Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 16. januar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 161 (Alm. del) af 21.
december 2016
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad det vil betyde for statens indtægter i kroner i 2016,
2017, 2018, 2019 og 2020, hvis lønomkostninger for udvidelse af forretningsom-
råder ikke længere er fradragsberettiget som følge af den praksisændring i
SKAT, der er konsekvensen af Østre Landsrets afgørelse den 1. juni 2016 i
sagerne B-3434-13 og B-1971-14? Herunder bedes ministeren oplyse, om
der er budgetteret med denne praksisændring i Aftale til Finanslov 2017?
Svar
Efter statsskattelovens driftsomkostningsbegreb er der fradragsret for udgifter,
der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Derimod er der
ikke hjemmel til at fradrage udgifter, der vedrører etablering af ny virksomhed
eller udvidelse af eksisterende virksomhed, hvilket Østre Landsret også konklude-
rede i domme af 1. juni 2016.
Virksomhederne har hidtil i vidt omfang fratrukket deres interne lønudgifter
(uden hjemmel), hvilket også ligger til grund for de fremadrettede provenuskøn
for selskabsskatten. Det skønnes, at det umiddelbare merprovenu ved ikke at give
fradrag for virksomhedernes interne lønomkostninger mv. udgør ca. �½ mia. kr.
ved en selskabsskattesats på 22 pct.,
jf. besvarelsen af SAU spørgsmål nr. 553 af 13.
august 2016 (alm. del).
Uændrede skatteregler skønnes på denne baggrund at med-
føre, at det strukturelle provenu fra selskabsskatten mv. fremover øges med ca.
400 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i forhold til det hidtil forudsatte. Det be-
mærkes, at provenuskønnet er behæftet med betydelig usikkerhed.
Da Østre Landsrets domme er anket til Højesteret, og sagerne således ikke er af-
sluttede, er dette merprovenu ikke indbudgetteret på FL17.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk