Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1710095_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. januar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 144 (Alm. del) af 15.
december 2016 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)
Spørgsmål
Med udgangspunkt konklusionerne i rapporten The Sharing Economy: Make it
sustainable (http://www.iddri.org/Publications/Collections/Analyses/ST0314
_DD% 20ASN_sharing%20economy.pdf) om, at husholdninger kan spare op til 7
pct. af husholdningsbudgettet, hvis deleøkonomi havde de mest favorable betin-
gelser, bedes ministeren redegøre for, hvor mange penge de danske husholdninger
samlet ville kunne spare, hvis potentialet for deleøkonomien blev udnyttet fuldt
ud.
Svar
Deleøkonomi er i kraftig vækst i mange lande og er med til at give både den enkel-
te virksomhed og borger nye valgmuligheder samt lavere priser på en række pro-
dukter og serviceydelser.
Derfor ønsker regeringen også, at Danmark kan udnytte deleøkonomiens potenti-
ale som både drivkraft for vækst og innovation og som løftestang til en bedre ud-
nyttelse af kapitalapparat og naturressourcer. Regeringen vil derfor i 2017 frem-
lægge en strategi herfor.
Ved i højere grad at dele fx biler, udleje private boliger mv. kan der sikres en bedre
udnyttelse af ressourcer og kapitalapparat, der kan bidrage til at styrke den øko-
nomiske vækst gennem en mere efficient ressourceallokering. Deleøkonomien kan
også bidrage til en øget produktivitet, i det omfang deleøkonomien intensiverer
konkurrencen på eksisterende markeder. Derudover kan der også være miljømæs-
sige gevinster ved deleøkonomien, hvis ressourcerne bliver udnyttet mere effek-
tivt.
Deleøkonomiske tjenester kan gavne borgerne direkte i form af et øget rådigheds-
beløb og gennem adgang til billigere serviceydelser, ligesom deleøkonomien kan
give mulighed for at supplere borgernes primære indkomst med ekstra indtægter
som følge af en bedre udnyttelse af deres kapitalapparat.
Den konkrete analyse henvist til i spørgsmålet peger på, at husholdninger kan
spare op til 7 pct. af husholdningsbudgettet som følge af en maksimal udnyttelse
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om husholdninger kan spare op til 7 pct. af husholdningsbudgettet, hvis deleøkonomi havde de mest favorable betingelser, til finansministeren
Side 2 af 2
af de goder, der i analysen betragtes som delelige. Analysen peger på, at omkring
25 pct. af husholdningers omkostninger går til goder, der betragtes som delelige.
Der må dog anses at være betydelige usikkerheder ved opgørelsen af den samlede
besparelse. Opgørelsen er eksempelvis baseret på en lang række underliggende
antagelser, hvor ikke alle antagelser er empirisk underbygget. Eksempelvis antages
det, at de umiddelbart delelige goder vil kunne imødekomme behovet fra dobbelt
så mange mennesker i forhold til den nuværende anvendelse. Antagelsen under-
støttes dog ikke direkte af empiriske studier, men baserer sig på generelle overve-
jelser herom.
Derudover tager opgørelsen ikke højde for de meromkostninger, der er ved at
dele, herunder øgede omkostninger som følge af større slitage. Hertil inddrages
eventuelle adfærdsændringer for forbrugerne som følge af en ændret markeds-
struktur ikke i opgørelsen. Derfor vurderes opgørelsen ikke nødvendigvis at være
retvisende for potentialet.
Det kan oplyses, at de samlede omkostninger til forbrug for to voksne med børn i
Danmark er på knap 430.000 kr. i 2015 ifølge Danmarks Statistik forbrugerunder-
søgelse.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister