Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 3. februar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 182 (Alm. del) af 12.
januar 2017
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for den forventede udvikling af Danmarks nettogæld frem
mod 2050? Ministeren bedes opgøre forventningen til nettogælden i en tabel år
for år i kr. samt i pct. af BNP frem mod 2050. Ministeren bedes endvidere opgøre
nettogælden pr. indbygger i kr. for hvert år frem mod 2050. Endelig bedes mini-
steren redegøre for, hvor meget nettogælden forventeligt vil vokse med pr. dag i
kr. frem mod 2050.
Svar
Den offentlige nettogæld i Danmark er meget lav i forhold til andre europæiske
lande. Det skyldes blandt andet, at den daværende regering udnyttede de gode år i
00’erne til at polstre dansk økonomi og vende nettogælden til et nettotilgodeha-
vende i 2007-2010. Den stærke offentlige økonomi gav handlerum til at lempe
finanspolitikken og understøtte økonomien under det internationale tilbageslag
som fulgte efter finanskrisen.
Den seneste opgørelse af den offentlige nettogæld på langt sigt er det beregnings-
tekniske grundforløb til
DK2025 – Et stærkere Danmark.
Nettogælden skønnes
med de beregningstekniske antagelser om blandt andet uændret økonomisk politik
efter 2020 at vokse i årene fra 2025 til 2050,
jf. figur 1.
Det skyldes blandt andet, at
en mindre andel af den samlede befolkning ventes at være en del af arbejdsstyrken
i fravær af nye initiativer. Det medfører et beregningsteknisk underskud på den
offentlige saldo (den såkaldte hængekøjeudfordring), og dermed en stigning i net-
togælden frem mod 2050. Efter hængekøjeårene aftager gældskvoten igen i det
beregningstekniske forløb.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk