FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvordan det vil påvirke den offentlige saldo i 2025 ved gennemførelse af diverse forslag, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1. december 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 18 (Alm. del) af 13.

oktober 2016

Spørgsmål

Vil ministeren vurdere, hvordan det vil påvirke den offentlige saldo i 2025, hvis

følgende forslag gennemføres?



Alle militære kaserner, som er blevet nedlagt siden murens fald i 1989, genåb-

nes på et udgiftsniveau pr. kaserne svarende til det sidste hele år før nedlæg-

gelsen og opregnet til 2025-pl.



Antallet af værnepligtige øges til 10.000 årligt med en gennemsnitlig varighed

for en værnepligt på 9 måneder.

Svar

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet følgende bidrag fra forsvarsministeren.

”Forsvarsministeriets

bidrag til første del af svar på FIU alm. del spm. nr. 18

Forsvarsministeriet har oplyst, at der er 17 kaserner mv., som er blevet afhændet

siden 1989, jf. forsvarsforligene og aftaler om Forsvarets ordning og organisering.

Det skal bemærkes, at en genåbning af de 17 kaserner mv. ikke vil være mulig, idet

de som anført er blevet afhændet og derfor i dag benyttes til andre formål. En

genåbning af de 17 kaserner mv. ville således forudsætte, at det er muligt at købe

ejendommene. Dertil kommer, at der forventeligt ville være behov for gennem-

gribende ombygningen/nybyg, da kaserneområderne i dag benyttes til andre for-

mål.

Forsvarsministeriet oplyser endvidere, at driftsudgifterne til de afhændede kaser-

ner mv. (i det seneste hele år før nedlæggelsen) ikke afspejler de driftsudgifter, de

nedlagte kaserner ville andrage, såfremt de blev genåbnet.

Dette skyldes, at Forsvaret kun har de etablissementer, der er nødvendige for For-

svarets opgavevaretagelse. Hvilke opgaver Forsvaret skal kunne løse, og hvilke

operative kapaciteter, der indplaceres på hvilke kaserner mv. inden for Forsvarets

samlede økonomiske ramme, besluttes politisk i forbindelse med forsvarsforlig.

En genåbning af de 17 kaserner mv. ville således betyde, at Forsvarets opgavepor-

tefølje skulle udvides, idet Forsvaret enten skulle tilføres nye opgaver, eller at om-

fanget af eksisterende opgaver skulle øges.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvordan det vil påvirke den offentlige saldo i 2025 ved gennemførelse af diverse forslag, til finansministeren

Side 2 af 3

Dertil kommer, at der er sket en generel udvikling af den måde, Forsvaret driver

sine kaserner, herunder bl.a. ved brug af ny teknologi siden 1989.

På denne baggrund er der ikke grundlag for at besvare det stillede spørgsmål.

Afslutningsvist kan det til udvalgets orientering oplyses, at følgende kaserner mv.

er blevet afhændet siden 1989:



Langelandsgades Kaserne (Århus)

Østerfælled kaserne/Østerbrogades kaserne (København)

Randers Kaserne

Odense Kaserne

Ringsted Kaserne

Farum Kaserne

Næstved Kaserne

Viborg Kaserne

Tønder Kaserne

Sjælsmark Kaserne

Jægersborg Kaserne

Bülow kaserne

Avedørelejren

Sandholmlejren

Sønderborg kaserne

Auderødlejren

Segen kaserne

Forsvarsministeriets bidrag til anden del af svar på FIU alm. del spm. nr. 18

Til brug for besvarelsen har Forsvarsministeriet indhentet oplysninger fra Værns-

fælles Forsvarskommando.

Værnsfælles Forsvarskommando vurderer, at forøgelsen af Hærens uddannelse af

værnepligtige fra i dag ca. 4.000 til ca. 10.000 om året og en udvidelse af værne-

pligten fra 4 til 9 måneder skønsmæssigt vil medføre en udgift på ca. 2.500 mio.

kr. (2015-pl) årligt i personelrelaterede udgifter til værnepligtige og uddannelses-

kadrer mod ca. 500 mio. kr. (2015-pl) i dag.

Besvarelsen er baseret på en forudsætning om, at de eksisterende ca. 1.000 værne-

pligtige ved Forsvarets særtjenester (dvs. Forsvarets opgaveløsning for Kongehu-

set) videreføres. Opgørelsen af de estimerede udgifter til de resterende 9.000 vær-

nepligtige af 9 måneders varighed, er foretaget med forholdstal baseret på de oply-

ste omkostninger til de nuværende 4 måneders værnepligtige fra 2015, jf. de afgiv-

ne besvarelser på bl.a. FOU spørgsmål nr. 310, nr. 311 og nr. 322 af 30. septem-

ber 2016 og 28. oktober 2016. I udgiftsestimatet indgår ca. 1.700 mio. kr. (2015-

pl) om året til direkte personelomkostninger til værnepligtige (løn mv.) mod ca.

335 mio. kr. (2015-pl) i dag. Det anslås, at den udvidede uddannelseskadre vil ko-

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvordan det vil påvirke den offentlige saldo i 2025 ved gennemførelse af diverse forslag, til finansministeren

Side 3 af 3

ste ca. 800 mio. kr. (2015-pl) årligt i direkte personelomkostninger (løn mv.), mod

i dag ca. 172 mio. kr. (2015-pl) årligt.

En stigning i antal værnepligtige samt en forlængelse af værnepligtsperioden vil

derudover medføre et betydeligt merbehov for ressourcer til anskaffelse og drift af

materiel og etablissement samt afledte behov til forøget kapacitet ved blandt andet

Forsvarets uddannelsesinstitutioner samt støttende styrelser.

Forsvarsministeriet har oplyst, at det ikke er muligt at opgøre disse udgifter, da

dette bl.a. afhænger af, hvilke formål de værnepligtige ville skulle anvendes til (fx

mobiliseringsstyrke eller styrkelse af Totalforsvarsstyrken), samt det konkrete om-

fang af justeringer af etablissementsstrukturen, herunder om der ville kunne an-

vendes eksisterende etablissementer, eller om der vil være behov for at etablere

yderligere bygninger, kaserner mv. og i så fald hvor dette skulle opføres. Dette er

alle elementer, som besluttes politisk i forbindelse med forsvarsforligene.

Værnsfælles Forsvarskommando har bemærket, at den 9 måneders værnepligt ikke

vil muliggøre, at Hærens nuværende opgaver, herunder bidrag til nationale og

internationale operationer, helt eller delvist kan løses af værnepligtige. Anvendel-

sen vil derimod forventeligt skulle målrettes en mobiliseringsstyrke eller styrkelse

af Totalforsvarsstyrken”.

Virkningen på den offentlige saldo vil afhænge af, hvorvidt udgifterne forudsættes

at fortrænge øvrige offentlige udgifter. Dette vil fx være tilfældet, hvis merudgif-

terne finansieres indenfor en samlet forudsat forbrugsvækst. Hvis dette ikke er

tilfældet, vil tiltagene forværre den offentlige saldo svarende til de umiddelbare

merudgifter.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister