Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1718606_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. februar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 185 (Alm. del) af 13.
januar 2017
Spørgsmål
Hvad er ministeriets empiriske og forskningsmæssige grundlag for at antage, at en
nedsættelse af registreringsafgiften har samme dynamiske effekter på arbejdsud-
buddet som en sænkelse af marginalskatten på indkomst? Der ønskes henvist til
den empiri eller forskning, der ligger til grund for antagelsen.
Svar
En nedsættelse af registreringsafgiften vurderes at medføre en række adfærdsef-
fekter, herunder en arbejdsudbudseffekt. Registreringsafgiften blev nedsat med
finansloven for 2016 ved en reduktion af den høje registreringsafgiftssats og med
finansloven for 2017 ved en forhøjelse af det såkaldte skalaknæk. Finansministeri-
et har ikke umiddelbart kendskab til empiriske analyser af arbejdsudbudseffekter-
ne af de to konkrete nedsættelser,
jf. desuden besvarelsen af SAU nr. 6 (L93) af 9. de-
cember 2016.
Ved ændringer i afgifter indregnes en adfærdsvirkning på arbejdsudbuddet, idet en
afgiftsnedsættelse påvirker den marginale forbrugsmulighed af den sidst tjente
krone nogenlunde på samme måde som en nedsættelse af en indkomstskat med
en tilsvarende fordeling. Det skal ses i lyset af, at en skattelempelse – uafhængigt
af om denne gives gennem lavere indirekte eller direkte skat – forøger realind-
komsten og dermed forbrugsmulighederne,
jf. Regneprincipper og modelanvendelse i
Finansministeriet, 22. november 2012.
Ved en nedsættelse af registreringsafgiften øges den reale marginalløn gennem de
forventede lavere bilpriser. Andelen af det samlede forbrug, som anvendes på køb
af nye biler og motorcykler er endvidere generelt stigende med indkomsten. Ved
ændringerne af registreringsafgiften med finansloven for 2016 og 2017 er hen-
holdsvis den høje registreringsafgiftssats og afgiftsgrundlaget for den høje registre-
ringsafgift reduceret (gennem forhøjelsen af skalaknækket),
jf. besvarelsen af SAU nr.
5 (L93) af 9. december 2016.
Arbejdsudbudsvirkningen af nedsættelserne er målt i fuldtidspersoner, og bereg-
net ud fra time- og deltagelsesvirkningerne ved en beløbsmæssigt tilsvarende æn-
dring af indkomstskattesatserne. Med udgangspunkt i at køb af nye biler og mo-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om nedsættelse af registreringsafgiften har samme dynamiske effekter på arbejdsudbuddet som en sænkelse af marginalskatten på indkomst, til finansministeren
Side 2 af 2
torcykler generelt er stigende med indkomsten, og at de to nedsættelser af registre-
ringsafgiften er sket for den høje sats og afgiftsgrundlaget for den høje sat, vurde-
res det, at arbejdsudbudseffekterne næsten svarer til en tilsvarende beløbsmæssig
reduktion i topskattesatsen. Konkret er der lagt til grund, at nedsættelse af regi-
streringsafgiften svarer til en sammenvejning af hhv. en reduktion af topskattesat-
sen og en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, hvor reduktionen af topskattesat-
sen vægter omkring 90 pct. og forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget vægter med
omkring 10 pct.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen