Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1716566_0001.png
Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 591
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. oktober 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 591 (Alm. del) af 28.
september 2016 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende det notat fra Finansministeriet, der ligger til grund
for artiklen ”Hjort: S-plan er fup” (Politiken, 27. september 2016).
Svar
De beregningsforudsætninger, der er lagt til grund for artiklen i Politiken d. 27.
september, er kommenteret i svar på Finansudvalgets spørgsmål 559 (alm. del).
En beregning af det finanspolitiske råderum i 2020 i
Stol på Danmark
med disse
forudsætninger er vist i tabel 1.
Tabel 1
Oversigt over det finanspolitiske råderum i 2020
2020
1. Oplyste finansieringselementer i alt, mia. kr.
Økonomisk råderum i grundforløb
1)
Annullering af lempelse af arveafgiften
12¾
11¾
1
2. Prioritering af offentlig forbrugsvækst på 0,6 pct. i gennemsnit og håndtering af pligtopgaver mv.
Offentlig forbrugsvækst på 0,6 pct. årligt i 2017-2020
Tryghed for boligejerne
3)
Afskaffelse af PSO-afgiften ekskl. billiggørelse af vedvarende energi
3)
Håndtering af investeringsudfordring
3)
Alle projekterne i Togfonden DK gennemføres
4)
Mere opsparing til alderdommen
4)
2)
19¼
11¾
1¼
3
1
2
¼
3. Balance mellem finansieringselementer og prioriteringer (1-2)
-6�½
1)
2)
3)
4)
Det økonomiske råderum i grundforløbet er opgjort som den mulige vækst i det offentlige forbrug ekskl. af
skrivninger i forhold til niveauet i 2016 inden for målet om balance på den strukturelle saldo i 2020 og 2025,
jf. også række 1 i tabel 2B.1 på s. 68 i DK2025 – Et stærkere Danmark.
Det er lagt til grund, at der er en realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. årligt i 2017-2020.
Provenuerne angivet i Helhedsplanen er lagt til grund. Provenuerne fremgår af s. 69 i DK2025 – Et stærkere
Danmark. Vedr. boligbeskatning bemærkes, at regeringen i Helhedsplanen afsætter 24 mia. kr. over perioden
frem mod 2025, mens Socialdemokratiet i
Stol på Danmark
angiver, at de afsætter 30 mia. kr. Vedr. afskaffel-
se af PSO-afgiften er provenuet ekskl. billiggørelse af vedvarende energi lagt til grund. Provenuet vedr. rege-
ringens forslag om mere opsparing til alderdommen omfatter virkningen af forslag om obligatorisk opspa-
ring, tiltag vedr. alderspension samt PensionsBonus.
Det fremgår af
Stol på Danmark,
at alle projekterne i Togfonden DK (s. 24) skal gennemføres. Det er lagt til
grund, at projekterne gemmeføres som oprindeligt forudsat.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om ministeren vil forklare, hvorfor der trukket 2 mia. kr. til gennemførelse af projekterne i togfonden, til finansministeren
1716566_0002.png
Side 2 af 4
Kilde:
DK2025 - Et stærkere Danmark, Stol på Danmark,
og egne beregninger.
Vedr. beregningsforudsætningerne fremgår følgende af svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 559 (alm. del):
”Finansiering af PSO
Det fremgår af Stol på Danmark, at PSO-udfordringen skal løses (side 27). Det indebærer en
merudgift på ca. ¾ mia. kr. i 2017, stigende til ca. 3. mia. kr. i 2020 og ca. 4 mia. kr. i
2025. De angivne merudgifter forudsætter, at der ikke foretages billiggørelser, herunder fx aflys-
ning af de kystnære havvindmøller.
I Stol på Danmark står der angivet, at merudgifterne til PSO-udfordringen ikke skal løses ved
finansiering fra råderummet, men der angives ingen konkret finansiering. Da staten er forpligtet
til at afholde udgifterne (i form af udbetaling af støtte til fx havvindmølleparker), vil det uden
konkret anvist finansiering være råderummet, der skal finansiere udgifterne, hvorfor dette er lagt
til grund. En konkret anden mulig finansiering ville i givet fald have karakter af skatte- og
afgiftsstigninger og/eller besparelser på andre områder.
Finansiering af Togfonden DK
Det fremgår af Stol på Danmark, at alle projekterne i Togfonden DK skal gennemføres (s. 24).
Såfremt det antages, at projekterne gennemføres med den oprindeligt forudsatte afløbsprofil inde-
bærer det en merudgift på 2 mia. kr. i 2020 i forhold til indbudgetteringen af togfonden på rege-
ringens finanslovforslag for 2017. Denne merudgift vil skulle finansieres inden for det eksiste-
rende råderum. Alternativt vil togfondsprojekterne skulle finansieres af skattestigninger eller
omprioriteringer fra andre områder.
Såfremt det lægges til grund, at togfondsprojekterne gennemføres med en alternativ afløbsprofil, vil
merudgiften i året 2020 kunne reduceres, idet dette dog vil skulle modsvares af en tilsvarende
merudgift i enten årene før eller efter.
Der er blevet henvist til en politisk aftale om Togfonden, som skulle indebære merudgifter på 0,3
mia. kr. i 2020 i forhold til regeringens finanslovforslag for 2017. Aftalen indeholder imidlertid
kun konkret prioritering af en del af togfondsprojekterne, svarende til samlede udgifter på ca.
13,5 mia. kr. Det fremgår af aftalen, at parterne i forligskredsen mødes senest i 2019 for at
drøfte udmøntningen af de resterende projekter, herunder timing og finansiering.
Såfremt alle projekterne i Togfonden DK skal gennemføres, vil den samlede udgift på ca. 27
mia. kr. skulle prioriteres indenfor den eksisterende økonomi i den udstrækning projekterne
gennemføres frem mod 2025. Alternativt vil togfondsprojekterne skulle finansieres af skattestig-
ninger eller omprioriteringer fra andre områder.
Det bemærkes, at der på FFL17 er indbudgetteret togfondsprojekter med samlede udgifter på i
alt ca. 3 mia. kr. frem til 2020.
Finansiering af et robust pensionssystem
Det fremgår af Stol på Danmark, at der skal sikres et robust pensionssystem, hvor det kan
betale sig at spare op (s. 27). Såfremt det antages, at et sådant system skal indrettes som foreslå-
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om ministeren vil forklare, hvorfor der trukket 2 mia. kr. til gennemførelse af projekterne i togfonden, til finansministeren
1716566_0003.png
Side 3 af 4
et i regeringens Helhedsplan
1
, indebærer det en merudgift på ¼ mia. kr. i 2020 stigende til
knap 2 mia. kr. i 2025, som skal finansieres inden for det eksisterende råderum. Alternativt
vil det skulle finansieres af skattestigninger eller omprioriteringer. Ellers bør der anvises en meto-
de, hvormed man kan gøre pensionssystemet robust uden, at det medfører merudgifter.
Provenu fra kontanthjælpsloft og integrationsydelse
Provenuet fra indførelse af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen på årligt ca. 1 mia. kr.,
som regeringen ønsker at anvende til skattelettelser, er ikke omtalt i Stol på Danmark og indgår
således heller ikke i det beregnede råderum i Stol på Danmark (finansieringsoversigten, s. 32).
Det vurderes på den baggrund – og i overensstemmelse med normal praksis - at dette provenu
heller ikke bør indgå i en vurdering af råderummet i Stol på Danmark.
Såfremt det lægges til grund, at dette provenu ikke prioriteres til skattelettelser, som forudsat i
aftalerne
2
om kontanthjælpsloft, integrationsydelse og straksindgreb, men i stedet prioriteres til at
øge råderummet, vil råderummet i Stol på Danmark isoleret blive forhøjet med 1,2 mia. kr. i
2017, 1,1 mia. kr. i 2018 og 1,0 mia. kr. årligt fra 2019 og frem.
Rammen til erhvervsbeskatningsudvalget
Rammen til erhvervsbeskatningsudvalget på årligt ca. 0,2 mia. kr., er ikke omtalt i Stol på
Danmark og indgår således heller ikke i det beregnede råderum i Stol på Danmark (finansie-
ringsoversigten, s. 32).
Det vurderes på den baggrund – og i overensstemmelse med normal praksis - at dette provenu
heller ikke bør indgå i en vurdering af råderummet i Stol på Danmark.
Såfremt det lægges til grund, at rammen til erhvervsbeskatningsudvalget prioriteres til at øge
råderummet, vil råderummet isoleret blive forhøjet med 0,2 mia. kr. årligt.
Balance i 2020
Helhedsplanen reducerer den langsigtede udfordring for de offentlige finanser – den såkaldte
hængekøjeudfordring – markant. Samtidig øger tiltagene i Helhedsplanen arbejdsudbuddet frem
mod 2020. Begge dele er afgørende for, at der er plads til en lempeligere sti for den strukturelle
saldo og dermed råderumsbidraget på 5,3 mia. kr. i 2020 herfra, jf. s. 42 i DK2025 – Et
Stærkere Danmark.
I Stol på Danmark indgår ikke tiltag, som øger arbejdsudbuddet. Det fremgår eksempelvis af s.
15, at ”Vi mener ikke, at tiden er til nye arbejdsudbudsreformer”. Ligeledes fremgår det ikke
af Stol på Danmark, at der indgår tiltag, der markant mindsker det langsigtede pres på de
offentlige finanser.
Herudover angives det i Stol på Danmark, at der tages afsæt i den økonomiske ramme, der er
til rådighed i 2025 uden gennemførelse af yderligere arbejdsudbudsreformer. På den baggrund er
det råderum, som ligger i grundforløbet for regeringens 2025-plan lagt til grund for beregningerne
af Stol på Danmark, herunder grundforløbets antagelse om balance i 2020.
Provenuet indeholder virkningen af regeringens forslag om obligatorisk opsparing, tiltag vedr. alderspension samt Pensi-
onsBonus.
2
Aftale mellem regeringen Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en ny integrationsydelse,
der gælder for personer, der kommer til landet og ikke har opholdt sig i landet i mindst syv ud af de sidste otte år af 1. juli;
Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om et kontanthjælpssystem,
hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase 1 af 18. november 2015; Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2016 af 19. november.
1
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om ministeren vil forklare, hvorfor der trukket 2 mia. kr. til gennemførelse af projekterne i togfonden, til finansministeren
1716566_0004.png
Side 4 af 4
Investeringsudfordringen
Såfremt investeringsudfordringen skal løses, vil der skulle afsættes midler hertil.
Regeringen har i Helhedsplanen afsat 5 mia. kr. over perioden 2017-2020, herunder 1 mia.
kr. i 2020, til at håndtere investeringsudfordringen samlet set. Det er ikke angivet i Stol på
Danmark, hvordan investeringsudfordringen skal løses, og der er ikke afsat midler hertil. Det
lægges derfor til grund, at udfordringen skal håndteres inden for det eksisterende råderum. Alter-
nativt vil investeringsudfordringen skulle finansieres via skattestigninger eller der vil skulle fore-
tages tilsvarende reduktioner af de planlagte investeringer eller andre offentlige udgifter. ”
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister