Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1721929_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. februar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 186 (Alm. del) af 13.
januar 2017
Spørgsmål
Hvad er ministeriets empiriske og forskningsmæssige grundlag for at antage,
at en nedsættelse af aktiebeskatningen har samme dynamiske effekter på arbejds-
udbuddet som en sænkelse af marginalskatten på indkomst? Der ønskes
henvist til den empiri eller forskning, der ligger til grund for antagelsen.
Svar
Aktieindkomstskatten er en skat på afkastet af husholdningernes frie opsparing
placeret i aktier.
Beskatning af normalafkastet af opsparing kan ses som en særlig forbrugsafgift på
fremtidigt forbrug. Beskatningen øger således den relative pris på forbrug i frem-
tiden – den mængde aktuelt forbrug, der skal opgives for at opnå en stigning i
fremtidigt forbrug på 1 enhed.
1
Derved påvirker beskatningen af afkastet af op-
sparing både sammensætningen af forbruget over tid og arbejdsudbuddet.
En betydelig del af husholdningernes frie formue stammer fra, at en del af lønind-
komsten spares op i de erhvervsaktive år, fx med henblik på forbrug i årene efter,
at lønmodtagerne har trukket sig tilbage. Skat på afkastet af husholdningernes
opsparing belaster på denne måde også arbejdsindkomst, på samme måde som
andre indirekte skatter på forbrug reducerer den reale marginalløn.
Ved ændringer i indirekte skatter indregnes en adfærdsvirkning på arbejdsudbud-
det, idet en nedsættelse af en indirekte skat påvirker den marginale forbrugsmulig-
hed af den sidst tjente krone på samme måde som en nedsættelse af en indkomst-
skat med en tilsvarende fordeling. Det er netop ændringen i forbrugsmuligheder-
ne, der giver anledning til adfærdsændringen – uafhængigt af om denne gives gen-
nem lavere indirekte eller direkte skat,
jf. Regneprincipper og modelanvendelse i Finansmi-
nisteriet, 22. november 2012.
Udgangspunktet for kvantificering af effekten af en
ændring i en indirekte skat på arbejdsudbuddet er således, at hvis effekten på den
Denne pris på forbrug i fremtiden er diskonteringsfaktoren 1/(1+r), hvor
r
er den reale forrentning
før
skat
af den tilbagediskonterede værdi af den fremtidige indkomst. Med beskatning af afkastet af opsparingen øges
prisen til 1/(1+(1–t)r). Desto længere tidshorisont opspareren har, desto større bliver denne afgift og dermed
også forvridningen.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om en nedsættelse af aktiebeskatningen har samme dynamiske effekter på arbejdsudbuddet som en sænkelse af marginalskatten på indkomst, til finansministeren
1721929_0002.png
Side 2 af 2
marginale forbrugsmulighed ved en indirekte og en direkte skat er den samme, da
skal effekten på arbejdsudbuddet også være ens.
Atkinson og Stiglitz (1976) viste med udgangspunkt i teorien om optimal beskat-
ning, at beskatning af kapitalafkast forvrider både arbejdsudbudsbeslutningen og
det intertemporale forbrugsmønster.
2
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Atkinson, A. og J.E. Stiglitz (1976), “The design of tax structure: Direct vs. indirect taxation”,
Journal of
Public Economics
6: 55-75. Se desuden Bernheim, B. D. (2002), “Taxation and saving”, in: A. J. Auerbach & M.
Feldstein (eds.),
Handbook of Public Economics,
edition 1, volume 3, chapter 18, Elsevier.
2