Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1724266_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. februar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 188 (Alm. del) af 13.
januar 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes for perioden 2000-2016 år for år redegøre for udviklingen i den
danske priskonkurrenceevne og relative lønkvote i forhold til udlandet, samt for
udviklingen i såvel den faktiske eksport som i eksportmarkedsandelen år for år i
samme periode. Ministeren bedes i forlængelse heraf begrunde belægget for anta-
gelsen om en eksportpris-elasticitet på -5.
Svar
Op gennem 00’erne og frem mod finanskrisen blev lønkonkurrenceevnen (både
målt ved den relative lønkvote og de relative enhedslønomkostninger) forværret
som følge af relativt høje lønstigningstakter og en svag produktivitetsudvikling,
jf.
figur 1.
Under tilbageslaget i forbindelse med finanskrisen og den efterfølgende lavkon-
junktur er lønkonkurrencen gradvist forbedret igen, herunder som følge af af-
dæmpede lønstigningstakter i Danmark i forhold til udlandet.
Figur 1
Lønkonkurrenceevne for den eksportorienterede
private sektor
Indeks (2000=100)
110
Indeks (2000=100)
110
Figur 2
Markedsandele for industrieksport
Indeks (2000=100)
120
Indeks (2000=100)
120
100
100
110
110
90
90
100
100
80
80
90
90
70
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15
Relativ lønkvote
Relative enhedsomkostninger
Relative enhedsomkostninger, valutakurskorrigeret
70
80
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15
Mængder
Værdier
80
Anm.: Se
Økonomisk Redegørelse, December 2016
for beregningstekniske detaljer vedrørende opgørelsen af den relative
lønkvote, relative enhedslønomkostninger, den eksportorienterede private sektor og markedsandele.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om udviklingen i den danske priskonkurrenceevne og relative lønkvote i forhold til udlandet, til finansministeren
1724266_0002.png
Side 2 af 3
Opgjort i mængder faldt Danmarks markedsandele frem mod finanskrisen konsi-
stent med forværringen af lønkonkurrenceevnen. Herefter har de reale markeds-
andele været omtrent konstante trods forbedring af lønkonkurrenceevnen,
jf. figur
2.
Som følge af en relativt fordelagtig prisudvikling har de nominelle markedsan-
dele udviklet sig mere gunstigt.
Bevægelserne i konkurrenceevnen og eksportmarkedsandelene kan ikke umiddel-
bart bruges til hverken at begrunde eller afvise brugen af forhøjede eksportprisela-
sticiteter i bestemte anvendelser af ADAM-modellen (nemlig ved tilpasning til
permanente stød til produktionspotentialet).
Udviklingen i konkurrenceevnen og eksportmarkedsandelene i en given periode
vil generelt afspejle en lang række af både midlertidige og permanente stød til
dansk og udenlandsk økonomi.
Blandt de midlertidige stød, som har haft betydning i perioden, kan nævnes ud-
sving i valutakurserne mellem euroen (og dermed den danske krone) i forhold til
andre valutaer samt forskelle i konjunkturcyklen mellem Danmark og andre lande
henover perioden. Finansministeriet anvender
ikke
forhøjede priselasticiteter i
disse sammenhænge.
De forhøjede priselasticiteter anvendes alene ved beregninger af virkningerne af
permanente stød.
I øvrigt bemærkes, at fortolkninger af bevægelser i priskonkurrenceevnen og mar-
kedsandelene over tid skal tage højde for virkningen af en række trendmæssige
forhold. Et eksempel er tendensen til, at dansk industri er relativt mere specialise-
ret i sektorer, hvor prisudviklingen er forholdsvist gunstig, mens mængdefrem-
gangen er forholdsvist moderat (fx produktion af medicin eller møbler sammen-
lignet med nogle landes specialisering i IT-produktion, hvor produktionen ofte
vokser kraftigt mens priserne falder). Dette medfører isoleret set en tendens til, at
de danske relative eksportpriser stiger over tid, men uden at dette er udtryk for et
reelt tab af konkurrenceevne eller eksportindtægter i løbende priser.
Et andet eksempel er, at udviklingen i markedsandelene også afhænger af udvik-
lingen i og sammensætningen af verdenshandlen. Igennem de senere år er en ræk-
ke vækstøkonomier (fx BRIK-landene) i stigende grad blevet integreret i verdens-
handelen. Disse lande er kendetegnet ved høj vækst og en kraftig udvidelse af
deres produktionskapacitet. Når disse øger deres deltagelse i den globale samhan-
del vil de lande, som i forvejen handler med hinanden, alt andet lige stå for en
mindre del af handlen, dvs. opleve tab af markedsandele, uden at det er udtryk for
en forværring af danske virksomheders konkurrenceevne.
1
1
Se fx
Finansredegørelse 2014,
kapitel 4.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om udviklingen i den danske priskonkurrenceevne og relative lønkvote i forhold til udlandet, til finansministeren
Side 3 af 3
Ved vurderinger af permanente stød, såsom en udvidelse af arbejdsstyrken, har
Finansministeriet anvendt en tilpasset version af ADAM-modellen, hvor prisela-
sticiteterne i udenrigshandelen er opskaleret med en faktor 2�½. Se fx
Finansredegø-
relse 2014, kapitel 5C
og
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 456 (Alm. del), 2016
for
yderligere uddybning.
Et yderligere eksempel på, at der kan være forskel på eksportens reaktion på mid-
lertidige og permanente stød, er følgende. En dansk virksomhed, der eksporterer
til fx Storbritannien, kan ved midlertidige udsving i kursen for det engelske pund
være utilbøjelig til at ændre afsætningsprisen til dens britiske kunder løbende af
hensyn til dens fremtidige position på markedet, når valutakursen igen retter sig.
Virksomheden vil da absorbere en del af valutakursfluktuationerne i dens indtje-
ningsmargin, mens dens afsætning påvirkes i begrænset omfang (da prisen for den
engelske slutkunde er mere eller mindre uændret). Men hvis pundkursen falder
permanent, vil den danske virksomhed fra start være tvunget til at indrette sig på
de nye markedsforhold og derfor sætte prisen mere op (eller evt. ophøre med at
eksportere til Storbritannien). Dermed vil eksporten reagere mere (også på kortere
sigt) ved et permanent stød end ved midlertidige fluktuationer.
Danmarks Statistik (som står for udviklingen og vedligeholdelsen af ADAM-
modellen) angiver på deres hjemmeside, at der fx i forbindelse med permanente
udvidelser af arbejdsudbuddet kan være effekter, som ADAM ikke tager højde
for, og som kan betyde, at de estimerede elasticiteter undervurderer eksportens
reaktion ved sådanne stød, se
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 187 (Alm. del).
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister