Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1705608_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. december 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 130 (Alm. del) af 29.
november 2016 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenutabet i mia. kr. for hvert år frem til og med 2025
samt i 2030, 2035 og 2040, hvis grundskylden fastfryses fra 2017 til 2040?
Svar
Der er stillet spørgsmål til mindreprovenuet ved en fastfrysning af grundskylden
fra 2017 til 2040. I forbindelse med besvarelsen er det lagt til grund, at der er tale
om en nominel fastfrysning af grundskylden for alle jordejere. Dvs. både for
ejerboliger og øvrige ejendomme.
En fastfrysning af grundskylden vil indebære, at provenuet gradvist vil blive
udhulet over tid. Set i forhold til grundforløbet i DK2025 indebærer en
fastfrysning således et umiddelbart mindreprovenu i 2017 på ca. 0,8 mia. kr.
stigende til ca. 13,9 mia. kr. i 2040,
jf. tabel 1.
Efter tilbageløb udgør
mindreprovenuet i 2017 og 2040 hhv. ca. 0,6 mia. kr. og ca. 9,5 mia. kr.
Tabel 1
Mindreprovenu ved fastfrysning af grundskylden fra 2017 til 2040
Mia. kr.
(2017-niveau)
Umiddelbart
mindreprovenu
Mindreprovenu efter
tilbageløb
Umiddelbart
mindreprovenu
Mindreprovenu efter
tilbageløb
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2030
2035
2040
I forhold til grundforløbet i DK2025
0,8
0,6
1,6
1,1
3,2
2,4
4,9
3,5
5,3
3,6
6,0
4,1
6,6
4,5
7,2
4,9
7,8
5,3
10,2
7,0
12,1
8,3
13,9
9,5
I forhold til boligudspillet
Tryghed for boligejerne
0,8
0,6
1,6
1,2
2,4
1,7
3,6
2,5
5,2
3,6
5,7
3,9
6,7
4,6
7,2
4,9
8,1
5,5
10,5
7,1
12,7
8,7
14,4
9,8
Anm.: Det skal understreges, at de angivne mindreprovenuer er opgjort
inkl.
mindreprovenuet som følge af
fastfrysningen af grundlaget for grundskylden i 2017 med
Aftale om finansloven for 2017.
Fastfrysningen i 2017
er finansieret som en del af finanslovsaftalen og indebærer dermed ikke et finansieringskrav. Opgjort ekskl.
mindreprovenuet ved fastfrysningen i 2017 reduceres mindreprovenuet efter tilbageløb med ca. 0,6 mia. kr. i
2017 faldende til ca. 0,4 mia. kr. i 2021. Der er i beregningerne ikke taget hensynt til kapitaliseringseffekter
Virkningen heraf vil afhænge af hvorvidt nominalprincippet for ejendomsværdiskatten forudsættes forlænget
efter 2021. Forlænges nominalprincippet vil højere grund- og ejendomsværdier ikke medføre højere provenu
fra ejendomsbeskatningen. Dog kan de højere værdier forventes at fortrænge anden privat formue, hvilket
indebærer et yderligere mindreprovenu udover det opgjorte i tabellen.
Kilde: Skatteministeriet og DK 2025.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 130: Spm. om provenutabet i mia. kr. for hvert år frem til og med 2025 samt i 2030, 2035 og 2040, hvis grundskylden fastfryses, til finansministeren
Side 2 af 2
Med
Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem
(V, S, DF, LA, RV, KF) er det besluttet,
at indføre et nyt ejendomsvurderingssystem. Nuværende resultater peger på, at de
nye ejendomsvurderinger vil blive markant højere end de aktuelle. Med gældende
regler vil det over tid indebære en markant stigning i grundskylden. I forlængelse
heraf fremgår det endvidere af aftalen, at:
”Aftalepartierne er samtidig enige om, at et nyt
boligbeskatningssystem skal sikre, at de samlede boligskatter ikke stiger ved overgangen til og på
grund af det nye ejendomsvurderingssystem.”
På denne baggrund kan det supplerende bemærkes, at en fastfrysning af
grundskylden fra 2017 til 2040 set i forhold til boligudspillet
Tryghed for boligejerne
indebærer et umiddelbart mindreprovenu i 2017 på ca. 0,8 mia. kr. stigende til ca.
14,4 mia. kr. i 2040. Efter tilbageløb udgør mindreprovenuet i 2017 og 2040 hhv.
ca. 0,6 mia. kr. og ca. 9,8 mia. kr.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister