FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: MFU spm. om, hvilken betydning det vil have for BNP-vækst og beskæftigelse, hvis en studerende i stedet for en kandidatgrad havde gennemført en erhvervsfaglig fordelsuddannelse, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. december 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 121 (Alm. del) af 22.

november 2016 stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S)

Spørgsmål

Vil ministeren med henvisning til svaret på spørgsmål 29 redegøre for, hvilken

betydning det vil have for BNP-vækst og beskæftigelse, såfremt en studerende i

stedet for en kandidatgrad fra en dimensioneret uddannelse, eksempelvis anvendt

kulturanalyse fra Roskilde Universitet, havde gennemført en erhvervsfaglig for-

delsuddannelse, eksempelvis som elektriker? Ministerens beregning bedes tage

udgangspunkt i de nævnte eksempler.

Svar

Det skal indledningsvist bemærkes, at der i nedenstående svar skelnes mellem

uddannelsesniveau (fx lang videregående uddannelse, gymnasial uddannelse eller

erhvervsfaglig uddannelse), uddannelsesretning (fx humaniora eller samfundsvi-

denskab) og specifikke uddannelser (fx elektriker eller anvendt kulturanalyse).

Generelt set er der positive effekter på BNP og beskæftigelse af stigende uddan-

nelsesniveau. I Finansministeriets fremskrivninger indregnes både en effekt på

produktiviteten og beskæftigelsen. Det skal ikke forstås som en beregning for den

enkelte person, som har netop sine interesser og evner, men som et gennemsnit

på tværs af en ungdomsårgang, når uddannelsesniveauet stiger. Grundlaget er be-

stemt af de nuværende løn- og beskæftigelsesforhold for forskellige uddannelses-

niveauer og ikke den individuelle produktivitet og løn, den enkelte i praksis vil

kunne opnå ved forskellige specifikke uddannelser.

Produktivitetseffekten af at gå fra ét uddannelsesniveau til et højere er beskrevet i

kapitel 6 i

Finansredegørelse 2014.

Analysen i Finansredegørelsen peger på, at den

gennemsnitlige produktivitetsgevinst ved at flere går fra en grundskoleuddannelse

til en erhvervsfaglig uddannelse er 12 pct., og den gennemsnitlige gevinst ved at

flere går fra en erhvervsfaglig uddannelse til en kort-, mellemlang- eller lang vide-

regående uddannelse er hhv. 15 pct., 27 pct. og 41 pct.

Sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelsen beskrives også i

Finansrede-

gørelse 2014.

Analysen peger på, at mellem 25 og 50 pct. af observerede forskelle i

erhvervsfrekvenser, på tværs af uddannelsesniveauer, kan tilskrives uddannelsen i

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: MFU spm. om, hvilken betydning det vil have for BNP-vækst og beskæftigelse, hvis en studerende i stedet for en kandidatgrad havde gennemført en erhvervsfaglig fordelsuddannelse, til finansministeren

Side 2 af 2

sig selv. Den beregnede effekt på produktivitet og beskæftigelse er i sagens natur

behæftet med usikkerhed.

Herudover findes en række danske undersøgelser, som belyser effekten af uddan-

nelse på produktivitet og beskæftigelse. Typisk beskæftiger undersøgelserne sig

med afkastet fra ét ekstra år i uddannelse og viser også positive gevinster ved et

højere uddannelsesniveau.

I Finansministeriets beregninger af beskæftigelses- og BNP-effekten af stigende

uddannelsesniveau inddeles befolkningen efter overordnet uddannelsesniveau

(dvs. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse samt hen-

holdsvis kort-, mellemlang-, og lang videregående uddannelse). Der ses ikke på

uddannelsesretning inden for de enkelte grupper.

Beregninger af effekterne er således udtryk for gennemsnitsbetragtninger for de

overordnede uddannelsesniveauer. Dvs., det er fx den gennemsnitlige gevinst ved

at en person går fra en gennemsnitlig erhvervsuddannelse til en gennemsnitlig lang

videregående uddannelse, som anvendes i beregningerne. For at beregne den ef-

terspurgte effekt vil det i princippet kræve en beregning af den konkrete effekt af

at rykke en person fra anvendt kulturanalyse til elektrikeruddannelsen. En sådan

beregning vil imidlertid være behæftet med betydelig usikkerhed, og effekten kan

afvige væsentligt fra effekten af at rykke en gennemsnitsperson med en erhvervs-

faglig uddannelse til en gennemsnitlig lang videregående uddannelse.

Derfor kan der ikke ud fra grundlaget i Finansministeriets beregninger opgøres en

eventuel gevinst ved at flytte personer rundt mellem specifikke uddannelser, her-

under opgøre en eventuel gevinst ved at en studerende uddannes som elektriker i

stedet for at studere anvendt kulturanalyse.

Finansministeriets publikation

Økonomisk Analyse – Uddannelse og arbejdsmarkedet

(2016) viser dog, at der kan være betydelige forskelle i de gennemsnitlige produk-

tivitetsgevinster for forskellige uddannelsesretninger på de lange videregående

uddannelser. Analysen peger for eksempel på, at produktivitetsgevinsten ved at

tage en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse typisk er væsentligt høje-

re end gevinsten ved humanistiske uddannelser. Analysen beskæftiger sig imidler-

tid ikke med skift mellem specifikke uddannelser, hverken på samme uddannel-

sesniveau eller på forskellige uddannelsesniveauer.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Fx ”Dansk

Økonomi efter 2003”,

kapitel 2, Det økonomiske Råd efterår 2003 og Christensen, J. J. og N. Westergaard-

Nielsen, ”Wages

and human-capital: the Danish Evidence”,

Returns to Human Capital in Europe, 1999.