Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 12. januar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 146 (Alm. del) af 15.
december 2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for om incidensen ved punktafgifter er sammenlignelig
med incidensen ved afgifter, der kun er knyttet til erhvervslivet, og generel sel-
skabsskat, når man ser på dets betydning for forbrugerpriserne?
Svar
Der er redegjort for den mulige incidens af henholdsvis afgifter på dansk forbrug
og skatter eller afgifter på erhvervenes produktionsinput i besvarelsen af FIU
spørgsmål nr. 4 (alm. del) af 5. oktober 2016.
Om der er tale om selskabsskat (skat på virksomhedernes kapital) eller afgifter på
fx energi, er i princippet ikke afgørende for incidensen, hvis der er fuldkommen
konkurrence og konstant skalaafkast. Der er i begge tilfælde tale om skatter eller
afgifter på erhvervenes produktionsinput, jf. besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 4
(alm. del) af 5. oktober 2016, der også uddyber, hvordan konkurrenceforhold mv.
indvirker på incidensen.
Der foreligger en omfattende empirisk litteratur om incidensen af selskabsskat
foruden en række internationale studier om incidensen af skatter eller afgifter på
erhvervenes produktionsinput, jf. besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 4 (alm. del) af
5. oktober 2016 og besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 500 (alm. del) af 5. septem-
ber 2016. På danske data foreligger så vidt vides alene empiriske studier af virk-
ningen af afgifter på dansk forbrug, jf. besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 4 (alm.
del) af 5. oktober 2016.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk