FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om hvor meget pensionsalderen skal hæves med i 2025 for at øge beskæftigelsen, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

20. januar 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 134 (Alm. del) af 7.

december 2016 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor meget pensionsalderen skal hæves med i 2025

for at øge beskæftigelsen med hhv. 7.500, 12.000, 19.500 og 34.500 fuldtidsbe-

skæftigede personer i 2025?

Svar

I 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget med

Velfærdsaftalen,

at folkepensi-

onsalderen fremover skal reguleres i forhold til udviklingen i levetiden – den så-

kaldte

levetidsindeksering

– med det sigtepunkt, at en 60-årig skulle kunne se frem til

14�½ år på pension.

Under gældende regler stiger folkepensionsalderen fra de nuværende 65 år til 67 år

i perioden fra 2018 til 2022, og herefter stiger folkepensionsalderen til 68 år i

2030. Udgangspunktet for eventuelle forøgelser af folkepensionsalderen i 2025 er

således et niveau på 67 år.

Ifølge den seneste levetidsprognose ventes middellevetiden for en 60 årig i 2025 at

overstige folkepensionsalderen i 2025 med 17¾ år. Det er 3¼ år mere end sigte-

punktet på 14�½ år. Selv hvis levetiden ikke stiger yderligere fra det senest observe-

rede niveau, vil forskellen til sigtepunktet være 1¾ år i 2025. En forhøjelse af pen-

sionsalderen i 2025 vil således kunne bringe forskellen mellem middellevetiden for

en 60-årig og folkepensionsalderen tættere på sigtepunktet fra

Velfærdsaftalen.

Det-

te vil bidrage til en mere lige fordeling af pensionsperioder på tværs af generatio-

ner.

Hvis folkepensionsalderen hæves fra 67 år i 2025, vil folkepensionsalderen være

højere end under gældende regler indtil 2050. På dette tidspunkt vil levetidsindek-

seringen have medført, at folkepensionsalderen også under gældende regler for-

ventes at have indhentet de allerede indtrufne stigninger i levetiden. Dermed vil en

forhøjelse af folkepensionsalderen i 2025 ikke have virkning på folkepensionsalde-

ren efter dette tidspunkt.

Hvis folkepensionsalderen i 2025 hæves med mere end mere end 5 år til mindst 72 år, vil folkepensionsalderen være

påvirket længere end til 2050. Dette er dog en meget voldsom forøgelse af folkepensionsalderen, der også vil medføre, at

den forventede pensionsperiode i en årrække vil blive kortere end det var hensigten med Velfærdsaftalen fra 2006.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om hvor meget pensionsalderen skal hæves med i 2025 for at øge beskæftigelsen, til finansministeren

Side 2 af 3

En forøgelse af folkepensionsalderen i 2025 betyder, at færre vil overgå til folke-

pension i 2025, hvilket øger den strukturelle beskæftigelse. Det forudsættes, at en

forhøjelse af folkepensionsalderen ledsages af en tilsvarende forhøjelse af efter-

lønsalderen i årene forinden, således at de berørte årgange har samme antal år på

efterløn som under gældende regler. Hæves folkepensionsalderen i 2025, indebæ-

rer det en højere efterlønsalder allerede fra 2021, og nogle generationer må der-

med udskyde deres overgang til efterløn til et senere tidspunkt. Det, at efterløns-

alderen i 2025 vil være hævet svarende til stigningen i pensionsalderen, resulterer i

en reduktion i antallet af årgange, der er på efterløn i 2025. Reduktion i antallet af

efterlønnere i 2025 bidrager til at øge den strukturelle beskæftigelse.

Hvis pensionsalderen hæves til 68 år i 2025, er der ingen af de personer, der fylder

67 år i 2025, der kan overgå til folkepension i 2025. Tilgangen til folkepension i

2025 kan dermed ikke reduceres mere gennem yderligere forhøjelser af folkepen-

sionsalderen i 2025. Yderligere forhøjelser vil dog stadig give en strukturel beskæf-

tigelseseffekt gennem reduktioner i antallet af efterlønnere

Som beskrevet i publikationen

DK2025 – et stærkere Danmark, kapitel 6

ventes en

forhøjelse af folkepensionsalderen til 67�½ år i 2025 at øge beskæftigelsen med

knap 12.000 fuldtidspersoner i 2025. Hæves folkepensionsalderen i stedet til 68 år

i 2025, ventes beskæftigelseseffekten at blive ca. dobbelt så stor med knap 24.000

fuldtidspersoner i 2025,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Strukturel beskæftigelseseffekt i 2025 af en forhøjelse af folkepensionsalderen i 2025

Forhøjelse, år

Folkepensionsalder i 2025

Beskæftigelseseffekt

�½

67�½

12.000

24.000

1�½

68�½

28.000

33.000

2�½

69�½

37.000

Anm.: Der er angivet struktuel fuldsbeskæftigelse afrundet til nærmeste 1.000 fuldtidspersoner. Finansministeriets

arbejdsmarkedsfremskrivninger regner kun med ændringer af folkepensionsalderen i halvårstrin.

Kilde: Danmarks Statistik, DK2025 og egne beregninger.

For at opnå en strukturel beskæftigelseseffekt på 7.500 personer skal pensionsal-

deren hæves med mellem nul og �½ år i 2025,

jf. tabel 1.

Dermed forudsætter en

strukturel beskæftigelseseffekt på mindst 7.500, at folkepensionsalderen hæves

med et halvt år, såfremt aldersgrænsen hæves i halvårstrin (som det er lagt til

grund her).

En strukturel beskæftigelseseffekt på 12.000 personer forudsætter, at folkepensi-

onsalderen hæves med et halvt år i 2025. En strukturel beskæftigelseseffekt på

Reduktionen i antallet af efterlønnere er i vidt omfang midlertidig, da der i hovedtræk er tale om, at folk udskyder deres

(uændrede) efterlønsperiode som følge af den forhøjede efterlønsalder.

Desuden vil yderligere forhøjelser af folkepensionsalderen begrænse tilgangen af nye folkepensionister i årene efter 2025.

Forhøjelser af folkepensionsalderen til mere end 68 år i 2025 vil dermed give en yderligere strukturel beskæftigelseseffekt i

de(t) følgende år, da reduktionen i antallet af folkepensionister (og efterlønnere) vil stige i forhold til 2025.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om hvor meget pensionsalderen skal hæves med i 2025 for at øge beskæftigelsen, til finansministeren

Side 3 af 3

mindst 19.500 personer forudsætter, at folkepensionsalderen hæves med et helt år

i 2025, hvilket ventes at øge beskæftigelsen med 24.000 personer. Strukturelle

beskæftigelsesstigninger på over 24.000 personer i 2025 kræver, at folkepensions-

alderen hæves med mere end 1 år i 2025 og opnås derfor igennem (yderligere)

reduktioner i antallet af efterlønnere,

jf. ovenfor.

Antallet af folkepensionister redu-

ceres ikke yderligere i 2025, og den ekstra beskæftigelseseffekt aftager derfor ved

forhøjelser ud over 1 år. En strukturel beskæftigelseseffekt på mindst 34.500 per-

soner kræver, at folkepensionsalderen hæves med 2�½ år i 2025,

jf. tabel 1.

En forhøjelse på 2�½ år i 2025 vil indebære, at ingen nye årgange når folkepensi-

onsalderen i perioden fra 1. januar 2025 til 1. juli 2027, og den strukturelle beskæf-

tigelseseffekt vil således stige i årene efter 2025. I 2027 ventes antallet af folkepen-

sionister at være reduceret med 154.000 personer i forhold til gældende regler,

mens den strukturelle beskæftigelse i 2027 er øget med 59.000 personer. Samtidig

ventes en forøgelse af antallet af efterlønsmodtagere i 2027 på 19.000 personer, da

efterlønsalderen også forhøjes med 2�½ år, og mange personer derfor må udskyde

deres efterlønsperiode. Disse effekter er et udtryk for, at en forhøjelse af folke-

pensionsalderen på 2�½ år er en stor ændring af pensionsalderen i et enkelt år.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister