
1
0
-1
-2
Figur 2
Sammenhæng mellem trend vækst i arbejds-
styrken og den reale effektive valutakurs over
perioden 2000-2015
Relative enhedslønomkostning
5
4
3
2
4
3
2
Danmark (OECD)
1
0
Danmark (FM)
Sverige
4
3
2
1
0
-1
-2
Tyskland
Storbritannien
-1
-2
-3
-4
-1
-0,5
0
-3
-4
1,5
2
2,5
3
0,5
1
Trendvækst i arbejdsstyrken
Anm.: Den trendmæssige vækst i arbejdsstyrken, reallønnen og den reale effektiv valutakurs er estimeret ved en
log-lineær regression i perioden 2000-2015. Den reale effektive valutakurs er beregnet som landenes
valutakurskorrigerede relative enhedslønsomkostninger. Figurerne omfatter alle OECD-lande med
undtagelse af Letland, Chile, New Zealand og Tyrkiet, hvor data ikke er tilgængeligt. For Danmark er vist
både tal med Finansministeriets og OECDs skøn for væksten i den strukturelle arbejdsstyrke.
����
2
for figur 3
og 4 er henholdsvis 0,012 og 0,016, dvs. tæt på nul. Det vil sige, at der ikke er nogen statistisk sammenhæng
mellem hvor meget arbejdsudbuddet er vokset og henholdsvis reallønsfremgangen og ændringen i den reale
effektive valutakurs.
Kilde: OECD Economic Outlook juni 2016 og egne beregninger
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister