Notat
Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige tilbagetræk-
ningsalder i alle EU-lande for hhv. mænd og kvinder i 2014 pba. OECD’s defini-
tion
1
. Tabel 3 og 4 viser tilsvarende den forvende restlevetid for hhv. 60-årige
mænd og 60-årige kvinder i 2014. Tallene for restlevetid er de senest tilgængelige
fra Eurostat.
Det bemærkes, at beregningen af gennemsnitlig tilbagetrækningsalder ikke er iden-
tisk med tilsvarende beregninger for Danmark foretaget af Finansministeriet.
Beregningen er baseret på OECD’s metode, som bl.a. adskiller sig ved at måle
tilbagetrækning allerede fra 40-årsalderen, hvilket bidrager til lavere gennemsnit
end Finansministeriet opgørelse, der måler tilbagetrækning fra 50-årsalderen.
OECD anvender Eurostat’s spørgeskemaundersøgelser, de såkaldte
labour force
surveys
(i Danmark kaldet Arbejdskraftundersøgelsen eller AKU). Oplysninger om
beskæftigelsesstatus er selvrapporteret, og kan afvige fra Finansministeriets
registerbaserede opgørelser af gennemsnitlig tilbagetrækningsalder.
En sammenligning af gennemsnitlig tilbagetrækningsalder på tværs af lande er
desuden påvirket af, at beskæftigelsesbegrebet indebærer en meget lav
arbejdstidstærskel, så en person anses for at være i beskæftigelse, hvis
vedkommende blot har udført én enkelt times lønnet arbejde i
dataindsamlingsperioden (det gælder både af survey- og registerbaserede
opgørelser). Dette er (betydeligt) lavere, end hvad en række landes
pensionssystemer (inkl. Danmarks) tillader uden modregningen i pensionen. Der
vil således være en tendens til, at den faktiske pensionsalder overvurderes i lande,
hvor pensionister hyppigt arbejder nogle få timer ved siden af pensionen.
Det skal desuden bemærkes, at OECD benytter en dynamisk metode, som
betyder, at der inddeles i femårige aldersgrupper samt at opgørelsen af
tilbagetrækningsalderen bygger på ændringer i erhvervsfrekvenser i den femårige
periode fra 2009 til 2014. Dette betyder, at eventuelle stigninger eller fald
tilbagetrækningsalderen i de seneste år ikke vil blive afspejlet fuldt ud.
De metodiske valg ift. opgørelsen af den gennemsnitlige faktiske
tilbagetrækningsalder kan påvirke både niveauet og rangordningen af landene.
OECD er valgt som kilde til den faktiske gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, da OECD har nyere statisti-
ske opgørelser (fra 2014) end Kommissionen/Eurostat (hvis seneste statistiske data er fra 2010). Kommissio-
nens aldringsrapport 2015 indeholder
skøn
for 2014, men ikke opdaterede
statistiske
oplysninger.
1