Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1711692_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 16. januar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 154 (Alm. del) af 19.
december 2016
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af den samlede beskæftigelseseffekt og
væksteffekt i 2025 i ”DK2025 – et stærkere Danmark” der er udgøres af forslaget
om at indføre et større fradrag i virksomhedernes merinvesteringer i
FOU, jf. side 115-116 i ”DK2025 – et stærkere Danmark”? Ministeren bedes
oplyse tallene i 1.000 personer for beskæftigelseseffekten og i mio. kr. og bidrag
til realvækst i BNP for væksteffekten.
Svar
Der er ikke medregnet en effekt på strukturelt BNP eller beskæftigelsen af forsla-
get om større fradrag for virksomhedernes merinvesteringer i forskning og udvik-
ling (F&U) i
DK2025 – Et stærkere Danmark.
Der skyldes, at der er tale om en midlertidig ordning, der efter forslaget løber fra
2017 til 2025. Det er normal praksis, er der ikke beregnes strukturelle BNP-
effekter af midlertidige ordninger.
Det bemærkes, at større fradrag for F&U trækker i retning af øgede investeringer i
forskning og udvikling, hvilket isoleret set må forventes at have en positiv effekt
på BNP.
Fradraget vil dog samtidig have karakter af en skattemæssig begunstigelse af sek-
torer med store investeringer i forskning og udvikling, eller som leverer varer og
tjenester til disse sektorer, ligesom virksomhederne med forslaget tilskyndes til at
investere mere i forskning i stedet for realkapital såsom maskiner til produktion.
Det må endvidere forventes at føre til substitution mod egenproduktion af F&U
som alternativ til, at ydelsen købes hos andre.
Det må forventes, at der på en stor del forsknings- og udviklingsprojekter er en
såkaldt positiv eksternalitet, dvs. at der er en positiv afsmittende effekt på andre
virksomheders produktivitet. En positiv eksternalitet er et argument for at have en
skattemæssig subsidiering af F&U. Det skal imidlertid bemærkes, at det ikke er
undersøgt, om de positive eksternaliteter forbundet med forsknings- og udvik-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om, hvor stor en del af den samlede beskæftigelseseffekt og væksteffekt i 2025 der er udgøres af forslaget om at indføre et større fradrag i virksomhedernes merinvesteringer, til finansministeren
Side 2 af 2
lingsaktiviteter er over- eller undersubsidieret i det nuværende direkte og indirekte
støttesystem.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister