Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 11. januar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123 (Alm. del) af 29.
november 2016 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren på samme måde som i svar på FIU alm. del – spørgsmål 20 (folke-
tingsåret 2014-15, 2. samling), hvori der henvises til svaret på FIU alm. del –
spørgsmål 315 (folketingsåret 2014-15, 1. samling) oplyse, hvor mange færre of-
fentligt ansatte der vil være i forhold til 2016, hvis der indføres en årlig realvækst i
det offentlige forbrug på 0,3 pct. fra og med 2017? Ministeren bedes oplyse antal-
let for hvert år til og med 2025 beregnet på personer.
Svar
En årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. skønnes beregningsteknisk at
reducere den offentlige beskæftigelse med ca. 16.000 personer i 2025 sammenlig-
net med niveauet i 2016,
jf. tabel 1.
Det skal bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem realvæksten i
det offentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Sammenhæn-
gen mellem det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse afhænger blandt
andet af, hvor stor en del af det offentlige forbrug, der produceres i den offentlige
sektor – og dermed af offentligt ansatte – og hvor stor en del, der købes i form af
varer og tjenesteydelser fra private leverandører – og dermed produceres af privat
ansatte.
I de mellemfristede fremskrivninger forudsættes en omtrent uændret løn- og va-
rekøbskvote i det offentlige forbrug. Idet de offentlige lønninger har tendens til at
vokse hurtigere end priserne på det offentliges køb af varer og tjenester, vil nul-
vækst i det offentlige forbrug beregningsteknisk indebære et fald i den offentlige
beskæftigelse.
Antallet af offentligt ansatte er ikke i sig selv et mål for omfanget eller kvaliteten
af den offentlige service, men et udtryk for hvor stor en del af de offentlige ydel-
ser, der produceres af offentligt ansatte fremfor fx privat ansatte.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk