FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om det øgede overskud i virksomhederne lige så vel kan spares op, som anvendes til investeringer, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

27. januar 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 175 (Alm. del) af 5. januar

2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren, på baggrund af svaret på FIU alm. del - spørgsmål 500 (folketings-

året 2015-16) redegøre for, om der ikke er nogen litteratur eller empirisk forsk-

ning, der undersøger, om det øgede overskud i virksomhederne som et resultat af

lavere selskabsskat, lige så vel kan spares op, som anvendes til investeringer?

Svar

Indførelse af ACE vil umiddelbart reducere beskatningen af selskaber og øge af-

kastet efter skat af egenkapitalfinansierede investeringer. Den investering, som

netop er rentabel for virksomheden – dvs. den investering som giver et afkast

svarende til normalforrentningen – vil ikke blive beskattet. Dermed vil det blive

rentabelt at gennemføre investeringsprojekter, der har et før skat-afkast større

eller lig med de marginale kapitalomkostninger, men som det før ikke ville kunne

svare sig at gennemføre, fordi efter skat-afkastet var mindre end de marginale

kapitalomkostninger.

Når investorernes afkastkrav til investeringer i danske selskaber reduceres, og

virksomhederne foretager flere investeringer, konkurreres det overnormale afkast

derfor væk, og kommer ikke ejerne af kapitalen til gode. Øgede investeringer giver

et større kapitalapparat, som får arbejdsproduktiviteten til at stige, fordi hver be-

skæftiget med mere kapital til rådighed, kan producere mere på den samme tid.

Det får timelønnen til at stige. Lønniveauet øges som udgangspunkt lige meget

procentuelt for alle beskæftigede i den private sektor. Via reguleringen af de of-

fentlige lønninger og satsreguleringen af overførslerne, øges indkomsten også for

offentligt ansatte og overførselsmodtagere.

I dag tilskynder skattesystemet virksomhederne til at finansiere deres aktiviteter

med gæld frem for egenkapital. Det skyldes, at der som udgangspunkt er fradrags-

ret i selskabsskatten for renteudgifter, mens det ikke er muligt at fratrække om-

kostningerne ved egenkapitalfinansiering.

Empiriske studier har påvist en klar sammenhæng mellem selskabsbeskatning og

virksomhedernes valg af

finansieringsstruktur.

En nyere gennemgang af den empiri-

ske litteratur om effekten af selskabsskattesystemets diskrimination mod egenkapi-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om det øgede overskud i virksomhederne lige så vel kan spares op, som anvendes til investeringer, til finansministeren

Side 2 af 3

talfinansiering på virksomhedernes valg af finansieringsstruktur findes i Feld et al.

(2013) og de Mooij (2011).

Indførelse af et fradrag for normalforrentningen af egenkapitalen (ACE-fradrag)

vil mindske skattesystemets diskrimination mod egenkapitalfinansiering. ACE-

fradraget reducerer skattebetalingen og øger forrentningen af egenkapitalen efter

skat, når virksomhederne anvender en høj grad af egenkapitalfinansiering.

Det må derfor forventes, at indførelse af ACE-fradrag alt andet lige øger solidite-

ten i selskaberne, fordi gældskvoten (den samlede gæld i procent af de samlede

aktiver)falder, hvis ny-investeringer har højere egenkapitalandel end det eksiste-

rende kapitalapparat. Empiriske studier viser netop, at et ACE-fradrag øger solidi-

teten i selskaberne. Staderini (2001)

analyserede virkningen af den første italien-

ske ACE-variant, der var i funktion i periode 1997-2003, og fandt at gældskvoten

faldt med over 4 pct.point som følge af reformen. Bernasconi et al. (2005)

fandt

tilsvarende, at virksomhedernes anvendelse af gældsfinansiering faldt markant som

følge af reformen. Et studie af Princen (2012)

viste, at egenkapitalandelen i sel-

skaberne er øget signifikant efter introduktionen af den belgiske variant af ACE-

fradraget. Gældskvoten faldt ifølge dette studie med mellem 2 og 7 pct.

Derudover er Finansministeriet ikke bekendt med empirisk forskning, der under-

søger i hvilket omfang et øget overskud i virksomhederne som et resultat af lavere

selskabsskat generelt spares op eller anvendes til investeringer.

Virksomhederne har uafhængigt af et evt. ACE-fradrag incitament til at investere

deres egenkapital i den sammensætning af aktiver, der bedst understøtter deres

forretningssituation og fremtidige udvikling.

De ejere, der stiller egenkapital til rådighed for virksomhederne (aktionærer mv.),

vil typisk investere i de virksomheder, der sikrer dem det største forventede afkast

givet deres risikoprofil. Det understøtter, at investeringer og ressourcer kanaliseres

til områder med det største vækstpotentiale.

For investorerne er der en omkostning forbundet med at binde kapital i selskaber,

idet de alternativt kunne have placeret midlerne i andre aktiver og opnået et mar-

kedsafkast svarende til den risikofrie rente og en risikopræmie knyttet til det på-

gældende aktiv. Et fradrag for egenkapital vil løse det problem, at aktive ejeres

normalafkast af den investerede kapital dobbeltbeskattes med først selskabsskat

og siden aktieindkomstskat. Med ACE-fradraget vil normalafkastet alene blive

Feld, L. P., Heckemeyer, J. & M. Overesch (2013), “Capital structure choice and company taxation: A meta-

study”,

Journal of Banking & Finance,

vol. 37(8): 2850-2866, og De Mooij, R. A. (2011), “The

tax elasticity of

corporate debt: a synthesis of size and variations”,

International Monetary Fund, Working Paper no. 11/95.

Staderini, A. (2001), “Tax reforms to influence corporate financial policy: the case of the Italian business tax

reform of 1997-1998”, Banca d'Italia,

Temi di Discussione,

No. 423.

Bernasconi, M., Marenzi, A. and L. Pagani (2005), “Corporate financing decisions and non-debt tax shields:

evidence from Italian experiences”,

International Tax and Public Finance

12: 741-773.

Princen, S. (2012), “Taxes

do affect corporate financing decisions: the cases of Belgian ACE”,

CESIFO Working Paper

No. 3713.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om det øgede overskud i virksomhederne lige så vel kan spares op, som anvendes til investeringer, til finansministeren

Side 3 af 3

beskattet med aktieindkomstskat, ligesom ved passive investeringer i handlede

aktier. Det vil øge iværksætteraktiviteten og gøre det muligt for nystartede virk-

somheder at vokse hurtigere. ACE-fradraget gør derved erhvervs- og kapitalaf-

kastbeskatningen mere neutral mht. om kapitalen placeres passivt eller i selskabs-

sektoren.

ACE-fradraget virker således ved at styrke tilskyndelsen til at gennemføre egenka-

pitalfinansierede investeringer og ved at styrke tilskyndelsen til at anvende egen-

kapital fremfor gæld ved finansieringen af erhvervsinvesteringer.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister