Notat
Tabeller til besvarelse af spørgsmål 179 fra Finansudvalget
Det er ved besvarelsen lagt til grund, at der med
formel
pensionsalder menes den
lovbestemte
pensionsalder. Tabel 1 viser 1) den lovbestemte
1
pensionsalder beregnet
af Kommissionen på baggrund af landenes nuværende planer; 2) forventet restle-
vetid i 2030 samt; 3) forventet antal år på pension baseret på 1) og 2), for alle EU-
lande for en mand, som er født i 1970 (fylder 47 år i 2017). Tabel 2 viser de tilsva-
rende tal for en kvinde.
Det skal bemærkes, at pensionsalderen i nogle lande kan afvige fra hele år (fx 65
år og 4 måneder). Fødselsmåneden kan derfor være afgørende for, om en person
født i fx 1970 kan gå på pension i et givent kalenderår eller må vente til det næste.
De angivne pensionsaldre i tabellerne kan være afrundet og er den pensionsalder,
der vil gælde for størsteparten af personerne født i 1970 (givet at antallet af fødsler
er ligeligt fordelt over året). Der er i eksemplet ikke taget højde for, at nogle lande
(fx Danmark) giver visse muligheder for tidlig tilbagetrækning (efterløn).
Beregningen af det forventede antal år på pension er baseret på den forventede
restlevetid for en person, som er 60 år i 2030 (født i 1970), der svarer til mekanis-
men i den danske pensionslovgivning. En beregning baseret på restlevetiden som
47-årige i 2017 ville i denne sammenhæng næppe være retvisende, da personer,
som dør inden pensionsalderen, vil indgå i beregningen med et
negativt
antal år på
pension.
2
For at mindske dette problem er det således valgt i stedet at tage ud-
gangspunkt i en person som er 60 år i 2030 (dvs. stadig en person som fyldte 47 år
i 2017), hvilket svarer til beregningen, der ligger til grund for levetidsindekseringen
i Danmark. Det bemærkes, at det ikke ændrer nævneværdigt på landenes placering
på listen om der tages udgangspunkt i restlevetiden for 47-årige eller 60-årige.
Desuden henvises til de generelle data- og metodemæssige forbehold omtalt i be-
svarelsen af Finansudvalgets spørgsmål 177 stillet 6. januar 2017. Det gælder bl.a.,
at der er forskel på, hvor langt landene er nået med sikring af holdbare pensions-
systemer. Danmark er relativt langt og er et af de lande, der har indført indekse-
ring af pensionsalderen, mens andre har valgt diskretionære stigninger i pensions-
alderen (som kun rækker et begrænset antal år frem). I lyset af de fælles demogra-
fiske udfordringer, kan det desuden forventes, at der i de kommende år gennem-
føres yderligere tiltag. Det skal også bemærkes, at pensionsalderen kun er et aspekt
af mange, hvorfor en sammenligning af pensionsalder ikke giver det fulde billede.
Nogle lande har således i stedet for stigninger i pensionsalderen fx indført meka-
nismer, som reducerer de offentlige pensionsydelser, når levetiden stiger.
For nogle lande kan der være tale om aftaler, der kræver politiske beslutninger i fremtiden. I Danmark
indebærer den gældende levetidsindeksering, at Folketinget hvert femte år skal bekræfte justeringer af pensi-
onsalderen som følge af levetidsudviklingen
2
Dør en person fx som 50-årig, og er pensionsalderen 69 år, ville denne person indgå med -19 år på pension.
1