Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1716141_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. januar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 172 (Alm. del) af 4. januar
2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren på baggrund af svaret på FIU alm. del - spørgsmål 500
(folketingsåret 2015-16) redegøre for om de i studiet af de Mooji & Ederveen
fremkomne elasticiteter for investeringsbeslutningen er retvisende for situationen i
Danmark? Det fremgår således, at studiet beregner sine elasticiteter med
udgangspunkt i en selskabsskattesats på 33 pct. Danmark har haft en
selskabsskattesats under 33 pct. siden 1999, og i 2016 er den danske
selskabsskattesats på 22 pct. altså markant lavere end det antagne i de Mooji &
Ederveens studie. Ministeren bedes ydermere redegøre for, om de i studiet
anvendte elasticiteter er blevet anvendt ved beregninger til virkningen af ACE-
fradraget som det fremgår af 2025-planen.
Svar
De Mooij & Ederveen (2008)
1
beregner semielasticiteter af det samlede
selskabsskattegrundlag for fem beslutningsmarginer, herunder to for
investeringsomfanget, som gengives i
tabel 1.
Studiet af de Mooij & Ederveen er et
såkaldt metastudie, der estimerer empiriske sammenhænge ud fra et større antal
primære empiriske studier.
Tabel 1
Semi-elasticiteter for 5 beslutnings-marginers virkning på selskabsskattegrundlaget
Beslutnings-margin
1. Organisationsform
2. Finansieringsstruktur
3. Overskudsflytning
4. Investeringer – intensiv
5. Investeringer – ekstensiv
Skattemål
Selskabsskat vs. personbeskatning
Gæld/egenkapital diskrimination
Formel selskabsskattesats
EMTR
EATR
Semi-elasticitet
1)
-0,7
-0,15
-1,2
-0,4
-0,65
Anm.:
1)
Semielasticiteten angiver den procentvise ændring i selskabsskattegrundlaget, når det relevante skattemål
øges med 1 pct.point.
Kilde: De Mooij og Ederveen (2008).
Se de Mooij, R.A., og S. Ederveen (2008), “Corporate tax elasticities: a reader’s guide to empirical findings”,
Oxford Review
of Economic Policy,
24(4).
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om ministeren vil redegøre for om de i studiet af de Mooji & Ederveen fremkomne elasticiteter for investeringsbeslutningen er retvisende for situationen, til finansministeren
Side 2 af 3
Beskatningsniveauerne varierer på tværs af de lande, der er foretaget primære
studier for, og som indgår i metastudiet. Elasticiteterne i de Mooij & Ederveen
(2008) er således ikke estimeret med udgangspunkt i en formel selskabsskattesats
på 33 pct. Artiklen angiver alene enkelte eksempler på anvendelse af elasticiteterne
med udgangspunkt i en selskabsskattesats på 33 pct.
Da en del af de primære studier, der indgår i de Mooij & Ederveen (2008), er
gennemført flere år tilbage, og da selskabsskattesatserne generelt har været
faldende i de senere år, vil de estimerede elasticiteter typisk være baseret på data
for lande med en højere selskabsskattesats end den nuværende sats i Danmark,
som endvidere ligger lidt under OECD-gennemsnittet. Det bemærkes imidlertid,
at ikke alene den formelle selskabsskattesats, men også landenes regler for fradrag
og opgørelse af grundlaget har betydning for niveauet for de relevante mål for
selskabsbeskatningen. Derfor anvendes den effektive marginale skattesats
(EMTR) og den effektive gennemsnitlige skattesats (EATR) som mål for
skattebyrden på investeringer, der påvirker henholdsvis marginale investeringer
(intensive margin) og lokalisering på tværs af lande (ekstensive margin).
Semielasticiteten angiver den procentvise ændring i selskabsskattegrundlaget, når
det relevante skattemål øges med 1 pct.point. Niveaet for det relevante skattemål
er derfor i princippet irrelevant (dvs. om det er en reduktion i skattesatsen fra 33
pct. til 32 pct. eller fra 22 pct. til 21 pct.).
Hvis semi-elasticiteterne ikke er konstante på tværs af niveauer for de relevante
mål for selskabsbeskatningen, kan en afvigelse i beskatningsniveauet i Danmark
fra beskatningsniveauerne i de lande, der indgår i metastudiet, indebære en bias
ved anvendelse af semi-elasticiteterne på danske forhold. De Mooij & Ederveen
(2008) forudsætter implicit, at semi-elasticiteterne er konstante på tværs af
niveauer for de relevante mål for selskabsbeskatningen.
Der er usikkerhed om størrelsesordenen af elasticiteterne. Der er således stor vari-
ation i størrelsesordenen for de enkelte elasticiteter i de primære studier, der ind-
går de Mooij & Ederveens metastudie. Der kan desuden være forskelle i den rela-
tive størrelsesorden af effekterne på tværs af lande. Fx må effekten på størrelsen
af investeringerne forventes at være større i små lande end i store lande. Endelig
bemærkes, at usikkerheden ved anvendelse af estimerede elasticiteter er større for
markante ændringer af beskatningen.
Det vurderes, at elasticiteterne i de Mooij & Ederveen (2008) er blandt de bedste
tilgængelige skøn for, hvordan selskabsbeskatningen påvirker selskabsskattebasen
mv. Som det anføres i de Mooij & Ederveen (2008), ligger deres resultater i tråd
med konklusionerne hos andre forskere, der har foretaget en
litteraturgennemgang.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om ministeren vil redegøre for om de i studiet af de Mooji & Ederveen fremkomne elasticiteter for investeringsbeslutningen er retvisende for situationen, til finansministeren
1716141_0003.png
Side 3 af 3
De semi-elasticiteter for investeringsomfanget, der fremgår af de Mooij &
Ederveen (2008), anvendes kun indirekte i Finansministeriets beregninger af
virkningen af ACE-fradraget i forbindelse med 2025-planen. Den anvendte
metode indebærer en mindre effekt på investeringer og kapitalapparat end hvis
semi-elasticiteterne var blevet anvendt direkte. Der henvises til notatet
BNP-
virkning ved ACE,
der er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside
2
, for en
uddybende beskrivelse af den anvendte metode til beregning af BNP-virkningen
af ACE-forslaget i
DK2025 – Et stærkere Danmark,
herunder hvordan semi-
elasticiteterne fra de Mooij & Ederveen (2008) indgår i beregningen.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
2
https://www.fm.dk/~/media/files/oekonomi-og-tal/fm-regnemetoder/bnp_virkning-ved-ace.ashx?la=da