Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1874823_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. marts 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 af 13. oktober 2016
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere, hvordan nedenstående forslag hver for sig og samlet
set vil påvirke den offentlige saldo i 2025?
• Afskaffelse af topskatten
• Afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget
• Afskaffelse af beskæftigelsesfradraget
• Afskaffelse af selskabsskatten
• Afskaffelse af
arveafgiften
• Afskaffelse af registreringsafgiften på biler
• Afskaffelse af afgiften på ledningsført vand
• Afskaffelse af afgiften på chokolade, konsumis og sukkervarer mv.
• Afskaffelse af afgiften på øl, vin og spiritus
• Halvering af afgiften på benzin
• Halvering af afgiften på el, gas og kul
Svar
Der er tale om forslag, som indebærer omfattende justeringer af såvel
personskatter, selskabsskatter og en lang række afgifter.
En fuldstændig beskrivelse af konsekvenserne af forslaget vanskeliggøres bl.a. af,
at adfærdsvirkningerne ved ændringer i denne størrelsesorden er forbundet med
betydelig usikkerhed. En fuldstændig beskrivelse ville bl.a. kræve, at der
gennemføres analyser af mulige konsekvenser for andre dele af
skattelovgivningen, herunder af behovet for eventuelle værnsregler og
overgangsordninger. Særligt vil en afskaffelse af selskabsskatten rejse
problemstillinger i forhold til beskatningen af hovedaktionærer, der uden nye
typer af værnsregler vil kunne opnå en stor skattebesparelse ved at tage
lønindkomst ud som lavt beskattet udbytte.
Nedenfor er derfor givet en overordnet gennemgang af effekterne, hvor der i
skønnene for de afledte virkninger er taget udgangspunkt i en lille (i princippet
marginal) ufinansieret nedsættelse af de enkelte skatter og afgifter.
At skatte- og afgiftslettelserne er ufinansierede betyder, at belastningen af det
finanspolitiske råderum før eller siden skal imødegås via enten lavere offentlige
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvordan forskellige forslag vil påvirke den offentlige saldo i 2025, til finansministeren
Side 2 af 8
udgifter eller højere skatter og afgifter. Jo senere stramningerne gennemføres, jo
større skal de være i forhold til den umiddelbare skattenedsættelse.
Det skal understreges, at der er meget stor usikkerhed om de adfærdsmæssige
konsekvenser ved så store ændringer, som der spørges til. Der er derfor også
meget stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af finansieringsbehovet
(mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd) og de samfundsøkonomiske
konsekvenser. Effekterne af hvert element kan ikke summeres til en samlet
virkning af ændringerne, da de i givet fald ville påvirke hinanden gensidigt.
Ved beregning af den samfundsøkonomiske virkning af store skatte- og
afgiftsændringer skal der bl.a. tages hensyn til de privatøkonomiske fordele, som
borgerne opnår ved at ændre adfærd. Tilsvarende gælder det også, at der vil ske
større ændringer i andre omkostninger, som fx sundhed, miljø, trængsel osv.
Ændringerne i disse omkostninger kan være betydelige.
Tilsvarende vil lavere bil- og brændstofafgifter ved fastholdte målsætninger i
klima- og energipolitikken forudsætte markante stramninger af reguleringen af
bl.a. CO
2
-udledninger uden for kvotesektoren. Dette er der ikke taget hensyn til i
beregningerne. Kompenserende klimatiltag vil alt andet lige reducere den
skønnede samfundsøkonomiske gevinst ved de nævnte ufinansierede skatte- og
afgiftslettelser.
Oversigten er dels baseret på tidligere svar til Folketinget og dels nye beregninger.
De skønnede virkninger i 2025 ved en afskaffelse af de nævnte skatter og afgifter
kan derfor variere en smule i forhold til niveauår.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvordan forskellige forslag vil påvirke den offentlige saldo i 2025, til finansministeren
1874823_0003.png
Side 3 af 8
Tabel 1
Ufinansieret skønnet virkning af afskaffelse af en række skatter
–
partiel påvirkning af offentlig saldo i 2025
Umiddelbart
provenu
-16,3
-78,2
23,3
-48,4
-3,1
-14,9
-1,4
-2,8
-3,1
-2,7
-7,3
Efter
tilbageløb
-12,3
-59,0
17,6
-41,9
-2,4
-11,5
-1,3
-2,7
-3,0
-2,7
-6,0
Efter
tilbageløb
og adfærd
-9,4
-56,7
16,3
-37,9
-2,4
-8,7
-1,3
-2,5
-2,5
-0,5
-4,7
Mia. kr.,
Afskaffelse af topskatten
1
Afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget
2
Afskaffelse af beskæftigelsesfradraget
3
Afskaffelse af selskabsskatten
4
Afskaffelse af bo- og gaveafgiften
1
Afskaffelse af registreringsafgiften på biler
5
Afskaffelse af afgiften på ledningsført vand
6
Afskaffelse af afgiften på chokolade, konsumis og sukkervarer mv.
7
Reduktion af afgiften på øl, vin og spiritus til EU’s minimumsgrænse
7
Reduktion af afgiften på benzin
til EU’s minimumsgrænse
8
Halvering af afgiften på el, gas og kul
9
Anm.: Ift. indkomstskatterne er der taget udgangspunkt i 2025-skatteregler (fuldt indfaset 2012-skattereform og
PSO-aftale).
1: Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 599 af 20. september 2017. Til beregning af afskaffelse af
bo- og gaveafgiften er der anvendt samme beregningsmetode som i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246
(Alm. del) af 9. april 2014
Provenuvirkningerne er angivet i 2017-niveau.
2: Kilde: Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 258 af 18. februar 2016. Provenuvirkningen er opgjort i
2016-niveau.
3: Skatteministeriets beregninger på baggrund af 3,3 pct. stikprøve af befolkningen. I beregningen tages der
højde for forhøjelserne af beskæftigelsesfradraget som følge af
Aftale om lavere skat på arbejde og større fradrag for
pensionsindbetalinger.
Provenuvirkningen er opgjort i 2018-niveau.
4: Til beregning af afskaffelse af selskabsskatten er der anvendt samme beregningsmetode som i
Svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts 2017.
Provenuvirkningen er opgjort i 2017-niveau.
5: Til beregning af afskaffelse af registreringsafgiften på biler er der anvendt samme beregningsmetode som i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 268 (Alm. del) af 16 marts 2017.
Provenuvirkningen er opgjort i 2017-
niveau.
6: Til beregning af afskaffelse af ledningsført vand er der ingen afledte adfærdseffekter udover
arbejdsudbuddet. Provenuvirkningen er opgjort i 2017-niveau.
7: Til beregning af afskaffelse af afgiften på chokolade, konsumis og sukkervarer mv. og reduktion af afgiften
på øl,
vin og spiritus til EU’s minimumsgrænse er der anvendt samme beregningsmetode som i
Svar på
Skatteudvalgets spørgsmål nr. 372 af 19. april 2016 (alm. del).
Afgiften på øl, vin, spiritus samt benzin er
harmoniseret i EU og kan ikke afskaffes. Der er i stedet
regnet på en nedsættelse af afgifterne til EU’s
minimumssatser. Provenuvirkningen er opgjort i 2017-niveau.
8: Til beregningen af effekten af nedsættelsen af benzinafgiften er der anvendt samme beregningsmetode
som i Skatteministeriets grænsehandelsrapport. Der er ikke taget højde for en langsigtet ændret
sammensætning af bilbestanden i Danmark. Nedsættelsen af benzinafgiften må forventes at medføre, at
benzinbiler på sigt udgør en større andel af bilparken som følge af den lavere relative pris på benzin i forhold
til diesel. Provenuvirkningen er opgjort i 2017-niveau.
9. Til beregning af halvering af afgifter på el, kul og gas er der anvendt samme beregningsmetoder som i
Delaftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lempelser af PSO
af 14. juli 2014 og
Aftale om afskaffelse
af PSO
af 17. november 2016. Provenuvirkningen er opgjort i 2017-niveau.
Kilde: Skatteministeriet.
Afskaffelse af topskatten
En afskaffelse af topskatten skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu
på ca. 16,3 mia. kr. (2017-niveau) i 2025 svarende til 9,4 mia. kr. efter tilbageløb og
adfærd.
Det er forudsat, at både det skrå skatteloft for personlig indkomst og det skrå
skatteloft for kapitalindkomst afskaffes
.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvordan forskellige forslag vil påvirke den offentlige saldo i 2025, til finansministeren
Side 4 af 8
En afskaffelse af topskatten skønnes at øge arbejdsudbuddet med ca. 8.600
personer, primært som følge af timeeffekten. Deltagelseseffekten vurderes at have
meget begrænset betydning for arbejdsudbuddet ved en topskatteændring.
Afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget
En afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget skønnes ved gældende regler at indebære
et umiddelbart mindreprovenu på ca. 78,2 mia. kr. (2016-niveau) inklusive
mekanisk virkning på indkomstoverførslerne og på de øvrige indkomstskatter,
jf.
nærmere beskrivelse nedenfor.
Formelt set betales der ikke arbejdsmarkedsbidrag af
overførselsindkomst, men ændringer i overførselsindkomstniveauet fra et år til det
næste inkluderer ændringer i arbejdsmarkedsbidraget, således at lavere
arbejdsmarkedsbidrag fører til en proportional forøgelse i overførselsydelserne.
En afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget opgjort efter tilbageløb og adfærd
skønnes isoleret set at indebære et mindreprovenu svarende til ca. 56,7 mia. kr.
efter tilbageløb og adfærd.
Ses bort fra den afledte virkning på satsreguleringen (overførslerne reguleres ikke),
hvor det dog er lagt til grund, at §20-reguleringen og dermed beløbsgrænserne i
skattelovgivningen reguleres op som følge af en nedsættelse af
arbejdsmarkedsbidraget, skønnes en afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget at
indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 65,4 mia. kr. Efter tilbageløb og
adfærd svarer det til ca. 44,7 mia. kr.
En afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget reducerer umiddelbart marginalskatten
for personer med arbejdsindkomst og bidrager dermed til at øge arbejdsudbuddet
via et øget antal arbejdstimer blandt personer, der i forvejen er i beskæftigelse. Det
vurderes, at der kun er en marginal deltagelseseffekt, hvorfor der ses bort fra
denne. Således skønnes en afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget med betydelig
usikkerhed at øge arbejdsudbuddet med ca. 11.800 personer i 2025.
Afskaffes arbejdsmarkedsbidraget vil det
–
i overensstemmelse med gældende
regler
–
indebære såvel en forøgelse af reguleringsprocenten i §20-reguleringen
(dvs. højere beløbsgrænser i skattelovgivningen) samt en forøgelse af
satsreguleringsprocenten (dvs. højere indkomstoverførsler).
Stigningen i hhv. §20-reguleringen og satsreguleringen skyldes, at begge
reguleringstal beregnes med udgangspunkt i stigningen i årslønnen opgjort efter
arbejdsmarkedsbidrag.
En afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget vil derfor isoleret set føre til en
(engangs)forøgelse af reguleringstallene, svarende til en diskretionær stigning i
beløbsgrænserne i skattesystemet samt i niveauet for de indkomstoverførsler, der
satsreguleres. En afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget berører dermed som
udgangspunkt stort set alle skattepligtige personer.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvordan forskellige forslag vil påvirke den offentlige saldo i 2025, til finansministeren
1874823_0005.png
Side 5 af 8
Herudover udgør arbejdsmarkedsbidraget et fradrag i grundlaget for de øvrige
indkomstskatter, hvilket indebærer, at en afskaffelse isoleret set vil øge provenuet
af de øvrige skatter.
Afskaffelse af beskæftigelsesfradraget
En afskaffelse af beskæftigelsesfradraget samt beskæftigelsesfradraget for enlige
forsørgere skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 23,2 mia. kr.
(2018-niveau) svarende til 16,3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2025.
Beskæftigelsesfradraget antages at have en positiv virkning på arbejdsudbuddet.
En afskaffelse af beskæftigelsesfradraget samt beskæftigelsesfradraget for enlige
forsørgere skønnes samlet set at bidrage til en reduktion af arbejdsudbuddet med
ca. 7.700 fuldtidspersoner. Hovedparten af reduktionen af arbejdsudbuddet kan
henføres til deltagelseseffekten, mens en noget mindre del kan henføres til
timeeffekten.
Afskaffelse af selskabsskatten
En afskaffelse af selskabsskatten i Danmark skønnes at medføre et umiddelbart
mindreprovenu i 2025 på i størrelsesordnen 48�½ mia. kr. (2017-niveau) (ca. 38
mia. kr. efter tilbageløb og adfærd) inkl. selskabsskat af kulbrinteindvinding. Det
bemærkes, at en marginal ændring af selskabsskattesatsen medfører en positiv
adfærdsgevinst, der er omkring fire gange større end adfærdsgevinsten ved en fuld
afskaffelse af selskabsskatten.
En afskaffelse af selskabsskatten vil gøre det mere attraktivt at investere i
Danmark, idet reducerede kapitalomkostninger vil give højere investeringsafkast.
Det vil øge investeringsniveauet og dermed kapitalapparatet. Arbejdskraftens
produktivitet og dermed reallønningerne vil således stige, hvilket også vil øge
arbejdsudbuddet. Det øger provenuet fra indkomstskatterne og
forbrugsafgifterne. Det offentliges udgifter vil dog ligeledes stige, idet en stor del
af det offentliges udgifter vedrører løn til offentligt ansatte samt
overførselsindkomster, der reguleres i takt med lønnen.
Der er i beregningerne ikke taget hensyn til, at en afskaffelse af selskabsskatten
–
ved uændret beskatning af personers aktieafkast
–
vil tilskynde til, at
hovedaktionærer modtager arbejdsvederlag som aktieindkomst i stedet for
personlig indkomst.
1
Hovedaktionærers indkomsttransformation må alt andet lige
forventes at øge mindreprovenuet efter adfærd betydeligt.
Der henvises til besvarelsen af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts
2017
for en uddybning af forudsætningerne bag beregningerne og de indregnede
effekter.
Hovedaktionærproblemet er ved de gældende regler håndteret ved, at Den højeste sats for aktieindkomst på 42 pct.
indebærer, at kombinationen af selskabsskat og aktieindkomst på 54,8 pct. (=22 pct. + (1-0,22)*42 pct.) omtrent svarer til
den højeste marginalskat for lønindkomst (ekskl. kirkeskat) på 55,9 pct. (= 8 pct.+ (1-0,08)*52,02 pct.).
1
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvordan forskellige forslag vil påvirke den offentlige saldo i 2025, til finansministeren
Side 6 af 8
Afskaffelse af bo- og gaveafgiften
En afskaffelse af bo- og gaveafgiften skønnes at medføre et umiddelbart
mindreprovenu i størrelsesordenen 3,1 mia. kr. (2017-niveau) i 2025. Heraf udgør
ca. 0,4 mia. kr. provenu fra gaveafgiften. Skønnet tager udgangspunkt i det
strukturelle niveau inkl. virkningen af nedsættelsen af bo- og gaveafgiften i
forbindelse med generationsskifte (L 183), der i slutvirkning skønnes at medføre
et årligt umiddelbart mindreprovenu på ca. 1,3 mia. kr. Det fulde mindreprovenu
af en fuld afskaffelse vil indtræffe i løbet af 2-3 finansår, i takt med at alle boer
vedrørende dødsfald før afskaffelsen er blevet behandlet.
Efter tilbageløb skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 2,4 mia. kr. i 2025. En
afskaffelse af bo- og gaveafgiften vurderes ikke at have væsentlige
adfærdsvirkninger.
Det bemærkes, at provenuet af beskatningen af arv svinger meget og i enkelte år
kan indeholde ekstraordinært store betalinger. Set over en længere årrække kan der
dog konstateres en vis stabilitet i udviklingen i provenuet.
Afskaffelse af registreringsafgiften på biler
En afskaffelse af registreringsafgiften på biler skønnes at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 14,9 mia. kr. (2017-niveau) (8,7 mia. kr. efter tilbageløb og
adfærd) i 2025.
Afskaffes registreringsafgiften vil det lede til en stigning i bilsalget og bilforbruget.
Endvidere påvirkes sammensætningen af bilsalget i retningen af dyrere og mere
brændstofforbrugende biler. Provenuet fra den grønne ejerafgift og
brændstofafgifterne mv. vil derfor stige som følge af en afskaffelse af
registreringsafgiften.
Virkningerne på arbejdsudbuddet (hhv. time- og deltagelseseffekt) af en
afskaffelse af registreringsafgiften skønnes omtrent at svare til et gennemsnit af
virkningerne af hhv. en ændring i topskattesatsen og en ændring i
beskæftigelsesfradraget.
Afskaffelse af afgiften på ledningsført vand
En afskaffelse af afgiften på ledningsført vand skønnes at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på 1,4 mia. kr. (2017-niveau) (1,3 mia. kr. efter tilbageløb) i 2025.
Afgiften på ledningsført vand er momspligtig, og tilbageløbet fra moms og
punktafgifter mv. er derfor relativt lavt. Afskaffelsen af afgiften vurderes ikke at
medføre større adfærdsmæssige effekter med betydning for de offentlige finanser.
Afskaffelse af afgiften på chokolade, konsumis og sukkervarer mv.
En afskaffelse af afgiften på chokolade, konsumis og sukkervarer mv. skønnes at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på 2,8 mia. kr. (2017-niveau) (2,5 mia. kr.
efter tilbageløb og adfærd) i 2025.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvordan forskellige forslag vil påvirke den offentlige saldo i 2025, til finansministeren
1874823_0007.png
Side 7 af 8
I beregningerne er der
–
foruden afgifter på chokolade, konsumis og sukkervarer
–
inkluderet afskaffelse af råstof- og dækningsafgift
2
, da disse indgår som en del af
chokoladeafgiftsloven. Det er som led i
Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
aftalt at halvere råstofafgiften i 2018 og afskaffe afgiften fra 2019 og frem.
Det forudsættes, at en afskaffelse medfører et fald i grænsehandlen samt har en
positiv indvirkning på arbejdsudbuddet.
Afskaffelse af afgiften på øl, vin og spiritus
Afgifterne på alkohol og tobak er harmoniseret i EU. Det indebærer bl.a., at der
for en række varer er fastsat minimumsafgifter, og at afgifterne derfor reelt ikke
kan afskaffes.
Afgiften på spiritus kan derfor ikke nedsættes til mindre end ca. 75 kr. pr. liter 100
pct. ren alkohol svarende til en maksimal afgiftsnedsættelse på ca. 50 pct. Afgiften
på øl kan ikke nedsættes til mindre end ca. 14 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol
svarende til en maksimal nedsættelse på ca. 75 pct.
En nedsættelse af afgifterne på øl, vin og spiritus
–
i overensstemmelse med EU-
reglerne
–
skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 3,1 mia. kr.
(2017-niveau) (2,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd) i 2025.
Nedsættelse af afgifterne på øl, vand og spiritus forventes at medføre et fald i
grænsehandlen, og vil samtidig have en positiv indvirkning på arbejdsudbuddet.
Modsat vil der kunne være en negativ sundhedseffekt som følge af et større
forbrug.
Halvering af afgiften på benzin
En række energiafgifter er harmoniseret i EU. Der er blandt andet fastsat nedre
grænser for energiafgifternes størrelse (minimumsafgifterne). En halvering af
energiafgiften på benzin vil betyde, at afgiften kommer under EU’s
minimumsafgift. For eksempel er energiafgiften på blyfri benzin 419,5 øre/l i
2017, mens minimumsafgiften på blyfri benzin er ca. 267 øre/l. Der regnes derfor
ikke på en halvering af energiafgiften på benzin, men i stedet på en nedsættelse af
benzinafgiften til EU's minimumsafgift.
En nedsættelse af energiafgiften på benzin
til EU’s minimumsafgift skønnes at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på 2,7 mia. kr. (2017-niveau) (0,5 mia. kr.
efter tilbageløb og adfærd) i 2025.
Nedsættelsen giver anledning til en række adfærdsændringer og afledte
provenuvirkninger i form af et øget forbrug af benzin, merprovenu fra andre
bilafgifter og øget arbejdsudbud.
Råstofafgift af mandler, nødder, kerner og lignende. Dækningsafgift pålægges varer, som ikke i sig selv er afgiftspligtige,
men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, og som indføres fra udlandet.
2
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvordan forskellige forslag vil påvirke den offentlige saldo i 2025, til finansministeren
Side 8 af 8
Derudover vil nedsættelsen blandt andet ændre på grænsehandlen med benzin.
Der vil således blive købt mere benzin i Danmark med henblik på efterfølgende
brug i udlandet, og samtidigt vil der blive købt mindre benzin i udlandet med
henblik på efterfølgende brug i Danmark. Denne effekt har en positiv afledt
virkning på provenuet.
En nedsættelse af afgiften på benzin vil medføre et større kørselsomfang og deraf
afledte eksternaliteter som øget trængsel, ulykker, støj, luftforurening, udledning af
CO2 og slitage på infrastruktur.
Halvering af afgiften på el, gas og kul
En række energiafgifter er harmoniseret i EU. Der er derfor regnet på en
halvering af afgiften på el (høj sats og sats for elvarme) samt energiafgiften for gas
og kul mv. anvendt til rumvarme.
For energiafgifterne for el, gas og kul mv. er proces-afgiften
svarende til EU’s
minimumssatser.
En "halvering" af afgiften på el, gas og kul skønnes at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på 7,3 mia. kr. (2017-niveau) (4,7 mia. kr. efter tilbageløb og
adfærd) i 2025.
Det bemærkes, at energiafgifterne for fossile brændsler er balanceret efter
energiindhold. Det vil dermed ændre på balancen, hvis energiafgiften nedsættes
for fx kul og gas, men ikke olie. CO
2
-udledningen vil desuden blive forøget. Der
er ikke medtaget eventuelle krydseffekter ved skifte til andre brændsler.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister