Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1704101_0001.png
Velkommen til pressemøde om Økonomisk Redegørelse.
Jeg har glædet mig til at præsentere den. Og I har også
glædet jer, kan jeg forstå. Der har i hvert fald været meget
opmærksomhed om offentliggørelsestidspunktet.
1
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0002.png
Dansk økonomi er på vej mod nye tider
Det har været en lang genopretning efter den globale
finanskrise og gældskrisen i Europa. Men nu kan vi for alvor
se enden på den.
Det betyder, at vi skal lægge kriseretorikken bag os. Og
vende os mod de nye udfordringer.
2
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0003.png
BNP er nu vokset hvert år siden 2009, og der er udsigt til at
fremgangen fortsætter.
Det private forbrug er vokset pænt det seneste år, og
virksomhederne investerer mere. Det har gjort grundlaget
for vækst bredere.
Det hænger tæt sammen med en positiv udvikling på
arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen vokser i et hastigt tempo,
og ledigheden er lav.
Vores eksport bidrager også til væksten, selv om
fremgangen lige nu ikke er helt så stærk som for den
indenlandske efterspørgsel.
3
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0004.png
Dansk økonomi er kommet langt siden krisen.
I 2014 oversteg BNP niveauet fra 2007, hvor dansk økonomi
var kraftigt overophedet.
Og vi venter, at væksten kan fortsætte. Vi kom lidt svagt ind i
2016, men der har været i fremgang i løbet af året. Næste år
venter vi en vækst på 1,5 pct. og på 1,7 pct. i 2018.
4
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0005.png
Der er kommet godt gang i arbejdsmarkedet.
5
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0006.png
Når vi kommer frem til 2018, regner vi med, at 133.000
flere er kommet i job i forhold til 2014. Og alene i år er der
udsigt til en stigning på omkring 45.000 personer. Det går
opad i et meget hastigt tempo.
Det er vel at mærke i den private sektor, at jobbene bliver
skabt. Stort set hele fremgangen sker i den private sektor,
mens beskæftigelsen i den offentlige sektor vil være
omtrent uændret.
6
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0007.png
Ledigheden er allerede faldet til et historisk lavt niveau.
Faktisk er det kun i 2007 og 2008, at arbejdsløsheden var
lavere. I de år var arbejdsmarkedet kraftigt overophedet.
I dag er der omkring 111.000 ledige. Ledigheden er altså
reduceret til omkring en fjerdedel af niveauet i 1990’erne.
Det er ikke sket af sig selv. Udviklingen skyldes en lang
række reformer, der har forbedret strukturerne på
arbejdsmarkedet. Det er et billede på, at reformer virker.
7
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0008.png
Den meget lave arbejdsløshed og en hastigt stigende
beskæftigelse betyder, at der bliver færre ledige hænder.
Vi forventer, at ledigheden falder til omkring det
strukturelle niveau i prognoseperioden. Den strukturelle
ledighed er et mål for, hvor lav ledigheden kan være, uden
at der opstår pres på arbejdsmarkedet.
Som I kan se, står vi allerede nu i en situation, hvor
arbejdsmarkedet strammer til.
8
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0009.png
Flere og flere virksomheder melder nu, at de har svært ved
at rekruttere den arbejdskraft, de har brug for.
Udfordringen er størst i byggeriet, men tendensen går også
opad i industrien og serviceerhverv
Vi er stadig langt fra situationen omkring 2007, hvor
arbejdsmarkedet var kraftigt overophedet. Der er heller
ikke tegn på decideret lønpres endnu.
Men vi ved af erfaring, at situationen hurtigt kan udvikle
sig.
9
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0010.png
Faktisk er vi i den situation, at uden de senere års reformer,
så havde der allerede nu været pres på arbejdsmarkedet.
Det fremgår af den stiplede linje, som viser den
strukturelle beskæftigelse i fravær af reformer som
tilbagetrækningsreformen.
Det har givet plads til en større jobvækst, end der ellers
havde været muligt.
Det er min klare prioritet, at vi skal længere ad den vej.
Nye initiativer, der får flere ind på arbejdsmarkedet, vil
kunne forlænge opsvinget og jobvæksten og i sidste ende
øge velstanden.
10
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0011.png
Vi har i forbindelse med denne redegørelse kigget
nærmere på, hvem der har haft glæde af stigningen i
beskæftigelsen de seneste år.
Det korte svar er: Alle dele af samfundet.
Beskæftigelsesfremgangen er sket bredt på tværs af
uddannelse, lønniveau og herkomst – og også på tværs af
landet.
11
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0012.png
Man kan også dele stigningen op på, hvor de flere
beskæftigede er kommet fra.
Det er ikke kun ledige, som er kommet i job. Der også
blevet langt færre efterlønsmodtagere i løbet af de senere
år. Og flere folkepensionister, som arbejder.
_______________________________________
Kategorien ”Andre” omfatter: Arbejdstagere, som er bosiddende i udlandet (4.000), og
personer på de øvrige overførselsindkomster (4.000), navnlig førtidspension.
12
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0013.png
I november offentliggjorde Danmarks Statistik resultatet af
en ekstraordinær revision af nationalregnskabet.
Jeg vil ikke gennemgå alle detaljerne her. Dem kan I læse
om i bogen. Men jeg vil lige fremhæve nogle få ting.
13
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0014.png
De nye nationalregnskabstal viser, at genopretningen af
dansk økonomi er sket fra et tidligere tidspunkt og
hurtigere, end tidligere opgørelser har vist.
Der har været højere vækst i dansk økonomi i alle årene
siden 2010.
De nye tal giver et klarere billede af opsvinget. Før har vi
lagt mindre vægt på BNP-tallene, fordi det var svært at
forstå, hvorfor virksomhederne har haft så travlt med at
ansætte siden 2013, når der ikke rigtigt var gang i BNP-
tallene. Nu viser tallene, at væksten faktisk også var der.
Det giver bedre mening.
14
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0015.png
Tallene viser også en lidt bedre udvikling i produktiviteten i
den private sektor.
Før revisionen steg produktiviteten i den private sektor
med lige under 1 pct. om året (fra 1995 til 2015), nu er
produktivitetsvæksten opgjort til lige over 1 pct. om året.
15
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0016.png
Det ser bedre ud, men set i et historisk perspektiv er det
altså stadig ikke prangende.
16
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0017.png
… og vi ligger stadig i den lave ende i sammenligning med
andre OECD-lande.
Vi skal have tempoet op. En højere produktivitetsvækst vil
øge produktionspotentialet og vil kunne dæmpe mulige
kapacitetsbegrænsninger. På længere sigt er
produktivitetsvæksten afgørende for udviklingen i vores
velstand.
__________________________________________
Figuren viser vækst i BNP pr. arbejdstime i OECD-landene i perioden 1995-2015.
17
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0018.png
Det går også mod nye tider for husholdningerne i Danmark
18
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0019.png
Vi ser tydeligt fremgangen i dansk økonomi på boligmarkedet.
Boligpriserne stiger over hele landet, og især for lejligheder i
København er priserne steget markant.
Vi ved fra sidste årti, at udviklingen kan komme til at gå for hurtigt
med uholdbare boligprisstigninger.
Dér er vi ikke endnu. Der er ikke tegn på, at prisstigningstakten
bare tager til i fart. Faktisk er den aftaget lidt de seneste måneder.
Og husholdningerne reducerer i disse år deres gæld i forhold til
både deres indkomster og deres formue. Problemet i sidste årti var
den store gældsætning, der førte til et lånefinansieret forbrug.
Men højere boligpriser skaber plads til, at familierne kan bruge lidt
af friværdien. Også uden at det bliver uholdbart.
_________________________________________________________
Figuren viser stigningen i Danmarks Statistiks prisindeks for ejendomssalg af
enfamiliehuse fordelt på landsdele. Den procentvise stigning er beregnet fra år
2012 til 2. kvartal 2016.
19
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0020.png
Samtidig med at boligpriserne stiger, så stiger
indkomsterne også.
Der er naturligvis forskelle på tværs af landet, men alle
landsdele har fået gavn af højere beskæftigelse og større
indkomster.
_____________________________________________________________
Figuren viser ændringen i udbetalt A-indkomst fra år 2012 til år 2015, deflateret med
forbrugerprisindekset. Stigningerne er beregnet som ændringen i den gennemsnitlige
værdi af udbetalt A-indkomst for alle personer i alle indkomstintervaller i de respektive
landsdele.
20
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0021.png
Det øger mulighederne for forbrug, og det private forbrug
har udviklet sig stærkt siden starten af 2014.
Vi forventer en stabil vækst i det private forbrug på
omkring 2 pct. om året i prognoseperioden.
Og det private forbrug vil være en væsentlig drivkraft bag
væksten i dansk økonomi.
21
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0022.png
I modsætning til det private forbrug er eksporten kun
steget i et langsomt tempo den seneste tid.
Men der er udsigt til en gradvis bedring.
22
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0023.png
Det globale væksttempo er ikke særligt højt, og der er
usikkerhed om udviklingen i udlandet.
I Europa er forventningen, at væksten vil tage af i
Storbritannien på grund af Brexit. Og når vi ser ud i verden,
er Kina blevet en mindre vækstmotor end tidligere.
2016 har været et år med høj politisk usikkerhed, og
usikkerhed kan generelt få husholdninger og virksomheder
til at være mere tilbageholdende, også herhjemme.
23
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0024.png
Samtidig vokser verdenshandlen langsommere end før krisen.
Før krisen var det generelt sådan, at når globalt BNP steg med
1 pct., så voksede verdenshandlen dobbelt så hurtigt. Nu er
forholdet nærmere 1 til 1.
Det er der flere forklaringer på.
Noget af det er forbigående, som fx at investeringerne er
vokset langsomt i de seneste år i mange lande. Investeringer er
meget handelsintensive (de har betydning for importen af
kapitalgoder).
Men der er også noget, der ser ud til at have mere varig
karakter. Vi ser i disse år en stigende tendens til
protektionisme og indadvendt politik. Det er ikke godt nyt for
et lille land som Danmark, der er helt afhængig af handel med
24
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
omverdenen.
24
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0026.png
En svag udvikling i verdenshandlen rammer især
søtransporten, som er en vigtig del af dansk eksport. Det er
baggrunden for, at eksporten kun er vokset langsomt i år.
Når vi ser på eksporten af andre tjenester og på
industrieksporten ser det bedre ud. Og det er værd at
bemærke, at de altså betyder meget mere for dansk
beskæftigelse og BNP end eksporten af søtransport.
Fra næste år venter vi igen fremgang i eksporten.
25
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0027.png
Jeg vil slutte af med et par ord om den økonomiske politik,
inden I får lejlighed til at stille spørgsmål.
26
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0028.png
Efterhånden som tilstanden i dansk økonomi fortsætter med at
bedres, nærmer underskuddet på den offentlige saldo sig også
nul
Vi skønner et underskud på 1,6 pct. af BNP i 2017 og på 0,9
pct. af BNP året efter.
Tallene sløres lidt af udviklingen i indtægterne fra
pensionsafkastskatten, som kan svinge en del fra år til år.
Bidraget fra pensionsafkastskatten bliver væsentligt mindre i
de kommende år, efterhånden som renterne stiger fra det
meget lave niveau lige nu. Det skyldes, at kursen på
obligationer falder, når renterne stiger.
Hvis vi tager højde for udsvingene i indtægterne fra
pensionsafkastskatten, er skønnet for den offentlige saldo
meget tæt på nul i 2018.
27
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0029.png
Samtidig venter vi også, at den strukturelle saldo vil holde
sig inden for grænsen på 0,5 pct. af BNP i budgetloven i alle
årene.
Der er ikke taget stilling til de konkrete prioriteringer om
den økonomiske politik i 2018. Der er lagt
beregningstekniske forudsætninger til grund, som
indebærer et underskud på den strukturelle saldo på 0,2
pct. af BNP.
28
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0030.png
Sammenlignet med tidligere er der udsigt til en lav vækst i det
offentlige forbrug i de kommende år.
Regeringen har et mål om en basis realvækst i det offentlige
forbrug på 0,3 pct. om året. Hertil kommer midler fx fra en SU
reform og til national sikkerhed. Det vil være afsættet for de
konkrete prioriteringer vedrørende 2018, som fastlægges i
forbindelse med regeringens udspil frem mod 2025 og
finansloven for 2018. I den forbindelse vil der også blive taget
bestik af udviklingen i arbejdsudbuddet og behovet for en
konjunkturstabiliserende politik.
Beregningsteknisk er råderummet regnet ind som en realvækst
i det offentlige forbrug på 0,8 pct. i 2018. Regeringen ønsker
en basis realvækst på 0,3 pct. og at de resterende 0,5 pct.
reserveres til andre prioriteringer, herunder lavere skat.
_______________________________________________
29
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
En offentlig forbrugsvækst på 0,5 pct. svarer til ca. 2�½ mia. kr.
29
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
1704101_0032.png
Regeringen vil føre en økonomisk politik, som reducerer
kapacitetspresset i dansk økonomi
Det indebærer for det første, at finanspolitikken skal tilpasses
mod balance, når det – som nu – går mod nye og bedre tider i
dansk økonomi.
For det andet skal vi gennemføre tiltag, som kan øge
beskæftigelsen og forlænge opsvinget. Vi skal sikre, at det er
attraktivt at arbejde, og at den gode indsats belønnes.
Skattetrykket skal ned.
Vi skal også have gennemført initiativer, der styrker
produktiviteten.
En højere produktivitetsvækst vil øge produktionspotentialet
og vil kunne dæmpe mulige kapacitetsbegrænsninger. På
længere sigt er produktivitetsvæksten afgørende for
udviklingen i vores velstand.
30
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 12/12-2016, til økonomi- og indenrigsministeren
Det vil vi fremlægge udspil til i 2017.
30