Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1709695_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 11. januar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (Alm. del) af 29.
november 2016 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren på samme måde som i svar på FIU alm. del – spørgsmål 20 (folke-
tingsåret 2014-15, 2. samling), hvori der henvises til svaret på FIU alm. del –
spørgsmål 315 (folketingsåret 2014-15, 1. samling) oplyse, hvor mange færre of-
fentligt ansatte der vil være sammenlignet med Venstre regeringens helhedsplan,
hvis der indføres en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. fra og med
2017? Ministeren bedes oplyse antallet for hvert år til og med 2025 beregnet på
personer.
Svar
Sammenlignet med
Helhedsplanen,
dvs.
DK2025 – Et stærkere Danmark (forløb med nye
tiltag),
skønnes en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. at reducere
den offentlige beskæftigelse med ca. 13.000 personer i 2025,
jf. tabel 1.
DK2025 – Et stærkere Danmark (forløb med nye tiltag)
indebærer en gennemsnitlig
årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. i perioden 2017-2025. Dette
resulterer i en omtrent uændret offentlig beskæftigelse set over hele perioden,
jf.
Figur 2.14 i DK2025 – Et stærkere Danmark.
Det skal bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem realvæksten i
det offentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Sammenhæn-
gen mellem det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse afhænger blandt
andet af, hvor stor en del af det offentlige forbrug der produceres i den offentlige
sektor – og dermed af offentligt ansatte – og hvor stor en del der købes i form af
varer og tjenesteydelser fra private leverandører – og dermed produceres af privat
ansatte.
I de mellemfristede fremskrivninger forudsættes en omtrent uændret løn- og va-
rekøbskvote i det offentlige forbrug. Idet de offentlige lønninger har tendens til at
vokse hurtigere end priserne på det offentliges køb af varer og tjenester, vil nul-
vækst i det offentlige forbrug beregningsteknisk indebære et fald i den offentlige
beskæftigelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om, hvor mange færre offentligt ansatte der vil være sammenlignet med Venstre regeringens helhedsplan, til finansministeren
1709695_0002.png
Side 2 af 2
Antallet af offentligt ansatte er ikke i sig selv et mål for omfanget eller kvaliteten
af den offentlige service, men et udtryk for hvor stor en del af de offentlige ydel-
ser, der produceres af offentligt ansatte fremfor fx privat ansatte.
Tabel 1
Forskel i den offentlige beskæftigelse mellem en beregningsteknisk realvækst i det offentlige forbrug på 0,3
pct. årligt og
DK2025 – Et stærkere Danmark (forløb med nye tiltag)
1.000 personer
Fuldtidsbeskæftigede
1)
Personer
2)
2017
-1
-2
2018
-4
-4
2019
-6
-7
2020
-8
-9
2021
-6
-7
2022
-7
-9
2023
-9
-10
2024
-10
-12
2025
-11
-13
1)
2)
Det forudsættes, at en fuldtidsbeskæftiget arbejder 222 dage ∙ 7,4 timer = 1.642 timer årligt.
Antallet af offentligt beskæftigede personer er opgjort inkl. orlov, der efter hovedrevisionen er det primære
beskæftigelsesbegreb i nationalregnskabet. Dermed er den gennemsnitlige arbejdstid opgjort inkl. overlovsper-
soner.
Kilde: Egne beregninger med afsæt i
DK2025 – Et stærkere Danmark (forløb med nye tiltag).
Det er endvidere op til de enkelte kommunale, regionale og statslige institutioner
at fastsætte antallet af offentligt ansatte inden for de givne økonomiske rammer.
Ovenstående beregning kan således ikke ses som en vurdering af konsekvenserne
for den offentlige beskæftigelse af en forbrugsvækst på 0,3 pct. årligt.
Det bemærkes, at der i regeringsgrundlaget lægges op til den basisrealvækst på 0,3
pct. om året. Gennem omprioriteringer af de offentlige udgifter og reformer vil
der kunne frigøres midler, der kan løfte forbrugsvæksten udover de 0,3 pct. årligt.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister