Notat
Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle EU-lande i hhv.
2013 (senest tilgængelige samlede data for EU-landene), 2030, 2035 og 2040 for
hhv. mænd og kvinder. Tallene er opgjort af Kommissionen på baggrund af de
nuværende planer for pensionsalderen i de enkelte lande.
I et antal lande er pensionsalderen indekseret til den forventede levetid. I Dan-
mark har Folketinget vedtaget, at pensionsalderen forhøjes til 68 år i 2030. Med de
nuværende forventninger til stigende levetid indebærer indekseringen, at pensi-
onsalderen forhøjes yderligere til hhv. 69 år i 2035 og til 70 år i 2040. Men det
kræver både, at forventningerne til stigende levetid indfries, og at folketinget be-
slutter forhøjelserne i hhv. 2020 og 2025. Andre lande har valgt diskretionære
stigninger i pensionsalderen i fremtiden (som kun rækker et begrænset antal år
frem i tiden) og har ikke fastsat indekseringsmekanismer, mens en række lande
endnu ikke har vedtaget stigninger i pensionsalderen.
Det skal bemærkes, at pensionsalderen kun er et aspekt af mange, som varierer
betydeligt fra land til land, hvorfor en sammenligning af pensionsalderen isoleret
set langt fra giver et fuldstændigt billede. Nogle lande har således i stedet for stig-
ninger i pensionsalderen bl.a. indført mekanismer, som reducerer de offentlige
pensionsydelser, når levetiden stiger – fx Sverige, Finland, Spanien og Tyskland.
Derudover giver nogle lande (herunder Danmark) visse muligheder for tidlig til-
bagetrækning (efterløn).
I lyset af at de fleste lande står overfor demografiske udfordringer, og selvom, der
allerede er gjort en del i mange EU-lande, kan det forventes, at der i de kommen-
de år gennemføres yderligere tiltag
1
. De lovbestemte pensionsaldre i 2030, 2035 og
2040 er derfor i høj grad et udtryk for, hvor langt man i de enkelte lande på nuvæ-
rende tidspunkt er kommet i forhold til at indrette pensionssystemerne til en sti-
gende levealder og er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvad pensionsalderen bliver
til den tid. At Danmark bevæger sig mod toppen af tabellerne frem mod 2040, er
således et resultat af, at Danmark, sammenlignet med andre lande, er kommet
relativt langt med at sikre et bæredygtigt pensionssystem. Derudover skyldes det
også, at holdbarhedstilpasningen af det danske system bygger på en højere pensi-
onsalder fremfor fx lavere pensionsydelser, som det er tilfældet i visse andre lande.
Det bemærkes, at tallene i tabellerne angiver den normale pensionsalder, idet der i
flere lande er fleksible muligheder for tidligere og senere tilbagetrækning. Herud-
Se fx Kommissionen: Discussion Paper 042 - ”Pension Reforms in the EU since the Early 2000’s:
Achievements and Challenges Ahead” (December 2016). Flere lande har desuden landespecifikke anbefalin-
ger om at styrke holdbarheden af de offentlige finanser, herunder gennem styrket holdbarhed i pensionssy-
stemerne.
1