Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1715335_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. januar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 181 (Alm. del) af 10.
januar 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse det samlede offentlige forbrug i mia. kr. (17-pl), og forbruget
fordelt på sektorerne: kommuner, regioner og stat, ligeledes i mia. kr. (17-pl)? I sit
svar bedes ministeren oplyse aftaleniveau, budgetniveau og regnskabsniveau for
årene 2011-2016 (i 2017-opgaveniveau), samt aftale, vedtaget budget for 2017
med udgangspunkt i finansloven for 2017.
Svar
Besvarelsen tager udgangspunkt i
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 125 af 11. janu-
ar 2016,
hvor der ligeledes spørges til det samlede offentlige forbrug og forbruget
fordelt på sektorer.
Det bemærkes, at det offentlige forbrug er en udgiftspost i
nationalregnskabsmæssig
sammenhæng,
mens aftale-, budget- og regnskabsniveau vedrører de offentlige ud-
gifter i
budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng
1
.
Der er således ikke en direkte sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes
serviceudgifter samt statslige driftsudgifter og opgørelsen af det offentlige forbrug
i nationalregnskabet,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 53 af 5. november 2013,
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 20 af 10. oktober 2014
og
svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 125 af 11. januar 2016.
Det samme gør sig gældende for regionale
sundhedsudgifter mv., hvor afgrænsning- og metodemæssige forskelle vil afvige i
de to forskellige opgørelsesformer.
Første del af besvarelsen viser derfor det offentlige forbrug i
nationalregnskabsmæssig
sammenhæng.
Anden del af besvarelsen tager derimod afsæt i hhv. kommunale ser-
viceudgifter, regionale sundhedsudgifter mv. og den statslige driftsramme, herun-
der på aftale-, budget- og regnskabstidspunktet.
Det offentlige forbrug fordelt på sektorer
Det offentlige forbrug fordelt på sektorer i 2011-2017 fremgår af
tabel 1.
Tallene
er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af det offentlige forbrug fordelt på
1
Fx statsregnskabet fsva. de statslige driftsudgifter og regnskabs/budgetoplysninger for kommunale serviceudgifter.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om det samlede offentlige forbrug i mia. kr. (17-pl), og forbruget fordelt på sektorerne: kommuner, regioner og stat, til finansministeren
1715335_0002.png
Side 2 af 4
sektorer, hvor der ikke korrigeres for den flytning af opgaver, der løbende kan
finde sted mellem de offentlige delsektorer.
Der skønnes ikke særskilt over udgiftsområder eller det offentlige forbrug fordelt
på stat, kommuner og regioner i konjunkturvurderingerne,
jf. svar på bl.a. Finansud-
valgets spørgsmål nr. 90 af 27. november 2015.
For 2016-2017 er skønnet for det sam-
lede offentlige forbrug derfor vist i tabel 1, mens der for årene forud er angivet
regnskabstal.
Tabel 1
Offentligt forbrug fordelt på sektorer
1)
, 2011-2017
Mia. kr. (2017-pl)
Stat (inkl. fonde mv.)
2)
Regioner
Kommuner
Offentligt forbrug i alt
2011
144,2
116,1
260,0
520,3
2012
145,4
119,8
259,6
524,8
2013
143,0
120,5
259,0
522,5
2014
144,7
123,1
262,1
529,8
2015
146,0
125,4
263,5
534,8
2016
-
-
-
537,0*
2017
-
-
-
540,7*
* Baseret på
Økonomisk Redegørelse,
december 2016.
Anm.: Opgørelsen af realvæksten i det offentlige forbrug er baseret på den såkaldte input-metode, der måler væk-
sten i de ressourcer (pris- og lønkorrigeret), som tilføres den offentlige sektor.
1) I nationalregnskabsmæssig sammenhæng er det kun tilnærmelsesvist muligt at beregne den reale udvikling i det
offentlige forbrug fordelt på sektorer, da pris- og lønudviklingen for det samlede offentlige forbrug anvendes.
Denne kan afvige fra den faktiske pris- og lønudvikling i sektorerne.
2) Omfatter endvidere sociale kasser og fonde (A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond).
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
december 2016 og egne beregninger.
Kommunale serviceudgifter
I opgørelsen er der taget højde for opgaveændringer fra 2011 til 2017, og service-
udgifterne er opgjort efter den gældende afgrænsning,
jf. tabel 2.
Det skal bemær-
kes, at opgørelsen ikke tager højde for løft af den kommunale service, som indgår
under det statslige udgiftsloft.
Der er bl.a. i 2014 og 2015 ikke korrigeret for, at der med finansloven for 2014 er
afsat et løft på 1 mia. kr. til en styrkelse af ældreområdet. Med aftalen om kom-
munernes økonomi for 2016 er løftet omlagt til kommunernes bloktilskud. Lige-
ledes er der i 2016 og 2017 bl.a. ikke taget højde for løftet på 1 mia. kr. til en vær-
dig ældrepleje, samt klippekort til ekstra hjælp på plejehjem på 380 mio. kr., der
følger af hhv. finansloven for 2016 og 2017.
Tabel 2
Kommunernes serviceudgifter, aftale, budget og regnskab, 2011-2017
Mia. kr., 2017-pl og B17-
opgaveniveau
Aftale
Budget
Regnskab
2011
246,4
244,8
238,6
2012
246,2
243,5
237,9
2013
243,9
241,2
238,2
2014
241,4
241,3
238,9
2015
241,7
241,5
239,9
2016
242,4
242,2
-
2017
242,4
241,9
-
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om det samlede offentlige forbrug i mia. kr. (17-pl), og forbruget fordelt på sektorerne: kommuner, regioner og stat, til finansministeren
1715335_0003.png
Side 3 af 4
Anm.: Serviceudgifter er defineret som kommunernes nettodriftsudgifter eksklusive udgifter vedrørende forsy-
ningsvirksomheder, almene ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af regionernes sund-
hedsvæsen, udgifter til overførsler og budgetgaranterede områder, udgifter vedrørende forsikrede ledige samt
ekskl. indtægter fra den centrale refusionsordning.
Der er korrigeret for opgaveændringer i medfør af DUT mv. til og med budget 2017-niveau samt ændrede
pris- og lønforudsætninger.
1) Budget 2013 er korrigeret for, at kommunerne efter aftale med regeringen valgte at prioritere et løft af in-
vesteringerne på samlet set 2,6 mia. kr. mod tilsvarende lavere serviceudgifter.
Kilde: Danmarks Statistik, aftaler om kommunernes økonomi, Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne
beregninger.
Regionale sundhedsudgifter og udgifter vedr. regionaludvikling
I opgørelserne af regionernes udgifter til
sundhedsområdet
og
regionale udviklingsopgaver
er der taget højde for opgaveændringer fra 2011 til 2017, og driftsudgifterne er
opgjort efter den gældende afgrænsning,
jf. tabel 3 og 4.
Det skal bemærkes, at op-
gørelserne ikke tager højde for løft af regionernes driftsudgifter, som indgår under
det statslige udgiftsloft.
Tabel 3
Regionale nettodriftsudgifter til sundhed (inkl. medicintilskud), aftale, budget og regnskab 2011-2017
Mia. kr., 2017-pl og B17-
opgaveniveau
Aftale
Budget
Regnskab
2011
104,9
104,6
102,5
2012
106,2
105,5
104,3
2013
106,2
106,2
105,0
2014
106,7
106,7
106,4
2015
107,8
107,8
107,7
2016
109,4
109,4
-
2017
110,0
110,0
-
Anm.: Der er korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger samt opgaveændringer i medfør af DUT mv. (op-
gjort i budget 2017-opgaveniveau). Pris- og lønopregningsfaktoren for 2011 til 2012 er i den forbindelse ju-
steret, så metoden er konsistent med opregningsfaktorerne for 2012-2016.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgavedatabase samt egne beregninger.
Der er i
tabel 3
eksempelvis ikke korrigeret for, at der med Aftalen om satspuljen
for 2017 og Aftaler om finansloven for 2017 er aftalt løft af sundhedsområdet i
forbindelse med Kræftplan IV, svarende til knap 1 mia. kr. i 2017 til 2020.
Tabel 4
Regionale nettodriftsudgifter til regional udvikling, aftale, budget og regnskab 2011-2017
Mia. kr., 2017-pl og B17-
opgaveniveau
Aftale
Budget
Regnskab
2011
3,1
3,1
3,0
2012
3,1
3,1
3,1
2013
3,1
3,1
3,0
2014
3,1
3,1
3,0
2015
3,1
3,1
3,1
2016
3,0
3,0
-
2017
3,0
3,0
-
Anm.: Der er korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger samt opgaveændringer i medfør af DUT mv. (op-
gjort i budget 2017-opgaveniveau).
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgavedatabase samt egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om det samlede offentlige forbrug i mia. kr. (17-pl), og forbruget fordelt på sektorerne: kommuner, regioner og stat, til finansministeren
1715335_0004.png
Side 4 af 4
Statslige driftsudgifter
For så vidt angår de statslige driftsudgifter er der taget afsæt i de statslige drifts-
rammer,
jf. tabel 5.
Af tabellen fremgår bevillinger på finansloven (inkl. indbudget-
teret forbrug af opsparing) samt regnskabsoplysninger.
Det bemærkes, at der på statens område ikke – som i opgørelsen for kommuner
og regioner – er korrigeret for eventuelle løbende ændringer i de statslige opgaver.
Tabel 5
Den statslige driftsramme
Mia. kr., (2017-pl)
1)
Bevilling
2)
Regnskab
3)
2011
130,5
125,3
2012
129,9
130,3
2013
127,3
122,6
2014
126,4
123,1
2015
131,6
126,7
2016
130,1
-
2017
130,5
-
1) Pris- og lønopregningen er foretaget med det generelle pris- og lønindeks.
2) Bevillingen er opgjort inkl. indbudgetteret forbrug af opsparing.
3) Regnskabsoplysninger for 2016 og 2017 foreligger endnu ikke.
Kilde: Statens Koncern System.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister